Skip to main content

TEXT 48

TEXT 48

Texto

Tekst

na veda-yajñādhyayanair na dānair
na ca kriyābhir na tapobhir ugraiḥ
evaṁ-rūpaḥ śakya ahaṁ nṛ-loke
draṣṭuṁ tvad anyena kuru-pravīra
na veda-yajñādhyayanair na dānair
na ca kriyābhir na tapobhir ugraiḥ
evaṁ-rūpaḥ śakya ahaṁ nṛ-loke
draṣṭuṁ tvad anyena kuru-pravīra

Palabra por palabra

Synonyms

na — nunca; veda-yajña — mediante el sacrificio; adhyayanaiḥ — o el estudio de los Vedas; na — nunca: dānaiḥ–mediante la caridad; na — nunca; ca — también; kriyābhiḥ — mediante las actividades piadosas; na — nunca; tapobhiḥ — por medio de verdaderas penitencias; ugraiḥ — severas; evam-rūpaḥ — en esta forma; śakyaḥ — puede; aham — Yo; nṛ-loke — en este mundo material; draśtum — ser vista; tvat — que tú; anyena — por otro; kuru-pravīra — ¡oh, tú, el mejor de los guerreros Kurus!

na — aldrig; veda-yajña — gennem offerhandling; adhyayanaiḥ — eller vediske studier; na — aldrig; dānaiḥ — gennem velgørenhed; na — aldrig; ca — også; kriyābhiḥ — gennem fromme handlinger; na — aldrig; tapobhiḥ — gennem alvorlig askese; ugraiḥ — streng; evam-rūpaḥ — i denne form; śakyaḥ — kan; aham — Jeg; nṛ-loke — i denne materielle verden; draṣṭum — ses; tvat — end dig; anyena — af en anden; kuru-pravīra — O du bedste blandt Kuru-krigere.

Traducción

Translation

¡Oh, tú, el mejor de los guerreros Kurus!, nadie había visto esta forma universal Mía antes que tú, ya que ni con el estudio de los Vedas, ni con la ejecución de sacrificios, ni mediante caridades, ni mediante actividades piadosas, ni por medio de severas penitencias, se Me puede ver en esta forma en el mundo material.

O du bedste blandt Kuru-krigere, ingen før dig har nogensinde set denne Min universelle form, for hverken ved at studere Vedaerne, udføre offerhandlinger og give i velgørenhed eller gennem fromme handlinger og streng askese kan Jeg ses i denne form i den materielle verden.

Significado

Purport

La visión divina es algo que se debe entender claramente en relación con esto. ¿Quién puede tener esa visión divina? Divino significa «perteneciente a Dios». A menos que uno llegue al grado de divinidad de un semidiós, no puede tener visión divina. Y, ¿qué es un semidiós? En las Escrituras védicas se declara que aquellos que son devotos del Señor Viṣṇu son semidioses  (viṣṇu-bhaktāḥ smṛtā devāḥ). Aquellos que son ateos, es decir, que no creen en Viṣṇu, no pueden tener la visión divina. No es posible despreciar a Kṛṣṇa y a la vez tener visión divina. Uno no puede tener visión divina sin volverse divino. En otras palabras, aquellos que tienen visión divina también pueden ver como Arjuna.

FORKLARING: Man skal gøre sig klart, hvad guddommeligt syn vil sige i denne forbindelse. Hvem kan være udstyret med et guddommeligt syn? Guddommelig betyder gudelig. Medmindre man opnår guddommelig status som en halvgud, kan man ikke have et guddommeligt syn. Og hvad er en halvgud? Ifølge de vediske skrifter (Padma Purāna)er de, der er Herren Viṣṇus hengivne, halvguder (viṣṇu-bhaktaḥ smṛto daivaḥ). De, der er ateistiske, dvs. de, der ikke tror på Viṣṇu, eller som kun accepterer Kṛṣṇas upersonlige aspekt som det Højeste, kan ikke have det guddommelige syn. Det er ikke muligt at ringeagte Kṛṣṇa og samtidig have det guddommelige syn. Uden at blive guddommelig kan man ikke få det guddommelige syn. De, der har guddommeligt syn, kan med andre ord også se, ligesom Arjuna så.

El Bhagavad-gītā da la descripción de la forma universal. Aunque esa descripción le era desconocida a todo el mundo antes que la viera Arjuna, ahora, después de este incidente, uno puede tener una idea de lo que es el viṣva-rūpa. Aquellos que verdaderamente son divinos pueden ver la forma universal del Señor. Pero uno no puede ser divino sin ser un devoto puro de Kṛṣṇa. Los devotos, no obstante, que en realidad se encuentran en la naturaleza divina y tienen visión divina, no están muy interesados en ver la forma universal del Señor. Como se describe en el verso anterior, Arjuna deseaba ver la forma de cuatro manos del Señor Kṛṣṇa, la forma de Kṛṣṇa como Viṣṇu, y él estaba de hecho temeroso de la forma universal.

