Skip to main content

TEXTS 12-13

TEXTS 12-13

Texto

Tekst

arjuna uvāca
paraṁ brahma paraṁ dhāma
pavitraṁ paramaṁ bhavān
puruṣaṁ śāśvataṁ divyam
ādi-devam ajaṁ vibhum
arjuna uvāca
paraṁ brahma paraṁ dhāma
pavitraṁ paramaṁ bhavān
puruṣaṁ śāśvataṁ divyam
ādi-devam ajaṁ vibhum
āhus tvām ṛṣayaḥ sarve
devarṣir nāradas tathā
asito devalo vyāsaḥ
svayaṁ caiva bravīṣi me
āhus tvām ṛṣayaḥ sarve
devarṣir nāradas tathā
asito devalo vyāsaḥ
svayaṁ caiva bravīṣi me

Palabra por palabra

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna dijo; param — suprema; brahma — verdad; param — supremo; dhāma — sustento; pavitram — puro; paramam — supremo; bhavān — Tú; puruṣam — personalidad; śāśvatam — eterna; divyam — trascendental; ādi-devam — el Señor original; ajam — innaciente; vibhum — el más grande de todos; āhuḥ — dicen; tvām — de Ti; ṛṣayaḥ — sabios; sarve — todos; deva-ṛṣiḥ — el sabio entre los semidioses; nāradaḥ — Nārada; tathā — también; asitaḥ — Asita; devalaḥ — Devala; vyāsaḥ — Vyāsa; svayam — personalmente; ca — también; eva — ciertamente; bravīṣi — Tú estás explicando; me — a mí.

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; param — den højeste; brahma — sandhed; param — den højeste; dhāma — opretholdelse; pavitram — rene; paramam — den højeste; bhavān — Du; puruṣam — personlighed; śāśvatam — den evige; divyam — den transcendentale; ādi-devam — den oprindelige Herre; ajam — den ufødte; vibhum — den største; āhuḥ — siger; tvām — om Dig; ṛṣayaḥ — vismænd; sarve — alle; deva-ṛṣiḥ — helgenen blandt halvguder; nāradaḥ — Nārada; tathā — også; asitaḥ — Asita; devalaḥ — Devala; vyāsaḥ — Vyāsa; svayam — personligt; ca — også; eva — afgjort; bravīṣi — Du forklarer; me — for mig.

Traducción

Translation

Arjuna dijo: Tú eres la Suprema Personalidad de Dios, la morada suprema, lo más puro que existe, la Verdad Absoluta. Tú eres la persona original, trascendental y eterna, el innaciente, el más grande de todos. Todos los grandes sabios, tales como Nārada, Asita, Devala y Vyāsa, confirman esta verdad acerca de Ti, y ahora Tú mismo me lo estás expresando.

Arjuna sagde: Du er Guddommens Højeste Personlighed, den højeste bolig, den reneste, den Absolutte Sandhed. Du er den evige, transcendentale, oprindelige person, den ufødte, den største af alle. Alle de store vismænd som Nārada, Asita, Devala og Vyāsa bekræfter denne sandhed om Dig, og nu bekendtgør Du den Selv for mig.

Significado

Purport

En estos dos versos, el Señor Supremo le da una oportunidad al filósofo māyāvādī, ya que aquí se deja en claro que el Supremo es diferente del alma individual. Arjuna, después de oír los cuatro versos esenciales del Bhagavad-gītā que se presentan en este capítulo, quedó completamente libre de todas las dudas y aceptó a Kṛṣṇa como la Suprema Personalidad de Dios. En seguida, él declara osadamente: «Tú eres paraṁ brahma, la Suprema Personalidad de Dios». Y antes, Kṛṣṇa declaró que Él es el originador de todo y de todos. Cada semidiós y cada ser humano depende de Él. Los hombres y los semidioses, por ignorancia, creen que son absolutos e independientes de la Suprema Personalidad de Dios. Esa ignorancia se elimina por completo con el desempeño de servicio devocional. Eso ya lo ha explicado el Señor en el verso anterior. Ahora, por Su gracia, Arjuna lo está aceptando como la Verdad Suprema, de conformidad con el mandamiento védico. No debe creerse que como Kṛṣṇa es un amigo íntimo de Arjuna, este último lo está adulando al llamarlo la Suprema Personalidad de Dios, la Verdad Absoluta. Todo lo que Arjuna dice en estos dos versos lo confirma la verdad védica. Los mandamientos védicos afirman que solo aquel que se entrega al servicio devocional del Señor Supremo puede entenderlo a Él, mientras que otros no pueden hacerlo. Todas y cada una de las palabras de este verso hablado por Arjuna las confirman los mandamientos védicos.

FORKLARING: Med disse to vers giver den Højeste Herre māyāvādī- filosoffen en chance, for her er det tydeligt, at den Højeste er forskellig fra den individuelle sjæl. Efter i dette kapitel at have hørt Bhagavad-gītās fire essentielle vers blev Arjuna helt fri for enhver tvivl og accepterede Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed. Han erklærer straks frimodigt: “Du er paraṁ brahma, Guddommens Højeste Personlighed.” Og tidligere udtalte Kṛṣṇa, at Han er ophav til alt og alle. Alle halvguder og alle mennesker er afhængige af Ham. I deres uvidenhed tror mennesker og halvguder, at de er absolutte og uafhængige af Guddommens Højeste Personlighed. Den uvidenhed forsvinder fuldstændigt, når man gør hengiven tjeneste. Det blev allerede forklaret af Herren i det foregående vers. Nu accepterer Arjuna ved Hans barmhjertighed Ham som den Højeste Sandhed i overensstemmelse med den vediske forståelse. Det er ikke, fordi Kṛṣṇa er Arjunas fortrolige ven, at Arjuna smigrer Ham ved at kalde Ham Guddommens Højeste Personlighed, den Absolutte Sandhed. Alt, som Arjuna udtrykker i disse to vers, bekræftes i Vedaerne som sandhed. De vediske læresætninger bekræfter, at kun den, der engagerer sig i hengiven tjeneste til den Højeste Herre, kan forstå Ham, imens andre ikke kan forstå Ham. Hvert eneste ord, som Arjuna kommer med i dette vers, bekræftes af de vediske instruktioner.

