TEXT 18

Devanagari

उदारा: सर्व एवैते ज्ञानी त्वात्मैव मे मतम् ।
आस्थित: स हि युक्तात्मा मामेवानुत्तमां गतिम् ॥ १८ ॥

Text

Tekst

udārāḥ sarva evaite
jñānī tv ātmaiva me matam
āsthitaḥ sa hi yuktātmā
mām evānuttamāṁ gatim

Synonyms

udārāḥ — magnanimous; sarve — all; eva — certainly; ete — these; jñānī — one who is in knowledge; tu — but; ātmā eva — just like Myself; me — My; matam — opinion; āsthitaḥ — situated; saḥ — he; hi — certainly; yukta-ātmā — engaged in devotional service; mām — in Me; eva — certainly; anuttamām — the highest; gatim — destination.

udārāḥ — storsindede; sarve — alle; eva — afgjort; ete — disse; jñānī — den, der har viden; tu — men; ātmā eva — nøjagtigt som Mig selv; me — Min; matam — mening; āsthitaḥ — befinder sig i; saḥ — han; hi — afgjort; yukta-ātmā — engageret i hengiven tjeneste; mām — Mig; eva — afgjort; anuttamām — det højeste; gatim — bestemmelsessted.

Translation

All these devotees are undoubtedly magnanimous souls, but he who is situated in knowledge of Me I consider to be just like My own self. Being engaged in My transcendental service, he is sure to attain Me, the highest and most perfect goal.

Alle disse hengivne er utvivlsomt store sjæle, men den, der er fast forankret i kundskab om Mig, betragter Jeg nøjagtigt som Mit eget selv. Ved at være engageret i Min transcendentale tjeneste vil han med sikkerhed komme til Mig, det højeste og mest fuldendte mål.

Purport

It is not that devotees who are less complete in knowledge are not dear to the Lord. The Lord says that all are magnanimous because anyone who comes to the Lord for any purpose is called a mahātmā, or great soul. The devotees who want some benefit out of devotional service are accepted by the Lord because there is an exchange of affection. Out of affection they ask the Lord for some material benefit, and when they get it they become so satisfied that they also advance in devotional service. But the devotee in full knowledge is considered to be very dear to the Lord because his only purpose is to serve the Supreme Lord with love and devotion. Such a devotee cannot live a second without contacting or serving the Supreme Lord. Similarly, the Supreme Lord is very fond of His devotee and cannot be separated from him.

FORKLARING: Det er ikke sådan, at Herren ikke holder af de hengivne, der er mindre fuldstændige i deres kundskab. Herren udtaler, at de er alle ædle, for hvem som helst, der uanset af hvilken grund kommer til Herren, kaldes en mahātmā eller stor sjæl. De hengivne, der vil have en eller anden fordel i bytte for hengiven tjeneste, accepteres af Herren, fordi der sker en udveksling af kærlighed. Af kærlighed beder de Herren om noget materielt, og når de får det, bliver de så tilfredse, at de også gør fremskridt i hengiven tjeneste. Men den hengivne, der er i fuld kundskab, anses for at være Herren meget kær, for hans eneste formål er at tjene den Højeste Herre med kærlighed og hengivenhed. En sådan hengiven kan ikke leve så meget som et sekund uden at være i kontakt med eller tjene den Højeste Herre. På samme måde holder den Højeste Herre meget af Sin hengivne og kan ikke skilles fra ham.

In the Śrīmad-Bhāgavatam (9.4.68), the Lord says:

I Śrīmad-Bhāgavatam (9.4.68) fortæller Herren:

sādhavo hṛdayaṁ mahyaṁ
sādhūnāṁ hṛdayaṁ tv aham
mad-anyat te na jānanti
nāhaṁ tebhyo manāg api

“The devotees are always in My heart, and I am always in the hearts of the devotees. The devotee does not know anything beyond Me, and I also cannot forget the devotee. There is a very intimate relationship between Me and the pure devotees. Pure devotees in full knowledge are never out of spiritual touch, and therefore they are very much dear to Me.”

“De hengivne befinder sig altid i Mit hjerte, og Jeg er altid i de hengivnes hjerter. Den hengivne ved ikke af andet end Mig, og Jeg kan heller ikke glemme den hengivne. Der hersker et meget tæt forhold mellem Mig og de rene hengivne. Rene hengivne i fuld viden er aldrig uden den åndelige forbindelse, og derfor holder Jeg meget af dem.”