Skip to main content

TEXT 9

TEXT 9

Texto

Tekst

mac-cittā mad-gata-prāṇā
bodhayantaḥ parasparam
kathayantaś ca māṁ nityaṁ
tuṣyanti ca ramanti ca
mac-cittā mad-gata-prāṇā
bodhayantaḥ parasparam
kathayantaś ca māṁ nityaṁ
tuṣyanti ca ramanti ca

Palabra por palabra

Synonyms

mat-cittāḥ — con la mente dedicada a Mí por completo; mat-gata-prāṇāḥ — con la vida consagrada a Mí; bodhayantaḥ — predicando; parasparam — entre sí; kathayantaḥ — hablando; ca — también; mām — de Mí; nityam — perpetuamente; tuṣyanti — se complacen; ca — también; ramanti — disfrutan de dicha trascendental; ca — también.

mat-cittāḥ — deres sind fuldstændig engageret i Mig; mat-gata-prāṇāḥ — deres liv viet til Mig; bodhayantaḥ — idet de prædiker; parasparam — blandt dem selv; kathayantaḥ — idet de taler; ca — også; mām — om Mig; nityam — uophørligt; tuṣyanti — bliver tilfredse; ca — også; ramanti — nyder transcendental lyksalighed; ca — også.

Traducción

Translation

Los pensamientos de Mis devotos puros moran en Mí, sus vidas están plenamente consagradas a Mi servicio, y ellos sienten gran satisfacción y dicha en iluminarse siempre entre sí y en conversar siempre acerca de Mí.

Mine rene hengivnes tanker dvæler i Mig, deres liv er helt viet til Min tjeneste, og de erfarer stor tilfredsstillelse og lyksalighed ved altid at oplyse hinanden og tale om Mig.

Significado

Purport

Los devotos puros, cuyas características se mencionan aquí, se dedican por completo al amoroso servicio trascendental del Señor. Sus mentes no pueden ser apartadas de los pies de loto de Kṛṣṇa. Sus conversaciones tratan únicamente de asuntos trascendentales. Las características propias de los devotos puros se describen en este verso de un modo específico. Los devotos del Señor Supremo se dedican las veinticuatro horas del día a glorificar las cualidades y los pasatiempos del Señor Supremo. Ellos tienen el corazón y el alma sumergidos constantemente en Kṛṣṇa, y disfrutan al discutir acerca de Él con otros devotos.

FORKLARING: De rene hengivne, hvis kendetegn omtales her, engagerer sig fuldstændigt i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste. Deres sind kan ikke afledes fra Kṛṣṇas lotusfødder. Deres samtaler er udelukkende om transcendentale emner. Specielt i dette vers beskrives den Højeste Herres rene hengivnes kendetegn. Disse hengivne er optaget døgnet rundt af at forherlige den Højeste Herres kvaliteter og aktiviteter. De er konstant optaget af Kṛṣṇa med liv og sjæl, og de finder glæde i at diskutere Ham med andre hengivne.

En la etapa preliminar del servicio devocional, ellos saborean el placer trascendental que procede del servicio mismo, y en la etapa madura se encuentran situados de hecho en el plano del amor de Dios. Una vez que se encuentran en esa posición trascendental pueden saborear la perfección máxima, que el Señor exhibe en Su morada. El Señor Caitanya dice que el servicio devocional trascendental es algo así como cultivar una semilla en el corazón de la entidad viviente. Existen infinidad de entidades vivientes que viajan por todos los diferentes planetas del universo, y entre ellas hay unas cuantas que son lo suficientemente afortunadas como para conocer a un devoto puro y tener la oportunidad de entender el servicio devocional. Ese servicio devocional es como una semilla, y si se planta en el corazón de una entidad viviente y ésta se dedica a oír y cantar Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, esa semilla fructifica de la misma manera en que la semilla de un árbol fructifica con un riego regular. La planta espiritual del servicio devocional va creciendo gradualmente, hasta que atraviesa la cobertura del universo material y entra en la refulgencia brahma-jyotir del cielo espiritual. En el cielo espiritual esa planta también sigue creciendo cada vez más, hasta que llega al planeta más elevado, que se denomina Goloka Vṛndāvana, el planeta supremo de Kṛṣṇa. Por último, la planta se refugia en los pies de loto de Kṛṣṇa y ahí descansa. Poco a poco, al igual que una planta produce frutas y flores, esa planta del servicio devocional también produce frutos, y el riego, en la forma del proceso de cantar y oír, continúa. Esa planta del servicio devocional se describe por completo en el Caitanya-caritāmṛta (Madhya-līlā, capítulo diecinueve). Ahí se explica que cuando toda la planta se refugia en los pies de loto del Señor Supremo, uno queda totalmente absorto en el amor de Dios; en ese entonces, uno no puede vivir ni por un momento sin estar en contacto con el Señor Supremo, tal como un pez no puede vivir sin agua. En ese estado, en contacto con el Señor Supremo, el devoto adquiere de hecho las cualidades trascendentales.

