TEXT 7

Devanagari

सर्वभूतानि कौन्तेय प्रकृतिं यान्ति मामिकाम् ।
कल्पक्षये पुनस्तानि कल्पादौ विसृजाम्यहम् ॥ ७ ॥

Text

Tekst

sarva-bhūtāni kaunteya
prakṛtiṁ yānti māmikām
kalpa-kṣaye punas tāni
kalpādau visṛjāmy aham

Synonyms

sarva-bhūtāni — all created entities; kaunteya — O son of Kuntī; prakṛtim — nature; yānti — enter; māmikām — My; kalpa-kṣaye — at the end of the millennium; punaḥ — again; tāni — all those; kalpa-ādau — in the beginning of the millennium; visṛjāmi — create; aham — I.

sarva-bhūtāni — alle skabte væsener; kaunteya — O Kuntīs søn; prakṛtim — natur; yānti — træder ind i; māmikām — Min; kalpa-kṣaye — ved tidsalderens afslutning; punaḥ — igen; tāni — dem alle; kalpa-ādau — ved tidsalderens begyndelse; visṛjāmi — skaber; aham — Jeg.

Translation

O son of Kuntī, at the end of the millennium all material manifestations enter into My nature, and at the beginning of another millennium, by My potency, I create them again.

O Kuntīs søn, ved tidsalderens afslutning opgår alle materielle manifestationer i Min natur, og ved begyndelsen på en ny tidsalder skaber Jeg dem atter gennem Min kraft.

Purport

The creation, maintenance and annihilation of this material cosmic manifestation are completely dependent on the supreme will of the Personality of Godhead. “At the end of the millennium” means at the death of Brahmā. Brahmā lives for one hundred years, and his one day is calculated at 4,300,000,000 of our earthly years. His night is of the same duration. His month consists of thirty such days and nights, and his year of twelve months. After one hundred such years, when Brahmā dies, the devastation or annihilation takes place; this means that the energy manifested by the Supreme Lord is again wound up in Himself. Then again, when there is a need to manifest the cosmic world, it is done by His will. Bahu syām: “Although I am one, I shall become many.” This is the Vedic aphorism (Chāndogya Upaniṣad 6.2.3). He expands Himself in this material energy, and the whole cosmic manifestation again takes place.

FORKLARING: Skabelsen, opretholdelsen og tilintetgørelsen af denne materielle kosmiske manifestation afhænger helt af Guddommens Personligheds højeste vilje. “Ved tidsalderens afslutning” sigter til Brahmās død. Brahmā lever i 100 år, og én af hans dage er anslået til at vare 4.320.000.000 jordiske år. Hans nat er af samme varighed. Hans måned består af 30 sådanne dage og nætter og hans år af 12 måneder. Efter 100 sådanne år, når Brahmā dør, finder ødelæggelsen eller tilintetgørelsen sted. Det betyder, at energien, der blev manifesteret af den Højeste Herre, atter bliver trukket ind i Ham Selv. Når der så igen er behov for at manifestere den kosmiske verden, sker det ved Hans vilje. Bahu syām: “Skønt Jeg er én, skal Jeg blive mange,” lyder den vediske aforisme (Chāndogya Upaniṣad 6.2.3). Han udfolder Sig selv i denne materielle energi, og endnu engang finder hele den kosmiske manifestation sted.