En el Kena Upaniṣad se declara que el Brahman Supremo es el lugar de reposo de todo, y Kṛṣṇa ya ha explicado que todo descansa en Él. El Muṇḍaka Upaniṣad confirma que el Señor Supremo, en quien todo descansa, puede ser comprendido solo por aquellos que se dedican constantemente a pensar en Él. Ese constante pensar en Kṛṣṇa es smaraṇam, uno de los métodos del servicio devocional. Solo mediante el servicio devocional que se le presta a Kṛṣṇa puede uno entender su posición y deshacerse de este cuerpo material.

Der står i Kena Upaniṣad, at den Højeste Brahman er grundlaget for alting, og Kṛṣṇa har allerede forklaret, at alt hviler på Ham. Muṇḍaka Upaniṣad bekræfter, at den Højeste Herre, i hvem alt hviler, kun kan erkendes af dem, der tænker på Ham uden ophør. Denne konstante erindring af Kṛṣṇa kaldes smaraṇam og er en af metoderne i hengiven tjeneste. Det er kun igennem hengiven tjeneste til Kṛṣṇa, at man kan forstå sin position og slippe af med denne materielle krop.

En los Vedas se acepta al Señor Supremo como el más puro de los puros. Aquel que entiende que Kṛṣṇa es el más puro de los puros, puede purificarse de todas las actividades pecaminosas. Uno no puede desinfectarse de las actividades pecaminosas, a menos que se entregue al Señor Supremo. La aceptación de Kṛṣṇa como el puro supremo por parte de Arjuna, está de conformidad con los mandatos de la literatura védica. Esto también lo confirman grandes personalidades, de las cuales Nārada es la principal.

I Vedaerne bliver den Højeste Herre accepteret som den reneste af de rene. Den, der forstår, at Kṛṣṇa er den reneste blandt de rene, kan blive renset for alle syndige handlinger. Hvis man ikke overgiver sig til den Højeste Herre, kan man ikke blive renset for syndige handlinger. Arjunas accept af Kṛṣṇa som den allerreneste er helt på linje med den vediske litteraturs instruktioner. Dette bekræftes også af forskellige store personligheder, af hvem Nārada er den vigtigste.

Kṛṣṇa es la Suprema Personalidad de Dios, y uno siempre debe meditar en Él y disfrutar de la relación trascendental que uno tiene con Él. Él es la existencia suprema. Él está libre de las necesidades físicas, y del nacimiento y la muerte. Esto no solo lo confirma Arjuna, sino también todas las Escrituras védicas, los Purāṇas y las historias. En todas las Escrituras védicas se describe a Kṛṣṇa de ese modo, y el propio Señor Supremo también dice en el cuarto capítulo: «Aunque Yo soy innaciente, aparezco en esta Tierra para establecer los principios religiosos». Él es el origen supremo; Él no tiene causa, pues es la causa de todas las causas, y todo emana de Él. Este conocimiento perfecto se puede adquirir por la gracia del Señor Supremo.

Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, og man bør altid meditere på Ham og nyde sit transcendentale forhold til Ham. Han er den højeste eksistens. Han er fri for kropslige behov og for fødsel og død. Ikke kun Arjuna bekræfter dette; det samme finder vi også i hele den vediske litteratur, Purāṇaerne og de historiske skildringer. Kṛṣṇa bliver beskrevet således i hele den vediske litteratur, og den Højeste Herre bemærker også Selv i kapitel 4: “Skønt Jeg er ufødt, viser Jeg Mig på denne jord for at etablere religiøse principper.” Han er den yderste oprindelse. Han har ingen årsag, for Han er alle årsagers årsag, og alt kommer fra Ham. Denne fuldkomne viden kan opnås ved den Højeste Herres barmhjertighed.

Arjuna se expresa aquí a través de la gracia de Kṛṣṇa. Si queremos entender el Bhagavad-gītā, debemos aceptar las declaraciones de estos dos versos. Eso se denomina el sistema paramparā, la aceptación de la sucesión discipular. A menos que uno forme parte de la sucesión discipular, no puede entender el Bhagavad-gītā. Ello no es posible mediante la llamada educación académica. Desafortunadamente, aquellos que están orgullosos de su educación académica, a pesar de las muchísimas pruebas que presentan las Escrituras védicas, se aferran a su obstinada creencia de que Kṛṣṇa es una persona ordinaria.

Arjuna udtrykker sig her ved Kṛṣṇas nåde. Hvis vi gerne vil forstå Bhagavad-gītā, må vi acceptere det, der bliver sagt i disse to vers. Dette kaldes paramparā-systemet, accept af discipelrækken. Man kan ikke forstå Bhagavad-gītā, hvis man ikke forbinder sig med discipelsuccessionen. Det kan ikke lade sig gøre gennem såkaldt akademisk uddannelse. Desværre holder de, der er stolte af deres akademiske uddannelse, på trods af nok så mange beviser i den vediske litteratur fast i deres stædige overbevisning om, at Kṛṣṇa er en almindelig person.