Skip to main content

TEXT 31

TEXT 31

Texto

Tekst

sva-dharmam api cāvekṣya
na vikampitum arhasi
dharmyād dhi yuddhāc chreyo ’nyat
kṣatriyasya na vidyate
sva-dharmam api cāvekṣya
na vikampitum arhasi
dharmyād dhi yuddhāc chreyo ’nyat
kṣatriyasya na vidyate

Palabra por palabra

Synonyms

sva-dharmam — los principios religiosos de cada cual; api — también; ca — en verdad; avekṣya — considerando; na — nunca; vikampitum — vacilar; arhasi — mereces; darhmyāt — por los principios religiosos; hi — en verdad; yuddhāt — que pelear; śreyaḥ — mejores ocupaciones; anyat — cualquier otro; kṣatriyasya — del kṣatriya; na — no; vidyate — existe.

sva-dharmam — ens egne religiøse principper; api — også; ca — sandelig; avekṣya — taget i betragtning; na — aldrig; vikampitum — at tøve; arhasi — du fortjener; dharmyāt — for religiøse principper; hi — sandelig; yuddhāt — end at kæmpe; śreyaḥ — bedre beskæftigelse; anyat — nogen anden; kṣatriyasya — for kṣatriyaen; na — ikke; vidyate — der eksisterer.

Traducción

Translation

Considerando tu deber específico como kṣatriya, debes saber que no hay mejor ocupación para ti que la de pelear sobre la base de los principios religiosos; así que, no tienes por qué titubear.

I betragtning af din særlige pligt som kṣatriya må du forstå, at for dig findes der intet bedre end at kæmpe ifølge religiøse principper, og derfor behøver du ikke at tøve.

Significado

Purport

De las cuatro órdenes para la administración social, la segunda orden, la cual tiene a su cargo la buena administración, se llama kṣatriya. Kṣat significa «herir». A aquel que protege de los daños, se le da el nombre de kṣatriya (trāyate significa «proteger»). Los kṣatriyas van al bosque a aprender a matar. El kṣatriya solía internarse en el bosque, desafiar a un tigre frente a frente, y pelear con él haciendo uso de su espada. Una vez que se mataba al tigre, se le ofrecía la orden real de la cremación. Aun hoy en día, los reyes kṣatriyas del Estado de Jaipur siguen este sistema. A los kṣatriyas se les enseña sobre todo a desafiar y matar, porque a veces la violencia religiosa es un factor necesario. Así pues, jamás se espera que los kṣatriyas adopten directamente la orden de sannyāsa, o de renunciación. La no violencia en la política puede que sea una medida diplomática, pero nunca es un factor o principio propio de ella. En los códigos religiosos se afirma:

FORKLARING: Blandt de fire ordener i samfundsorganiseringen kaldes den anden orden, den administrerende klasse, for kṣatriya. Kṣat betyder at såre eller skade. Den, der beskytter mod skade, kaldes kṣatriya (trāyate – “han beskytter”). Kṣatriyaerne plejede at blive oplært til at dræbe ude i skoven. En kṣatriya ville tage ud i skoven og udfordre en tiger og kæmpe mod den ansigt til ansigt med sit sværd. Efter at tigeren var dræbt, fik den en kongelig kremering. Dette system er blevet fulgt helt op til vores tid af kṣatriya-kongerne i staten Jaipur. Kṣatriyaerne bliver specielt trænet til at udfordre og slå ihjel, for religiøs vold er til tider en nødvendig faktor. Derfor er det heller aldrig meningen, at kṣatriyaer direkte skal acceptere sannyāsa-ordenen eller forsagelsens orden. I politik kan ikke-vold forekomme som en form for diplomati, men det er aldrig en faktor eller et princip. I de religiøse lovbøger står der:

āhaveṣu mitho ’nyonyaṁ
jighāṁsanto mahī-kṣitaḥ
yuddhamānāḥ paraṁ śaktyā
svargaṁ yānty aparāṅ-mukhāḥ
āhaveṣu mitho ’nyonyaṁ
jighāṁsanto mahī-kṣitaḥ
yuddhamānāḥ paraṁ śaktyā
svargaṁ yānty aparāṅ-mukhāḥ
yajñeṣu paśavo brahman
hanyante satataṁ dvijaiḥ
saṁskṛtāḥ kila mantraiś ca
te ’pi svargam avāpnuvan
yajñeṣu paśavo brahman
hanyante satataṁ dvijaiḥ
saṁskṛtāḥ kila mantraiś ca
te ’pi svargam avāpnuvan

