TEXT 27
TEXT 27
Devanagari
Devanagari
तस्मात्सर्वेषु कालेषु योगयुक्तो भवार्जुन ॥ २७ ॥
Text
Tekst
yogī muhyati kaścana
tasmāt sarveṣu kāleṣu
yoga-yukto bhavārjuna
yogī muhyati kaścana
tasmāt sarveṣu kāleṣu
yoga-yukto bhavārjuna
Synonyms
Synonyms
na — never; ete — these two; sṛtī — different paths; pārtha — O son of Pṛthā; jānan — even if he knows; yogī — the devotee of the Lord; muhyati — is bewildered; kaścana — any; tasmāt — therefore; sarveṣu kāleṣu — always; yoga-yuktaḥ — engaged in Kṛṣṇa consciousness; bhava — just become; arjuna — O Arjuna.
Translation
Translation
Although the devotees know these two paths, O Arjuna, they are never bewildered. Therefore be always fixed in devotion.
Selv om de hengivne kender disse to veje, er de aldrig forvirrede, O Arjuna. Vær derfor altid fast forankret i hengivenhed.
Purport
Purport
Kṛṣṇa is here advising Arjuna that he should not be disturbed by the different paths the soul can take when leaving the material world. A devotee of the Supreme Lord should not worry whether he will depart by arrangement or by accident. The devotee should be firmly established in Kṛṣṇa consciousness and chant Hare Kṛṣṇa. He should know that concern over either of these two paths is troublesome. The best way to be absorbed in Kṛṣṇa consciousness is to be always dovetailed in His service, and this will make one’s path to the spiritual kingdom safe, certain and direct. The word yoga-yukta is especially significant in this verse. One who is firm in yoga is constantly engaged in Kṛṣṇa consciousness in all his activities. Śrī Rūpa Gosvāmī advises, anāsaktasya viṣayān yathārham upayuñjataḥ: one should be unattached in material affairs and do everything in Kṛṣṇa consciousness. By this system, which is called yukta-vairāgya, one attains perfection. Therefore the devotee is not disturbed by these descriptions, because he knows that his passage to the supreme abode is guaranteed by devotional service.
FORKLARING: Kṛṣṇa råder her Arjuna til ikke at lade sig forstyrre af de forskellige veje, sjælen kan tage, når han forlader den materielle verden. Den Højeste Herres hengivne behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt han vil gå bort ved et arrangement eller ved et tilfælde. Den hengivne bør være fast forankret i Kṛṣṇa-bevidsthed og recitere Hare Kṛṣṇa. Han må forstå, at bekymring over begge disse veje er problematisk. Den bedste måde at være absorberet i Kṛṣṇa-bevidsthed på er ved altid at indrette sit liv efter Hans tjeneste, hvilket garanterer én en tryg, sikker og direkte vej til det åndelige rige. Ordet yoga-yuktaḥ er af særlig betydning i dette vers. Den, der er urokkelig i yoga, er hele tiden engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed i alle sine handlinger. Śrīla Rūpa Gosvāmī tilråder (Bhakti-rasāmṛta-sindhu 1.2.255), anāsaktasya viṣayān, yathārham upayuñjataḥ: Man bør være utilknyttet i materielle anliggender og gøre alt i Kṛṣṇa-bevidsthed. Igennem denne metode, der kaldes yukta-vairāgya, opnår man fuldkommenhed. En hengiven lader sig derfor ikke forvirre af disse beskrivelser, for han ved, at hans færd til den højeste bolig er garanteret gennem hengiven tjeneste.