Skip to main content

TEXTS 6-7

TEXTS 6-7

Texto

Tekst

ye tu sarvāṇi karmāṇi
mayi sannyasya mat-parāḥ
ananyenaiva yogena
māṁ dhyāyanta upāsate
ye tu sarvāṇi karmāṇi
mayi sannyasya mat-parāḥ
ananyenaiva yogena
māṁ dhyāyanta upāsate
teṣām ahaṁ samuddhartā
mṛtyu-saṁsāra-sāgarāt
bhavāmi na cirāt pārtha
mayy āveśita-cetasām
teṣām ahaṁ samuddhartā
mṛtyu-saṁsāra-sāgarāt
bhavāmi na cirāt pārtha
mayy āveśita-cetasām

Palabra por palabra

Synonyms

ye — aquellos que; tu — pero; sarvāṇi — todas; karmāṇi — actividades; mayi — a Mí; sannyasya — abandonando; mat-parāḥ — apegándose a Mí; ananyena — sin división; eva — ciertamente; yogena — mediante la práctica de ese bhakti-yoga; mām — en Mí; dhyāyantaḥ — meditando; upāsate — adoran; teṣām — de ellos; aham — Yo; samuddhartā — el salvador; mṛtyu — de la muerte; saṁsāra — en la existencia material; sāgarāt — del océano; bhavāmi — Me vuelvo; na — no; cirāt — después de mucho tiempo; pārtha — ¡oh, hijo de Pṛthā!; mayi — en Mí; āveśita — fija; cetasām — de aquellos cuya mente.

ye — de, som; tu — men; sarvāṇi — alle; karmāṇi — aktiviteter; mayi — til Mig; sannyasya — efter at have overgivet; mat-parāḥ — som er knyttede til Mig; ananyena — uden afvigelse; eva — helt; yogena — gennem udøvelse af en sådan bhakti-yoga; mām — på Mig; dhyāyantaḥ — idet de mediterer; upāsate — de tilbeder; teṣām — for dem; aham — Jeg; samuddhartā — frelseren; mṛtyu — af død; saṁsāra — og materiel eksistens; sāgarāt — fra oceanet; bhavāmi — Jeg bliver; na — ikke; cirāt — efter lang tid; pārtha — O Pṛthās søn; mayi — på Mig; āveśita — er fæstnet; cetasām — for dem, hvis sind.

Traducción

Translation

Pero para aquellos que Me adoran a Mí entregándome todas sus actividades y consagrándose a Mí sin desviarse, dedicados al servicio devocional y meditando siempre en Mí, habiendo fijado la mente en Mí, ¡oh, hijo de Pṛthā!, para ellos, Yo soy el que los salva prontamente del océano del nacimiento y la muerte.

Men dem, der efter at have fæstnet deres sind på Mig tilbeder Mig, tilegner Mig alle deres handlinger og uden afvigelse hengiver sig til Mig ved at være engageret i hengiven tjeneste og altid meditere på Mig, udfrier Jeg hurtigt fra oceanet af fødsel og død, O Pṛthās søn.

Significado

Purport

Aquí se afirma de un modo explícito que los devotos tienen la gran fortuna de que el Señor los liberará muy pronto de la existencia material. En el servicio devocional puro, uno llega a comprender que Dios es grande y que el alma individual está subordinada a Él. El deber del alma es el de prestarle servicio al Señor; si no lo hace, se pondrá entonces a servir a māyā.

FORKLARING: Her står der udtrykkeligt, at de hengivne er så heldige meget hurtigt at blive udfriet fra den materielle eksistens af Herren. I ren hengiven tjeneste når man til erkendelsen af, at Gud er stor, og at den individuelle sjæl er underlagt Ham. Det er sjælens pligt at tjene Herren, og hvis man ikke gør det, tjener man uvægerligt māyā.

Como se dijo antes, al Señor Supremo solo se lo puede apreciar por medio del servicio devocional. Así pues, se debe estar plenamente consagrado. Uno debe fijar la mente en Kṛṣṇa por completo con el fin de conseguirlo a Él. Uno debe trabajar únicamente para Kṛṣṇa. No importa a qué clase de trabajo uno se dedique, pero el mismo se debe hacer únicamente para Kṛṣṇa. Esa es la pauta del servicio devocional. El devoto no desea ningún otro logro más que el de complacer a la Suprema Personalidad de Dios. La misión de su vida es la de complacer a Kṛṣṇa, y él puede sacrificar todo para la satisfacción de Kṛṣṇa, tal como lo hizo Arjuna en la batalla de Kurukṣetra. El proceso es muy sencillo: uno puede dedicarse a su ocupación y al mismo tiempo cantar Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare / Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Ese canto trascendental atrae al devoto hacia la Personalidad de Dios.

