Skip to main content

TEXT 28

TEXT 28

Devanagari

Devanagari

येषां त्वन्तगतं पापं जनानां पुण्यकर्मणाम् ।
ते द्वन्द्वमोहनिर्मुक्ता भजन्ते मां दृढव्रता: ॥ २८ ॥

Text

Tekst

yeṣāṁ tv anta-gataṁ pāpaṁ
janānāṁ puṇya-karmaṇām
te dvandva-moha-nirmuktā
bhajante māṁ dṛḍha-vratāḥ
yeṣāṁ tv anta-gataṁ pāpaṁ
janānāṁ puṇya-karmaṇām
te dvandva-moha-nirmuktā
bhajante māṁ dṛḍha-vratāḥ

Synonyms

Synonyms

yeṣām — whose; tu — but; anta-gatam — completely eradicated; pāpam — sin; janānām — of the persons; puṇya — pious; karmaṇām — whose previous activities; te — they; dvandva — of duality; moha — delusion; nirmuktāḥ — free from; bhajante — engage in devotional service; mām — to Me; dṛḍha-vratāḥ — with determination.

yeṣām — for hvem; tu — men; anta-gatam — rykket op med rode; pāpam — synd; janānām — for personerne; puṇya — fromme; karmaṇām — hvis tidligere handlinger; te — de; dvandva — dualiteternes; moha — illusion; nirmuktāḥ — frigjorte fra; bhajante — engagerer sig i hengiven tjeneste; mām — til Mig; dṛḍha-vratāḥ — med beslutsomhed.

Translation

Translation

Persons who have acted piously in previous lives and in this life and whose sinful actions are completely eradicated are freed from the dualities of delusion, and they engage themselves in My service with determination.

Personer, der har handlet fromt i tidligere liv og dette liv, og hvis syndige handlinger helt er ophørt, befries fra illusionens dualiteter, og de engagerer sig i Min tjeneste med beslutsomhed.

Purport

Purport

Those eligible for elevation to the transcendental position are mentioned in this verse. For those who are sinful, atheistic, foolish and deceitful, it is very difficult to transcend the duality of desire and hate. Only those who have passed their lives in practicing the regulative principles of religion, who have acted piously, and who have conquered sinful reactions can accept devotional service and gradually rise to the pure knowledge of the Supreme Personality of Godhead. Then, gradually, they can meditate in trance on the Supreme Personality of Godhead. That is the process of being situated on the spiritual platform. This elevation is possible in Kṛṣṇa consciousness in the association of pure devotees, for in the association of great devotees one can be delivered from delusion.

FORKLARING: Dette vers beskriver dem, der er kvalificerede til at blive ophøjet til den transcendentale position. For dem, der er syndige, ateistiske, tåbelige og uærlige, er det meget svært at hæve sig over dualiteten af begær og had. Kun de, der har brugt deres liv på at praktisere religionens regulerende principper, som har handlet fromt, og som har overvundet alle syndige reaktioner, kan engagere sig i hengiven tjeneste og lidt efter lidt ophøjes til den rene viden om Guddommens Højeste Personlighed. Derefter vil de gradvist kunne meditere i trance på Guddommens Højeste Personlighed. Dette er måden, hvorpå man situeres på den åndelige platform. Denne ophøjelse er mulig i Kṛṣṇa-bevidsthed ved at være sammen med rene hengivne, for ved omgang med store hengivne kan man blive befriet for illusion.

It is stated in the Śrīmad-Bhāgavatam (5.5.2) that if one actually wants to be liberated he must render service to the devotees (mahat-sevāṁ dvāram āhur vimukteḥ); but one who associates with materialistic people is on the path leading to the darkest region of existence (tamo-dvāraṁ yoṣitāṁ saṅgi-saṅgam). All the devotees of the Lord traverse this earth just to recover the conditioned souls from their delusion. The impersonalists do not know that forgetting their constitutional position as subordinate to the Supreme Lord is the greatest violation of God’s law. Unless one is reinstated in his own constitutional position, it is not possible to understand the Supreme Personality or to be fully engaged in His transcendental loving service with determination.

I Śrīmad-Bhāgavatam (5.5.2) finder vi, at hvis man virkelig gerne vil befries, skal man tjene Herrens hengivne (mahat-sevāṁ dvāram āhur vimukteḥ), men den, der omgås med materialistiske mennesker, bereder sin vej til tilværelsens mørkeste regioner (tamo-dvāraṁ yoṣitāṁ saṅgi- saṅgam). Alle Herrens hengivne vandrer på denne jord udelukkende for at redde de betingede sjæle fra deres vildfarelse. Upersonalisterne ved ikke, at det største brud på Guds lov er, at de glemmer deres naturlige position som underordnet den Højeste Herre. Medmindre man bliver genindsat i sin naturlige position, vil det ikke være muligt at forstå den Højeste Personlighed eller med beslutsomhed være fuldstændigt engageret i Hans transcendentale kærlighedstjeneste.