Skip to main content

TEXT 42

TEXT 42

Devanagari

Devanagari

तस्मादज्ञानसम्भूतं हृत्स्थं ज्ञानासिनात्मनः ।
छित्त्वैनं संशयं योगमातिष्ठोत्तिष्ठ भारत ॥ ४२ ॥

Text

Tekst

tasmād ajñāna-sambhūtaṁ
hṛt-sthaṁ jñānāsinātmanaḥ
chittvainaṁ saṁśayaṁ yogam
ātiṣṭhottiṣṭha bhārata
tasmād ajñāna-sambhūtaṁ
hṛt-sthaṁ jñānāsinātmanaḥ
chittvainaṁ saṁśayaṁ yogam
ātiṣṭhottiṣṭha bhārata

Synonyms

Synonyms

tasmāt — therefore; ajñāna-sambhūtam — born of ignorance; hṛt-stham — situated in the heart; jñāna — of knowledge; asinā — by the weapon; ātmanaḥ — of the self; chittvā — cutting off; enam — this; saṁśayam — doubt; yogam — in yoga; ātiṣṭha — be situated; uttiṣṭha — stand up to fight; bhārata — O descendant of Bharata.

tasmāt — derfor; ajñāna-sambhūtam — født af uvidenhed; hṛt-stham — situeret i hjertet; jñāna — kundskabens; asinā — med våbnet; ātmanaḥ — af selvet; chittvā — efter at have skåret i stykker; enam — denne; saṁśayam — tvivl; yogam — i yoga; ātiṣṭha — vær forankret; uttiṣṭha — rejs dig og kæmp; bhārata — O Bharatas efterkommer.

Translation

Translation

Therefore the doubts which have arisen in your heart out of ignorance should be slashed by the weapon of knowledge. Armed with yoga, O Bhārata, stand and fight.

Derfor bør den tvivl, der er opstået i dit hjerte på grund af uvidenhed, nedsables med kundskabens våben. Bevæbnet med yoga, O Bhārata, rejs dig og kæmp.

Purport

Purport

The yoga system instructed in this chapter is called sanātana-yoga, or eternal activities performed by the living entity. This yoga has two divisions of sacrificial actions: one is called sacrifice of one’s material possessions, and the other is called knowledge of self, which is pure spiritual activity. If sacrifice of one’s material possessions is not dovetailed for spiritual realization, then such sacrifice becomes material. But one who performs such sacrifices with a spiritual objective, or in devotional service, makes a perfect sacrifice. When we come to spiritual activities, we find that these are also divided into two: namely, understanding of one’s own self (or one’s constitutional position), and the truth regarding the Supreme Personality of Godhead. One who follows the path of Bhagavad-gītā as it is can very easily understand these two important divisions of spiritual knowledge. For him there is no difficulty in obtaining perfect knowledge of the self as part and parcel of the Lord. And such understanding is beneficial, for such a person can easily understand the transcendental activities of the Lord. In the beginning of this chapter, the transcendental activities of the Lord were discussed by the Supreme Lord Himself. One who does not understand the instructions of the Gītā is faithless, and is to be considered to be misusing the fragmental independence awarded to him by the Lord. In spite of such instructions, one who does not understand the real nature of the Lord as the eternal, blissful, all-knowing Personality of Godhead is certainly fool number one. Ignorance can be removed by gradual acceptance of the principles of Kṛṣṇa consciousness. Kṛṣṇa consciousness is awakened by different types of sacrifices to the demigods, sacrifice to Brahman, sacrifice in celibacy, in household life, in controlling the senses, in practicing mystic yoga, in penance, in forgoing material possessions, in studying the Vedas and in partaking of the social institution called varṇāśrama-dharma. All of these are known as sacrifice, and all of them are based on regulated action. But within all these activities, the important factor is self-realization. One who seeks that objective is the real student of Bhagavad-gītā, but one who doubts the authority of Kṛṣṇa falls back. One is therefore advised to study Bhagavad-gītā, or any other scripture, under a bona fide spiritual master, with service and surrender. A bona fide spiritual master is in the disciplic succession from time eternal, and he does not deviate at all from the instructions of the Supreme Lord as they were imparted millions of years ago to the sun-god, from whom the instructions of Bhagavad-gītā have come down to the earthly kingdom. One should, therefore, follow the path of Bhagavad-gītā as it is expressed in the Gītā itself and beware of self-interested people after personal aggrandizement who deviate others from the actual path. The Lord is definitely the supreme person, and His activities are transcendental. One who understands this is a liberated person from the very beginning of his study of Bhagavad-gītā.