Som tidligere forklaret kan den Højeste Herre kun påskønnes igennem hengiven tjeneste. Derfor bør man hengive sig fuldt ud. Man bør fuldstændigt fæstne sit sind på Kṛṣṇa for at opnå Ham. Man bør ikke arbejde for andre end Kṛṣṇa. Det spiller ingen rolle, hvilket arbejde man involverer sig i, men arbejdet skal gøres for Kṛṣṇa og ingen anden. Det er normen for hengiven tjeneste. En hengiven ønsker intet andet end at glæde Guddommens Højeste Personlighed. Hele hans livs mission er at tilfredsstille Kṛṣṇa, og ligesom Arjuna gjorde det på Kurukṣetras slagmark, kan en hengiven ofre alt for Kṛṣṇas tilfredsstillelse. Metoden er meget let: Man kan hengive sig i sit arbejde og samtidig engagere sig i at recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Denne transcendentale recitation tiltrækker den hengivne til Guddommens Personlighed.

El Señor Supremo promete aquí que liberará sin demora del océano de la existencia material al devoto puro que esté dedicado de esa manera. Aquellos que están adelantados en la práctica del yoga pueden trasladar el alma a voluntad a cualquier planeta que quieran, por medio del proceso del yoga, y otros aprovechan la oportunidad de diversas otras maneras; pero en lo que concierne al devoto, aquí se dice claramente que el propio Señor lo lleva. El devoto no necesita esperar hasta volverse muy experimentado para trasladarse al cielo espiritual.

Den Højeste Herre lover her, at Han straks vil udfri en ren hengiven, der er således engageret, fra oceanet af materiel eksistens. De, der er avancerede i praktisering af yoga, kan ved hjælp af yoga-processen med fuldt overlæg overføre deres sjæl til en hvilken som helst planet, de har lyst til, og andre gør det på andre måder, men her står der tydeligt, at for den hengivnes vedkommende tager Herren Sig Selv af ham. En hengiven behøver ikke at vente på at blive meget befaren for at overføre sig selv til den åndelige himmel.

En el Varāha Purāṇa aparece este verso:

I Varāha Purāṇa findes dette vers:

nayāmi paramaṁ sthānam
arcir-ādi-gatiṁ vinā
garuḍa-skandham āropya
yatheccham anivāritaḥ
nayāmi paramaṁ sthānam
arcir-ādi-gatiṁ vinā
garuḍa-skandham āropya
yatheccham anivāritaḥ

El significado de este verso es que un devoto no necesita practicar aṣṭāṅga-yoga para trasladar su alma a los planetas espirituales. La responsabilidad la asume el propio Señor Supremo. Aquí, Él afirma de un modo claro que Él mismo se vuelve el salvador. El niño es cuidado enteramente por sus padres, y con ello su posición es segura. De igual manera, un devoto no necesita esforzarse para trasladarse a otros planetas mediante la práctica del yoga. Más bien, el Señor Supremo, por Su gran misericordia, viene de inmediato, montado en Garuḍa, Su ave transportadora, y en un instante libera al devoto de la existencia material. Aunque un hombre que ha caído en el océano luche muy afanosamente y sea muy experto en nadar, no puede salvarse a sí mismo. Pero si alguien aparece y lo saca del agua, entonces es fácilmente rescatado. Así mismo, el Señor recoge al devoto de esta existencia material. Uno tan solo tiene que practicar el sencillo proceso de conciencia de Kṛṣṇa y dedicarse por entero al servicio devocional. Cualquier hombre inteligente debe preferir siempre el proceso del servicio devocional a todos los demás senderos. En el Nārāyaṇīya se confirma eso de la siguiente manera:

