Skip to main content

TEXT 66

TEXT 66

Texto

Tekst

sarva-dharmān parityajya
mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja
ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo
mokṣayiṣyāmi mā śucaḥ
sarva-dharmān parityajya
mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja
ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo
mokṣayiṣyāmi mā śucaḥ

Palabra por palabra

Synonyms

sarva-dharmān — todas las variedades de religiones; parityajya — abandonando; mām — a Mí; ekam — solamente; śaraṇam — para la entrega; vraja — ve; aham — Yo; tvām — a ti; sarva — de todas; pāpebhyaḥ — de reacciones pecaminosas; mokṣayiṣyāmi — liberaré; — no; śucaḥ — te preocupes.

sarva-dharmān — alle former for religion; parityajya — idet du opgiver; mām — til Mig; ekam — kun; śaraṇam — for overgivelse; vraja — gå; aham — Jeg; tvām — dig; sarva — fra alle; pāpebhyaḥ — syndige reaktioner; mokṣayiṣyāmi — vil udfri; — ikke; śucaḥ — frygt.

Traducción

Translation

Abandona todas las variedades de religiones y tan solo entrégate a Mí. Yo te liberaré de todas las reacciones pecaminosas. No temas.

Opgiv alle forskellige former for religion og overgiv dig blot til Mig. Jeg skal udfri dig fra alle syndige reaktioner. Frygt ikke.

Significado

Purport

El Señor ha descrito diversas clases de conocimientos y procesos de religión: el conocimiento acerca del Brahman Supremo, el conocimiento acerca de la Superalma, el conocimiento acerca de los diferentes tipos de órdenes y estados de vida social, el conocimiento acerca de la orden de vida de renuncia, el conocimiento acerca del desapego, el control de la mente y los sentidos, la meditación, etc. Él ha descrito de muchísimas maneras diferentes tipos de religiones. Ahora, al resumir el Bhagavad-gītā, el Señor dice que Arjuna debe abandonar todos los procesos que se le han explicado; él simplemente debe entregarse a Kṛṣṇa. Esa entrega lo salvará de toda clase de reacciones pecaminosas, pues el Señor en persona promete protegerlo.

FORKLARING: Herren har beskrevet forskellige former for viden og religiøse procedurer såsom viden om den Højeste Brahman, viden om Oversjælen, viden om samfundets forskellige ordener og livsstatusser, viden om forsagelsens orden, viden om utilknytning, om beherskelse af sanserne og sindet, meditation osv. Han har på så mange måder beskrevet forskellige slags religion. Som opsummering af Bhagavad-gītā anbefaler Herren nu, at Arjuna skal opgive alle de fremgangsmåder, han hidtil har fået forklaret. Han skal ganske enkelt overgive sig til Kṛṣṇa. Denne overgivelse vil redde ham fra alle mulige syndige reaktioner, for Herren lover personligt at beskytte ham.

En el capítulo siete se dijo que únicamente aquel que se ha liberado de todas las reacciones pecaminosas, puede emprender la adoración del Señor Kṛṣṇa. Así pues, quizás uno piense que a menos que esté libre de todas las reacciones pecaminosas, no puede emprender el proceso de entregarse. Para resolver esas dudas, aquí se dice que, incluso si no se está libre de todas las reacciones pecaminosas, por el simple proceso de entregarse a Śrī Kṛṣṇa uno se libera automáticamente. No es necesario hacer un gran esfuerzo para liberarse de las reacciones pecaminosas. Se debe aceptar a Kṛṣṇa sin vacilación como el redentor supremo de todas las entidades vivientes. Uno se debe entregar a Él con fe y amor.

I kapitel 7 (vers 28) blev det forklaret, at kun den, der er fri for alle syndige reaktioner, kan begynde at tilbede Herren Kṛṣṇa. Det kunne foranledige én til at tro, at medmindre man er fri for alle syndige reaktioner, kan man ikke påbegynde overgivelsesprocessen. For at tilbagevise en sådan tvivl udtales det her, at selv om man ikke er fri for al synd, bliver man automatisk befriet ved slet og ret at overgive sig til Śrī Kṛṣṇa. Det er ikke nødvendigt at arbejde hårdt for at befri sig fra syndige reaktioner. Man skal ufortøvet acceptere Kṛṣṇa som alle levende væseners højeste befrier. Med tro og kærlighed skal man overgive sig til Ham.

El proceso de entrega a Kṛṣṇa se describe en el Hari-bhakti-vilāsa (11.676):

Processen for overgivelse til Kṛṣṇa bliver beskrevet i Hari-bhakti- vilāsa (11.676):

ānukūlyasya saṅkalpaḥ
prātikūlyasya varjanam
rakṣiṣyatīti viśvāso
goptṛtve varaṇaṁ tathā
ātma-nikṣepa-kārpaṇye
ṣaḍ-vidhā śaraṇāgatiḥ
ānukūlyasya saṅkalpaḥ
prātikūlyasya varjanam
rakṣiṣyatīti viśvāso
goptṛtve varaṇaṁ tathā
ātma-nikṣepa-kārpaṇye
ṣaḍ-vidhā śaraṇāgatiḥ

