Skip to main content

TEXT 26

TEXT 26

Devanagari

Devanagari

कामक्रोधविमुक्तानां यतीनां यतचेतसाम् ।
अभितो ब्रह्मनिर्वाणं वर्तते विदितात्मनाम् ॥ २६ ॥

Text

Tekst

kāma-krodha-vimuktānāṁ
yatīnāṁ yata-cetasām
abhito brahma-nirvāṇaṁ
vartate viditātmanām
kāma-krodha-vimuktānāṁ
yatīnāṁ yata-cetasām
abhito brahma-nirvāṇaṁ
vartate viditātmanām

Synonyms

Synonyms

kāma — from desires; krodha — and anger; vimuktānām — of those who are liberated; yatīnām — of the saintly persons; yata-cetasām — who have full control over the mind; abhitaḥ — assured in the near future; brahma-nirvāṇam — liberation in the Supreme; vartate — is there; vidita-ātmanām — of those who are self-realized.

kāma — fra ønsker; krodha — og vrede; vimuktānām — for dem, der er befriede; yatīnām — for de helgenagtige personer; yata-cetasām — for dem, der har fuld kontrol over sindet; abhitaḥ — sikret i en nær fremtid; brahma-nirvāṇam — befrielse i den Højeste; vartate — er der; vidita-ātmanām — for dem, der er selvrealiserede.

Translation

Translation

Those who are free from anger and all material desires, who are self-realized, self-disciplined and constantly endeavoring for perfection, are assured of liberation in the Supreme in the very near future.

De, der er frie for vrede og alle materielle begær, og som er selvrealiserede og selvdisciplinerede og konstant stræber efter fuldkommenhed, kan være sikre på befrielse i den Højeste i meget nær fremtid.

Purport

Purport

Of the saintly persons who are constantly engaged in striving toward salvation, one who is in Kṛṣṇa consciousness is the best of all. The Bhāgavatam (4.22.39) confirms this fact as follows:

FORKLARING: Blandt de helgenagtige personer, der konstant stræber efter befrielse, er den, der er i Kṛṣṇa-bevidsthed, bedst af alle. Śrīmad-Bhāgavatam (4.22.39) bekræfter dette som følger:

yat-pāda-paṅkaja-palāśa-vilāsa-bhaktyā
karmāśayaṁ grathitam udgrathayanti santaḥ
tadvan na rikta-matayo yatayo ’pi ruddha-
sroto-gaṇās tam araṇaṁ bhaja vāsudevam
yat-pāda-paṅkaja-palāśa-vilāsa-bhaktyā
karmāśayaṁ grathitam udgrathayanti santaḥ
tadvan na rikta-matayo yatayo ’pi ruddha-
sroto-gaṇās tam araṇaṁ bhaja vāsudevam

“Just try to worship, in devotional service, Vāsudeva, the Supreme Personality of Godhead. Even great sages are not able to control the forces of the senses as effectively as those who are engaged in transcendental bliss by serving the lotus feet of the Lord, uprooting the deep-grown desire for fruitive activities.”

“Prøv blot at tilbede Vāsudeva, Guddommens Højeste Personlighed, i hengiven tjeneste. Selv store vismænd kan ikke beherske de sanselige drifter lige så godt som dem, der er opslugte af transcendental lyksalighed ved at tjene Herrens lotusfødder, og som derved rykker de dybt rodfæstede begær efter frugtstræbende handlinger op med rode.”

In the conditioned soul the desire to enjoy the fruitive results of work is so deep-rooted that it is very difficult even for the great sages to control such desires, despite great endeavors. A devotee of the Lord, constantly engaged in devotional service in Kṛṣṇa consciousness, perfect in self-realization, very quickly attains liberation in the Supreme. Owing to his complete knowledge in self-realization, he always remains in trance. To cite an analogous example of this:

Ønsket om at nyde de frugtstræbende resultater af hans arbejde er så dybt rodfæstet i den betingede sjæl, at det på trods af store anstrengelser er yderst svært selv for de store vismænd at beherske sådanne begær. Herrens hengivne, der uophørligt er engageret i hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed og er fuldkommen i sin selvrealisering, opnår dog meget hurtigt befrielse i den Højeste. Han er i konstant trance på grund af sin fuldkomne viden om selverkendelse. For at citere et tilsvarende eksempel:

darśana-dhyāna-saṁsparśair
matsya-kūrma-vihaṅgamāḥ
svāny apatyāni puṣṇanti
tathāham api padma-ja
darśana-dhyāna-saṁsparśair
matsya-kūrma-vihaṅgamāḥ
svāny apatyāni puṣṇanti
tathāham api padma-ja

“By vision, by meditation and by touch only do the fish, the tortoise and the birds maintain their offspring. Similarly do I also, O Padmaja!”

“Udelukkende gennem deres syn, gennem meditation og gennem berøring tager fisken, skildpadden og fuglene sig af deres afkom. Det samme gør jeg, O Padmaja!”

The fish brings up its offspring simply by looking at them. The tortoise brings up its offspring simply by meditation. The eggs of the tortoise are laid on land, and the tortoise meditates on the eggs while in the water. Similarly, the devotee in Kṛṣṇa consciousness, although far away from the Lord’s abode, can elevate himself to that abode simply by thinking of Him constantly – by engagement in Kṛṣṇa consciousness. He does not feel the pangs of material miseries; this state of life is called brahma-nirvāṇa, or the absence of material miseries due to being constantly immersed in the Supreme.

Fisken passer sin yngel blot ved at se på den. Skildpadden sørger for sit afkom alene gennem meditation. Skildpadden lægger sine æg på land og mediterer sidenhen på æggene ude i havet. Selv om den Kṛṣṇa-bevidste hengivne er langt væk fra Herrens bolig, kan han alligevel på samme måde ophøje sig selv til denne bolig blot ved at tænke på Ham uden ophør gennem sit engagement i Kṛṣṇa-bevidsthed. Han mærker ikke kvalerne fra de materielle lidelser. Denne livstilstand kaldes brahma-nirvāṇa eller fravær af materielle lidelser, en følge af vedvarende fordybelse i den Højeste.