Skip to main content

TEXT 38

TEXT 38

Devanagari

Devanagari

न हि ज्ञानेन सदृशं पवित्रमिह विद्यते ।
तत्स्वयं योगसंसिद्धः कालेनात्मनि विन्दति ॥ ३८ ॥

Text

Tekst

na hi jñānena sadṛśaṁ
pavitram iha vidyate
tat svayaṁ yoga-saṁsiddhaḥ
kālenātmani vindati
na hi jñānena sadṛśaṁ
pavitram iha vidyate
tat svayaṁ yoga-saṁsiddhaḥ
kālenātmani vindati

Synonyms

Synonyms

na — nothing; hi — certainly; jñānena — with knowledge; sadṛśam — in comparison; pavitram — sanctified; iha — in this world; vidyate — exists; tat — that; svayam — himself; yoga — in devotion; saṁsiddhaḥ — he who is mature; kālena — in course of time; ātmani — in himself; vindati — enjoys.

na — intet; hi — afgjort; jñānena — med viden; sadṛśam — i sammenligning; pavitram — helliggjort; iha — i denne verden; vidyate — eksisterer; tat — den (viden); svayam — ham selv; yoga — i hengivenhed; saṁsiddhaḥ — den, som er moden; kālena — i tidens løb; ātmani — i sig selv; vindati — nyder.

Translation

Translation

In this world, there is nothing so sublime and pure as transcendental knowledge. Such knowledge is the mature fruit of all mysticism. And one who has become accomplished in the practice of devotional service enjoys this knowledge within himself in due course of time.

I denne verden er der intet så ophøjet og rent som transcendental viden. En sådan viden er den modne frugt af al mystik. Og når tiden er inde, nyder den, der er fuldendt i praktiseringen af hengiven tjeneste, denne viden inde i sig selv.

Purport

Purport

When we speak of transcendental knowledge, we do so in terms of spiritual understanding. As such, there is nothing so sublime and pure as transcendental knowledge. Ignorance is the cause of our bondage, and knowledge is the cause of our liberation. This knowledge is the mature fruit of devotional service, and when one is situated in transcendental knowledge, he need not search for peace elsewhere, for he enjoys peace within himself. In other words, this knowledge and peace culminate in Kṛṣṇa consciousness. That is the last word in the Bhagavad-gītā.

FORKLARING: Når vi taler om transcendental viden, gør vi det i betydningen af åndelig forståelse. Som sådan findes der intet, der er så ophøjet og rent som transcendental viden. Uvidenhed er årsagen til vores trældom, og viden er årsag til vores befrielse. Denne kundskab er den modne frugt af hengiven tjeneste, og når man befinder sig i transcendental viden, behøver man ikke søge fred noget andet sted, for man nyder fred inde i sig selv. Denne viden og fredfyldthed kulminerer med andre ord i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er Bhagavad-gītās endelige konklusion.