De acuerdo con el proceso devocional, uno solo debe aceptar aquellos principios religiosos que en definitiva lo conduzcan al servicio devocional del Señor. Puede que uno desempeñe los deberes de una determinada ocupación según su posición en el orden social, pero si mediante la ejecución de su deber uno no llega al plano de conciencia de Kṛṣṇa, todas sus actividades son inútiles. Todo lo que no lleve a la etapa perfecta de conciencia de Kṛṣṇa, se debe evitar. Uno debe confiar en que, en todas las circunstancias, Kṛṣṇa lo protegerá de todas las dificultades. No es necesario pensar en cómo se deben mantener juntos el cuerpo y el alma. Kṛṣṇa se ocupará de eso. Uno siempre debe pensar que está desamparado, y que Kṛṣṇa es el único fundamento para su progreso en la vida. En cuanto uno se dedica con interés al servicio devocional del Señor en pleno estado de conciencia de Kṛṣṇa, de inmediato se libera de toda la contaminación de la naturaleza material. Existen diferentes procesos religiosos y procesos purificatorios por medio del cultivo de conocimiento, la meditación del sistema del yoga místico, etc., pero aquel que se entrega a Kṛṣṇa no tiene que ejecutar todos esos métodos. Esa simple entrega a Kṛṣṇa le evitará una innecesaria pérdida de tiempo. De ese modo, uno puede progresar por completo instantáneamente, y liberarse de todas las reacciones pecaminosas.

Ifølge den hengivne proces bør man udelukkende acceptere sådanne religiøse principper, der yderst set fører til Herrens hengivne tjeneste. Man kan udføre en bestemt beskæftigelsesmæssig pligt i henhold til sin position i den sociale orden, men hvis man ved at gøre sin pligt ikke kommer til stadiet af Kṛṣṇa-bevidsthed, er alle ens aktiviteter nyttesløse. Man bør undgå alt, der ikke leder til det perfekte stade af Kṛṣṇa-bevidsthed. Man må have tillid til, at Kṛṣṇa under alle omstændigheder beskytter én mod alle vanskeligheder. Man behøver ikke bekymre sig om, hvordan man skal opretholde livet. Det skal Kṛṣṇa nok sørge for. Man bør altid betragte sig selv som hjælpeløs og anse Kṛṣṇa for at være det eneste grundlag for sit fremskridt i livet. Så snart man seriøst engagerer sig i hengiven tjeneste til Herren i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed, bliver man omgående renset for al forurening fra den materielle natur. Der er mange forskellige religiøse metoder og renselsesprocesser såsom udvikling af viden, meditation i det mystiske yoga-system osv., men den, der overgiver sig til Kṛṣṇa, behøver ikke følge så mange metoder. Denne ligefremme overgivelse til Kṛṣṇa redder én fra at spilde tiden til ingen verdens nytte. På den måde kan man gøre hele fremskridtet på én gang og blive befriet for alle syndige reaktioner.

Se debe estar atraído al hermoso aspecto de Kṛṣṇa. Su nombre es Kṛṣṇa, porque Él es supremamente atractivo. Aquel que se ve atraído por el hermoso, todopoderoso y omnipotente aspecto de Kṛṣṇa, es afortunado. Hay diferentes clases de trascendentalistas —algunos de ellos están apegados al aspecto del Brahman impersonal, otros están atraídos al aspecto de la Superalma, etc.—, pero aquel que está atraído al aspecto personal de la Suprema Personalidad de Dios, y, por encima de todo, aquel que está atraído a la Suprema Personalidad de Dios en la forma del propio Kṛṣṇa, es el trascendentalista más perfecto de todos. En otras palabras, el servicio devocional que se le presta a Kṛṣṇa con plena conciencia, es la parte más confidencial del conocimiento, y esa es la esencia de todo el Bhagavad-gītā. A los karma-yogīs, filósofos empíricos, místicos y devotos se los llama a todos trascendentalistas, pero aquel que es un devoto puro es el mejor de todos. Las palabras específicas que se emplean aquí, mā śucaḥ, «no temas, no vaciles, no te preocupes», son muy significativas. Puede que a uno le intrigue el saber cómo se pueden abandonar todas las clases de formas religiosas y simplemente entregarse a Kṛṣṇa, pero semejante preocupación es inútil.

Man bør være tiltrukket af det smukke syn af Kṛṣṇa. Hans navn er Kṛṣṇa, fordi Han er alttiltrækkende. Den, der bliver tiltrukket af det smukke, almægtige, kraftfulde syn af Kṛṣṇa, er heldig. Der er forskellige slags transcendentalister. Nogle er knyttet til den upersonlige Brahman- opfattelse, andre er tiltrukket af Oversjæls-aspektet osv., men den, der er tiltrukket af Guddommens Højeste Personligheds personlige aspekt, og frem for alt den, der er tiltrukket af Guddommens Højeste Personlighed som Kṛṣṇa Selv, er den mest fuldendte transcendentalist. Hengiven tjeneste til Kṛṣṇa i fuld bevidsthed er med andre ord den mest fortrolige del af al kundskab, hvilket er essensen af hele Bhagavad-gītā. Karma-yogīer, empiriske filosoffer, mystikere og hengivne kaldes alle transcendentalister, men en ren hengiven er den bedste af alle. De særlige ord, der anvendes her, mā śucaḥ – “frygt ikke, tøv ikke, vær ikke bekymret” – er yderst betydningsfulde. Måske er man usikker på, hvordan man kan opgive alle former for religion og blot overgive sig til Kṛṣṇa, men en sådan bekymring er unødig.