Skip to main content

TEXT 23

TEXT 23

Texto

Tekst

nainaṁ chindanti śastrāṇi
nainaṁ dahati pāvakaḥ
na cainaṁ kledayanty āpo
na śoṣayati mārutaḥ
nainaṁ chindanti śastrāṇi
nainaṁ dahati pāvakaḥ
na cainaṁ kledayanty āpo
na śoṣayati mārutaḥ

Palabra por palabra

Synonyms

na — nunca; enam — esta alma; chindanti — puede cortar en pedazos; śastrāṇi — las armas; na — nunca; enam — esta alma; dahati — quema; pāvakaḥ — fuego; na — nunca; ca — también; enam — esta alma; kledayanti — humedece; āpaḥ — agua; na — nunca; śoṣayati — seca; mārutaḥ — viento.

na — aldrig; enam — denne sjæl; chindanti — kan skære i stykker; śastrāṇi — våben; na — aldrig; enam — denne sjæl; dahati — brænder; pāvakaḥ — ild; na — aldrig; ca — heller; enam — denne sjæl; kledayanti — fugter; āpaḥ — vand; na — aldrig; śoṣayati — tørrer; mārutaḥ — vind.

Traducción

Translation

Al alma nunca puede cortarla en pedazos ningún arma, ni puede el fuego quemarla, ni el agua humedecerla, ni el viento marchitarla.

Sjælen kan aldrig skæres i stykker af noget våben, brændes af ild, fugtes af vand eller udtørres af vinden.

Significado

Purport

Todas las clases de armas —espadas, armas de fuego, armas de lluvia, armas de tornado, etc.— son incapaces de matar al alma espiritual. Tal parece que en ese entonces había muchas clases de armas hechas de tierra, agua, aire, éter, etc., además de las armas de fuego modernas. Incluso las armas nucleares de la época actual entran en la categoría de armas de fuego, pero antiguamente había muchas otras armas hechas de todos los distintos tipos de elementos materiales. Las armas de fuego se contrarrestaban con armas de agua, desconocidas hoy en día por la ciencia moderna. Los científicos modernos tampoco saben cómo emplear los tornados como armas de guerra. Sin embargo, el alma nunca puede ser cortada en pedazos ni aniquilada por ninguna cantidad de armas, sean cuales fueren los dispositivos científicos que se empleen para ello.

FORKLARING: Ingen former for våben, uanset om det er sværd, ildvåben, regnvåben, tornadovåben eller noget andet våben, kan dræbe den åndelige sjæl. Ud over de moderne ildvåben, vi kender til, fandtes der tilsyneladende før i tiden mange forskellige slags våben, der var lavet af jord, vand, ild, æter osv. Selv vore dages kernevåben bliver klassificeret som ildvåben, men førhen var der våben, der var lavet af andre materielle elementer. Ildvåben blev modvirket af vandvåben, der nu er ukendte for den moderne videnskab. Moderne videnskabsmænd har heller ikke kendskab til tornadovåben. Men hvorom alting er, kan sjælen aldrig skæres i stykker eller tilintetgøres af noget våben, uanset hvad videnskaben finder på.

El māyāvādī no puede explicar cómo el alma individual llegó a existir solo por ignorancia y, en consecuencia, fue cubierta por la energía ilusoria. Ni jamás fue posible cortar a las almas individuales del seno del Alma Suprema original; más bien, las almas individuales son partes eternamente separadas del Alma Suprema. Como las almas son atómicas e individuales eternamente (sanātana), tienen la propensión a ser cubiertas por la energía ilusoria, y por eso dejan la compañía del Señor Supremo, tal como las chispas de un fuego que, aunque tienen la misma calidad que el fuego, son propensas a extinguirse cuando se hallan fuera de él. En el Varāha Purāṇa, a las entidades vivientes se las describe como partes integrales separadas del Supremo. Además, según el Bhagavad-gītā, permanecen así eternamente. Por lo tanto, incluso después de que la entidad viviente se libera de la ilusión, sigue siendo una entidad separada, como lo indican claramente las enseñanzas que el Señor le impartió a Arjuna. Arjuna se liberó mediante el conocimiento que recibió de Kṛṣṇa, pero nunca se volvió uno con Kṛṣṇa.

Māyāvādīerne kan ikke forklare, hvordan den individuelle sjæl opstod alene på grund af uvidenhed og efterfølgende blev dækket af den illusoriske energi. Lige så lidt var det muligt nogensinde at skære de individuelle sjæle væk fra den oprindelige Højeste Sjæl. De individuelle sjæle er tværtimod den Højeste Sjæls evigt adskilte dele. Eftersom de for bestandigt (sanātana) er atomiske individuelle sjæle, har de en tendens til at blive dækket af den illusoriske energi. På den måde bliver de adskilt fra samværet med den Højeste Herre, ligesom gnister fra et bål er tilbøjelige til at gå ud, når de forlader ilden, skønt de er af samme kvalitet som ilden. I Varāha Purāṇa bliver de levende væsener beskrevet som separate, uadskillelige dele af den Højeste. Ifølge Bhagavad-gītā er de det i al evighed. Så selv efter at være blevet befriet fra illusion fortsætter det levende væsen med at være en adskilt identitet, som det fremgår klart og tydeligt af Herrens undervisning til Arjuna. Arjuna blev befriet af den kundskab, Kṛṣṇa gav ham, men han blev aldrig ét med Kṛṣṇa.