FORKLARING: Yoga-systemet, der bliver beskrevet i dette kapitel, kaldes sanātana-yoga eller det levende væsens evige aktivitet. Denne yoga har to kategorier af offerhandlinger: Den ene kaldes ofring af ens materielle besiddelser, og den anden kaldes viden om selvet, en viden, der er en ren åndelig aktivitet. Hvis målet med ofring af ens materielle besiddelser ikke er åndelig erkendelse, er et sådant offer materielt. Men den, der udfører sådanne offerhandlinger med et åndeligt mål for øje eller i hengiven tjeneste, laver et perfekt offer. Med hensyn til åndelige aktiviteter finder vi, at disse også er inddelt i to, nemlig forståelse af ens eget selv (eller ens naturlige position) og sandheden om Guddommens Højeste Personlighed. Den, der følger Bhagavad-gītās vej, som den er, kan let forstå disse to vigtige kategorier af åndelig kundskab. For ham er det ikke spor svært at indhente perfekt viden om selvet som en uadskillelig del af Herren. Og denne forståelse er gavnlig, for en sådan person kan let forstå Herrens transcendentale aktiviteter. I starten af dette kapitel blev Herrens transcendentale aktiviteter diskuteret af den Højeste Herre Selv. Den, der ikke forstår Bhagavad-gītās instruktioner, er troløs og må anses for at misbruge den fragmentariske frihed, som Herren har givet ham. Den, der på trods af disse anvisninger ikke forstår Herren som den evige, lyksalige, alvidende Guddommens Personlighed, er med sikkerhed den største tåbe. Ens uvidenhed kan blive fjernet igennem en gradvis accept af principperne for Kṛṣṇa-bevidsthed. Kṛṣṇa-bevidsthed kan vækkes gennem forskellige former for ofre til halvguderne, ofring til Brahman, offer i cølibat, i familieliv, i beherskelse af sanserne, i udøvelse af mystisk yoga, i askese, ved at give afkald på materielle besiddelser, ved at studere Vedaerne og ved at indgå i den sociale institution, der er kendt som varṇāśrama-dharma. Alle den slags handlinger kaldes offerhandlinger, og de er alle baseret på regulerede handlinger. Men i alle disse aktiviteter er det selverkendelse, der er den vigtige faktor. Den, der forfølger det mål, er Bhagavad-gītās virkelige elev, men den, der tvivler på Kṛṣṇas autoritet, falder tilbage. Man rådes derfor til at studere Bhagavad-gītā eller et hvilket som helst andet skrift under en ægte åndelig mesters vejledning i kombination med tjeneste og overgivelse. En ægte åndelig mester kommer i discipelrækken, der går tilbage til evig tid, og han afviger under ingen omstændigheder fra den Højeste Herres instruktioner, som de blev givet for millioner af år siden til solguden, fra hvem Bhagavad-gītās instruktioner er kommet ned til det jordiske rige. Man bør således følge Bhagavad-gītās vej, som den bliver forklaret i Bhagavad-gītā selv, og vogte sig for egennyttige personer, der søger selvforherligelse og vildleder andre fra den sande vej. Herren er afgjort den højeste person, og Hans handlinger er transcendentale. Den, der forstår dette, er en befriet person lige fra begyndelsen af sit studie af Bhagavad-gītā.

Thus end the Bhaktivedanta Purports to the Fourth Chapter of the Śrīmad Bhagavad-gītā in the matter of Transcendental Knowledge.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 4. kapitel, Trancendental viden.