Skip to main content

TEXT 32

TEXT 32

Devanagari

Devanagari

आत्मौपम्येन सर्वत्र समं पश्यति योऽर्जुन ।
सुखं वा यदि वा दु:खं स योगी परमो मत: ॥ ३२ ॥

Text

Tekst

ātmaupamyena sarvatra
samaṁ paśyati yo ’rjuna
sukhaṁ vā yadi vā duḥkhaṁ
sa yogī paramo mataḥ
ātmaupamyena sarvatra
samaṁ paśyati yo ’rjuna
sukhaṁ vā yadi vā duḥkhaṁ
sa yogī paramo mataḥ

Synonyms

Synonyms

ātma — with his self; aupamyena — by comparison; sarvatra — everywhere; samam — equally; paśyati — sees; yaḥ — he who; arjuna — O Arjuna; sukham — happiness; — or; yadi — if; — or; duḥkham — distress; saḥ — such; yogī — a transcendentalist; paramaḥ — perfect; mataḥ — is considered.

ātma — med sit selv; aupamyena — i sammenligning; sarvatra — overalt; samam — ligeligt; paśyati — ser; yah — den, der; arjuna — O Arjuna; sukham — lykke; — eller; yadi — hvis; — eller; duḥkham — lidelse; saḥ — sådan; yogī — en transcendentalist; paramaḥ — fuldendt; mataḥ — anses for at være.

Translation

Translation

He is a perfect yogī who, by comparison to his own self, sees the true equality of all beings, in both their happiness and their distress, O Arjuna!

Den fuldendte yogī er ham, der ved sammenligning med sig selv ser den sande lighed mellem alle levende væsener i deres lykke og deres lidelse, O Arjuna!

Purport

Purport

One who is Kṛṣṇa conscious is a perfect yogī; he is aware of everyone’s happiness and distress by dint of his own personal experience. The cause of the distress of a living entity is forgetfulness of his relationship with God. And the cause of happiness is knowing Kṛṣṇa to be the supreme enjoyer of all the activities of the human being, the proprietor of all lands and planets, and the sincerest friend of all living entities. The perfect yogī knows that the living being who is conditioned by the modes of material nature is subjected to the threefold material miseries due to forgetfulness of his relationship with Kṛṣṇa. And because one in Kṛṣṇa consciousness is happy, he tries to distribute the knowledge of Kṛṣṇa everywhere. Since the perfect yogī tries to broadcast the importance of becoming Kṛṣṇa conscious, he is the best philanthropist in the world, and he is the dearest servitor of the Lord. Na ca tasmān manuṣyeṣu kaścin me priya-kṛttamaḥ (Bg. 18.69). In other words, a devotee of the Lord always looks to the welfare of all living entities, and in this way he is factually the friend of everyone. He is the best yogī because he does not desire perfection in yoga for his personal benefit, but tries for others also. He does not envy his fellow living entities. Here is a contrast between a pure devotee of the Lord and a yogī interested only in his personal elevation. The yogī who has withdrawn to a secluded place in order to meditate perfectly may not be as perfect as a devotee who is trying his best to turn every man toward Kṛṣṇa consciousness.

FORKLARING: Den, der er Kṛṣṇa-bevidst, er en perfekt yogī. I kraft af sin egen personlige erfaring er han bevidst om alle andres lykke og lidelse. Grunden til det levende væsens ulykke er, at han har glemt sit forhold til Gud. Og grunden til hans lykke er, at han forstår, at Kṛṣṇa er den højeste nyder af alle menneskets handlinger, at Han er ejeren af alle lande og alle planeter, og at Han er alle levende væseners mest velmenende ven. Den fuldendte yogī ved, at det levende væsen, der er betinget af den materielle naturs kvaliteter, er underlagt de trefoldige lidelser, fordi det har glemt sit forhold til Kṛṣṇa. Og siden en person i Kṛṣṇa- bevidsthed er lykkelig, forsøger han at videregive denne viden om Kṛṣṇa overalt. Eftersom den fuldendte yogī prøver at udbrede vigtigheden af at blive Kṛṣṇa-bevidst, er han verdens bedste filantrop, og han er Herrens kæreste tjener. Na ca tasmān manuṣyeṣu, kaścin me priya-kṛttamaḥ (Bg. 18.69). En hengiven tænker med andre ord hele tiden på alle levende væseners velfærd, og således er han i virkeligheden alles ven. Han er den bedste yogī, for han tragter ikke efter perfektion i yoga for sin egen skyld alene, men prøver også at hjælpe andre til at blive fuldkomne. Han er ikke misundelig på sine medskabninger. Her er der en kontrast mellem Herrens rene hengivne og en yogī, der kun er interesseret i sin egen ophøjelse. Yogīen, der har fortrukket sig til et afsides sted for at kunne meditere helt perfekt, er ikke nødvendigvis lige så fuldkommen som en hengiven, der gør sit bedste for at vende alle mennesker mod Kṛṣṇa-bevidsthed.