Betydningen af verset er, at en hengiven ikke behøver at udføre aṣṭāṅga- yoga for at overføre sin sjæl til de åndelige planeter. Den Højeste Herre påtager Sig Selv ansvaret for det. Han erklærer klart og tydeligt her, at Han Selv udfrier ham. Et barns forældre tager sig fuldstændigt af det, og derfor er dets situation tryg og sikker. På samme måde behøver en hengiven ikke stræbe efter at overføre sig selv til andre planeter gennem praktisering af yoga. Tværtimod kommer den Højeste Herre med det samme flyvende på Sin fuglebærer Garuḍa og befrier på grund af Sin store nåde øjeblikkeligt den hengivne fra den materielle tilværelse. Selv om en person, der er faldet i vandet midt ude i havet, er en meget dygtig svømmer og kæmper bravt, kan han ikke redde sig selv. Men hvis der kommer nogen og løfter ham op af vandet, er han nemt reddet. På lignende vis løfter Herren den hengivne op fra denne materielle eksistens. Det eneste, man behøver at gøre, er at praktisere denne lette Kṛṣṇa- bevidste proces og helt og holdent engagere sig i hengiven tjeneste. Alle intelligente mennesker bør til enhver tid foretrække den hengivne tjenestes proces frem for nogen anden metode. Dette bekræftes i Nārāyaṇīya som følger:

yā vai sādhana-sampattiḥ
puruṣārtha-catuṣṭaye
tayā vinā tad āpnoti
naro nārāyaṇāśrayaḥ
yā vai sādhana-sampattiḥ
puruṣārtha-catuṣṭaye
tayā vinā tad āpnoti
naro nārāyaṇāśrayaḥ

El significado de este verso es que uno no debe dedicarse a los diferentes procesos de la actividad fruitiva, ni cultivar conocimiento por medio del proceso de la especulación mental. Aquel que está consagrado a la Personalidad Suprema puede conseguir todos los beneficios que se obtienen de otros procesos yóguicos, de la especulación, de los rituales, de los sacrificios, de las caridades, etc. Esa es la bendición específica del servicio devocional.

Betydningen af dette vers er, at man ikke bør involvere sig i de forskellige former for frugtstræbende handlinger eller kultivere viden gennem intellektuel spekulation. Den, der er hengivet til den Højeste Personlighed, kan opnå alle de fordele, der kommer fra andre yoga-processer, spekulation, ritualer, offerhandlinger, velgørenhed osv. Det er den særlige velsignelse ved hengiven tjeneste.

Mediante el simple canto del santo nombre de Kṛṣṇa —Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare / Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare—, el devoto del Señor puede dirigirse al destino supremo de una manera fácil y feliz, pero a ese destino no se puede llegar por ningún otro proceso religioso.

Blot ved at recitere Kṛṣṇas hellige navn – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare – kan Herrens hengivne let og smertefrit opnå det højeste mål, men dette bestemmelsessted kan ikke nås gennem nogen anden religiøs proces.

La conclusión del Bhagavad-gītā se expresa en el capítulo dieciocho:

Bhagavad-gītās konklusion bliver givet i kapitel 18, vers 66:

sarva-dharmān parityajya
mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja
ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo
mokṣayiṣyāmi mā śucaḥ
sarva-dharmān parityajya
mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja
ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo
mokṣayiṣyāmi mā śucaḥ

Hay que abandonar todos los demás procesos de autorrealización y ejecutar simplemente el servicio devocional con conciencia de Kṛṣṇa. Eso le permitirá a uno lograr la máxima perfección de la vida. No es necesario que uno considere las acciones pecaminosas de su vida pasada, porque el Señor Supremo se encarga de uno por completo. De modo que, uno no debe tratar vanamente de salvarse a sí mismo en el campo de la iluminación espiritual. Que todo el mundo se refugie en la Divinidad omnipotente y suprema: Kṛṣṇa. Esa es la máxima perfección de la vida.

Man bør opgive alle andre veje til selverkendelse og helt enkelt udføre hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det vil gøre én i stand til at nå livets højeste fuldkommenhed. Det er ikke nødvendigt at forholde sig til sit tidligere livs syndige handlinger, for den Højeste Herre tager Sig fuldstændigt af én. Der er derfor ingen grund til forgæves at forsøge at udfri sig selv i åndelig erkendelse. Lad alle søge tilflugt ved den højeste almægtige Guddom, Kṛṣṇa. Det er livets højeste fuldkommenhed.