I Bhagavad-gītā bliver den universelle form beskrevet. Skønt denne beskrivelse ikke var kendt af nogen før Arjuna, kan man nu efter denne hændelse danne sig en vis idé om viśva-rūpa. De, der rent faktisk er guddommelige, kan se Herrens universelle form. Men uden at være Kṛṣṇas rene hengivne kan man ikke være guddommelig. De hengivne, der faktisk befinder sig i den guddommelige natur, og som har guddommeligt syn, er imidlertid ikke særlig interesserede i at se Herrens universelle form. Som beskrevet i det foregående vers ønskede Arjuna at se Herren Kṛṣṇas firarmede form som Viṣṇu, og han blev faktisk bange for den universelle form.

En este verso hay algunas palabras significativas, tales como veda-yajña-dhyayanaiḥ, lo cual se refiere al estudio de la literatura védica y a la materia que trata de las regulaciones de los sacrificios. La palabra veda se refiere a toda clase de Escrituras védicas, tales como los cuatro Vedas (el Ṛg, el Yajur, el Sāma y el Atharva) y los dieciocho Purāṇas, los Upaniṣads y el Vedānta-sūtra. Uno puede estudiarlas en el hogar o en cualquier otra parte. De igual modo, hay sūtrasKalpa-sūtras y Mimāṁsā-sūtras— para estudiar el método del sacrificio. Dāhaiḥ se refiere a la caridad que se ofrece a la persona idónea, tal como aquella que está dedicada al amoroso servicio trascendental del Señor —el brāhmaṇa y el vaiṣṇava—. Así mismo, las «actividades piadosas» se refieren al agni-hotra y a los deberes prescritos de las diferentes castas. Y la aceptación voluntaria de algunos dolores se denomina tapasya. De manera que, uno puede llevar a cabo todo eso, puede aceptar penitencias corporales, dar caridad, estudiar los Vedas, etc., pero a menos que sea un devoto como Arjuna, no le es posible ver esa forma universal. Aquellos que son impersonalistas también imaginan que ven la forma universal del Señor, pero el Bhagavad-gītā nos hace saber que los impersonalistas no son devotos. Por lo tanto, ellos son incapaces de ver la forma universal del Señor.

I dette vers er der flere vigtige ord såsom veda-yajñādhyayanaiḥ, der refererer til at studere de vediske skrifter og ofringsregler. Veda sigter til enhver form for vedisk litteratur såsom de fire Vedaer (Ṛg, Yajur, Sāma og Atharva) og de 18 Purāṇaer, Upaniṣaderne og Vedānta-sūtra. Disse kan man studere derhjemme eller et hvilket som helst andet sted. På samme måde er der sūtraer som Kalpa-sūtraerne og Mīmāṁsā-sūtraerne, hvor man kan lære ofringsmetoderne. Dānaiḥ refererer til velgørenhed, der skænkes til værdige modtagere som til eksempel dem, der er engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, dvs. brāhmaṇaerne og vaiṣṇavaerne. På samme måde refererer “fromme handlinger” til agni- hotra-ofringer og de forskellige kasters foreskrevne pligter. Og frivilligt at påtage sig visse kropslige smerter kaldes tapasya. Så man kan gøre alt dette, dvs. udføre kropslig askese, give i velgørenhed, studere Vedaerne osv., men hvis man ikke er en hengiven ligesom Arjuna, kan det ikke lade sig gøre at se den universelle form. De, der er upersonalister, forestiller sig også, at de ser Herrens universelle form, men fra Bhagavad-gītā kan vi forstå, at upersonalisterne ikke er hengivne. Derfor kan de ikke se Herrens universelle form.

Hay muchas personas que crean encarnaciones. Ellas proclaman falsamente que un ser humano ordinario es una encarnación, pero todo ello es una necedad. Debemos seguir los principios del Bhagavad-gītā; de lo contrario, no hay ninguna posibilidad de adquirir conocimiento espiritual perfecto. Aunque se considera que el Bhagavad-gītā es el estudio preliminar de la ciencia de Dios, aun así los seguidores de una seudoencarnación digna que ellos también han visto la trascendental encarnación de Dios, la forma universal, pero eso no puede aceptarse, porque aquí se afirma claramente que a menos que uno se vuelva devoto de Kṛṣṇa, no puede ver la forma universal de Dios. Así que, primero que todo, uno tiene que convertirse en un devoto puro de Kṛṣṇa; luego podrá decir que puede mostrar la forma universal de lo que ha visto. Un devoto de Kṛṣṇa no puede aceptar encarnaciones falsas o a los seguidores de unas encarnaciones falsas.

Der findes mange personer, der skaber deres egne inkarnationer. De udråber på falsk vis et almindeligt menneske som en inkarnation, men dette er intet andet end ren tåbelighed. Vi må følge Bhagavad-gītās principper, for ellers er der ingen mulighed for at opnå fuldkommen åndelig viden. Selv om Bhagavad-gītā bliver betragtet som det indledende studium i videnskaben om Gud, er den ikke desto mindre så perfekt, at den gør én i stand til at afgøre, hvad der er hvad. Tilhængerne af en eller anden pseudoinkarnation vil måske hævde, at de også har set Guds transcendentale inkarnation eller den universelle form, men det er uacceptabelt, for her står der klart og tydeligt, at medmindre man bliver Kṛṣṇas hengivne, kan man ikke se Guds universelle form. Så først og fremmest skal man blive en ren hengiven af Kṛṣṇa, og derefter kan man hævde, at man kan vise den universelle form af det, man har set. Kṛṣṇas hengivne kan ikke acceptere falske inkarnationer eller tilhængere af falske inkarnationer.