TEXT 39
TEXT 39
Devanagari
Devanagari
कामरूपेण कौन्तेय दुष्पूरेणानलेन च ॥ ३९ ॥
Text
Tekst
jñānino nitya-vairiṇā
kāma-rūpeṇa kaunteya
duṣpūreṇānalena ca
jñānino nitya-vairiṇā
kāma-rūpeṇa kaunteya
duṣpūreṇānalena ca
Synonyms
Synonyms
Translation
Translation
Thus the wise living entity’s pure consciousness becomes covered by his eternal enemy in the form of lust, which is never satisfied and which burns like fire.
Således bliver det vise levende væsens rene bevidsthed tilsløret af dets evige fjende i form af begær, der aldrig kan tilfredsstilles, og som brænder som ild.
Purport
Purport
It is said in the Manu-smṛti that lust cannot be satisfied by any amount of sense enjoyment, just as fire is never extinguished by a constant supply of fuel. In the material world, the center of all activities is sex, and thus this material world is called maithunya-āgāra, or the shackles of sex life. In the ordinary prison house, criminals are kept within bars; similarly, the criminals who are disobedient to the laws of the Lord are shackled by sex life. Advancement of material civilization on the basis of sense gratification means increasing the duration of the material existence of a living entity. Therefore, this lust is the symbol of ignorance by which the living entity is kept within the material world. While one enjoys sense gratification, it may be that there is some feeling of happiness, but actually that so-called feeling of happiness is the ultimate enemy of the sense enjoyer.
FORKLARING: Der står i Manu-smṛti, at ligesom et bål ikke kan slukkes ved konstant at tilføre det brændsel, kan begær ikke tilfredsstilles, uanset hvor megen sansenydelse man hælder på det. I den materielle verden kredser alle handlinger omkring sex, og derfor kaldes denne verden maithunya-āgāra eller sexlivets lænker. I et almindeligt fængsel sidder fangerne bag tremmer. På samme måde lænkes de kriminelle, der ikke adlyder Herrens love, af sexliv. Fremskridt i den materielle civilisation på grundlag af sansetilfredsstillelse betyder blot, at det levende væsens materielle tilværelse bliver forlænget. Dette begær er derfor symbolet på den uvidenhed, der holder det levende væsen fanget i den materielle verden. Mens man nyder sansetilfredsstillelse, kan det godt være, at man mærker en form for lykke, men i virkeligheden er denne såkaldte lykkefølelse sansenyderens værste fjende.