I den indledende fase af hengiven tjeneste nyder de den transcendentale glæde fra selve tjenesten, og på det modne stadie er de rent faktisk situeret i kærlighed til Gud. Når de først befinder sig på dette transcendentale niveau, kan de nyde den højeste perfektion, der udvises af Herren Selv i Hans bolig. Herren Caitanya sammenligner transcendental hengiven tjeneste med at så et frø i det levende væsens hjerte. Der er utallige levende væsener, der vandrer rundt på de forskellige planeter i universet, og af dem er det kun ganske få, der er så heldige at møde en ren hengiven og få mulighed for at forstå, hvad hengiven tjeneste er. Denne hengivne tjeneste er som et frø, og hvis det bliver sået i hjertet på et levende væsen, og han fortsætter med at høre og recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, bærer frøet frugt, ligesom frøet til et træ vil bære frugt, når det vandes regelmæssigt. Den hengivne tjenestes åndelige plante gror og gror gradvist, indtil den bryder igennem det materielle univers’ tildækning og trænger ind i brahmajyoti-stråleglansen i den åndelige verden. I den åndelige verden vokser planten sig også større og større, indtil den når den højeste planet, der kaldes Goloka Vṛndāvana, Kṛṣṇas højeste planet. Til sidst søger planten tilflugt under Kṛṣṇas lotusfødder og falder til hvile der. Ligesom en plante gradvist bærer frugt og blomster, bærer den hengivne tjenestes plante efterhånden også frugt, og vandingsprocessen i form af at høre og recitere Hare Kṛṣṇa fortsætter. I Caitanya-caritāmṛta (Madhya-līlā, kapitel 19) er der en tilbundsgående beskrivelse af denne hengivne tjenestes plante. Der bliver det forklaret, at når den færdigt udviklede plante søger tilflugt ved den Højeste Herres lotusfødder, bliver man helt opslugt af kærlighed til Gud. Da kan man ikke leve så meget som et øjeblik uden at være i kontakt med den Højeste Herre, ligesom en fisk ikke kan leve uden vand. I en sådan tilstand opnår den hengivne rent faktisk de transcendentale kvaliteter i kontakt med den Højeste Herre.

El Śrīmad-Bhāgavatam también está lleno de esa clase de narraciones acerca de la relación que hay entre el Señor Supremo y Sus devotos; por consiguiente, el Śrīmad-Bhāgavatam les es muy querido a los devotos, tal como se declara en el propio Bhāgavatam (12.13.18). Śrīmad-bhāgavataṁ purāṇam amalaṁ yad vaiṣṇavānāṁ priyam. En esa narración no hay nada acerca de las actividades materiales, el desarrollo económico, la complacencia de los sentidos o la liberación. El Śrīmad-Bhāgavatam es la única narración en la que se describe a plenitud la naturaleza trascendental del Señor Supremo y Sus devotos. Así pues, las almas iluminadas con conciencia de Kṛṣṇa disfrutan continuamente de la actividad de oír lo que dicen esas Escrituras trascendentales, tal como un joven y una joven disfrutan al reunirse.

Śrīmad-Bhāgavatam er også fyldt med sådanne beretninger om forholdet mellem den Højeste Herre og Hans hengivne. Derfor holder de hengivne meget af Śrīmad-Bhāgavatam, som det bekræftes i Śrīmad- Bhāgavatam selv (12.13.18). Śrīmad-bhāgavataṁ purāṇam amalaṁ yad vaiṣṇavānāṁ priyam. I denne beretning findes der intet om materielle aktiviteter, økonomisk udvikling, sansetilfredsstillelse eller befrielse. Śrīmad-Bhāgavatam er den eneste fortælling, hvor den Højeste Herre og Hans hengivnes transcendentale naturer beskrives til fulde. Derfor nyder de realiserede sjæle i Kṛṣṇa-bevidsthed at lytte til denne transcendentale litteratur konstant, ligesom en ung mand og en ung kvinde finder glæde i hinandens selskab.