«Un rey o kṣatriya es merecedor de ir a los planetas celestiales después de la muerte, por el hecho de pelear en el campo de batalla con otro rey envidioso de él, del mismo modo en que los brāhmaṇas también van a los planetas celestiales, por el hecho de sacrificar animales en el fuego de sacrificio». De modo que, matar en la batalla conforme a los principios religiosos y la matanza de animales en el fuego de sacrificio, no se consideran en absoluto actos de violencia, pues todo el mundo se beneficia en virtud de los principios religiosos involucrados en ello. El animal sacrificado obtiene una vida humana inmediatamente, sin tener que pasar por el proceso evolutivo gradual que lleva de una forma física a otra, y los kṣatriyas que mueren en el campo de batalla van a los planetas celestiales al igual que los brāhmaṇas, que van a ellos como resultado de ofrecer sacrificios.

“På slagmarken er en konge eller kṣatriya, der kæmper mod en anden konge, der er misundelig på ham, værdig til at komme til de himmelske planeter efter døden på samme måde, som brāhmaṇaerne også opnår de himmelske planeter ved at ofre dyr i offerilden.” At dræbe på slagmarken på grundlag af religiøse principper og at dræbe dyr i offerilden bliver derfor slet ikke betragtet som voldelige handlinger, eftersom alle har gavn af de dermed forbundne religiøse principper. Det ofrede dyr får et menneskeliv med det samme uden at behøve at gennemgå den gradvise udvikling fra én form til den næste, og de kṣatriyaer, der lader livet på slagmarken, kommer også til de himmelske planeter ligesom brāhmaṇaerne, der opnår dem ved at udføre offerhandlinger.

Hay dos clases de sva-dharmas, o deberes específicos. Mientras uno no esté liberado, tiene que realizar los deberes de su cuerpo en particular conforme a los principios religiosos, a fin de lograr la liberación. Cuando uno se libera, su sva-dharma, o deber específico, se vuelve espiritual, y no se halla en el plano del concepto corporal material. En el plano de la concepción corporal de la vida hay deberes específicos para los brāhmaṇas y kṣatriyas respectivamente, y dichos deberes son ineludibles. El sva-dharma lo decreta el Señor, y ello se explicará en el capítulo cuatro. En el plano corporal, el sva-dharma se denomina varṇāśrama-dharma, o el vehículo que lleva al hombre a la comprensión espiritual. La civilización humana comienza a partir de la etapa del varṇāśrama-dharma, o los deberes específicos en función de las modalidades específicas de la naturaleza del cuerpo que se ha obtenido. El desempeño del deber específico en cualquier terreno de la actividad y siguiendo las órdenes de las autoridades superiores, sirve para elevarlo a uno a un nivel de vida superior.

Der findes to slags sva-dharma eller specificerede pligter. Så længe man ikke er befriet, bliver man nødt til at udføre sin bestemte krops pligter i overensstemmelse med de religiøse principper, hvis man gerne vil befries. Efter at være blevet befriet bliver ens sva-dharma eller særlige pligt åndelig og bygger ikke på den materielle kropslige livsopfattelse. Når man er under den kropslige livsopfattelse, er der bestemte pligter for henholdsvis brāhmaṇaer og kṣatriyaer, og sådanne pligter er uundgåelige. Sva-dharma forordnes af Herren, som det vil fremgå i kapitel 4. På det kropslige plan kaldes sva-dharma for varṇāśrama-dharma eller menneskets springbræt til åndelig forståelse. Menneskelig civilisation begynder fra stadiet af varṇāśrama-dharma eller specificerede pligter i henhold til de pågældende naturkvaliteter, som ens krop har. At gøre sin givne pligt inden for et hvilket som helst aktivitetsfelt i overensstemmelse med højere autoriteters ordrer tjener til at ophøje én til en højere livsstatus.