TEXT 40

Devanagari

नेहाभिक्रमनाशोऽस्ति प्रत्यवायो न विद्यते ।
स्वल्पमप्यस्य धर्मस्य त्रायते महतो भयात् ॥ ४० ॥

Text

Tekst

nehābhikrama-nāśo ’sti
pratyavāyo na vidyate
sv-alpam apy asya dharmasya
trāyate mahato bhayāt

Synonyms

na — there is not; iha — in this yoga; abhikrama — in endeavoring; nāśaḥ — loss; asti — there is; pratyavāyaḥ — diminution; na — never; vidyate — there is; su-alpam — a little; api — although; asya — of this; dharmasya — occupation; trāyate — releases; mahataḥ — from very great; bhayāt — danger.

na — der er intet; iha — i denne yoga; abhikrama — i bestræbelsen; nāśaḥ — tab; asti — der er; pratyavāyaḥ — formindskelse; na — aldrig; vidyate — der er; su-alpam — en lille smule; api — selv; asya — af denne; dharmasya — beskæftigelse; trāyate — forløser; mahataḥ — fra meget stor; bhayāt — fare.

Translation

In this endeavor there is no loss or diminution, and a little advancement on this path can protect one from the most dangerous type of fear.

I denne bestræbelse er der intet tab og ingen formindskelse, og selv små fremskridt på denne vej kan beskytte én imod den største fare.

Purport

Activity in Kṛṣṇa consciousness, or acting for the benefit of Kṛṣṇa without expectation of sense gratification, is the highest transcendental quality of work. Even a small beginning of such activity finds no impediment, nor can that small beginning be lost at any stage. Any work begun on the material plane has to be completed, otherwise the whole attempt becomes a failure. But any work begun in Kṛṣṇa consciousness has a permanent effect, even though not finished. The performer of such work is therefore not at a loss even if his work in Kṛṣṇa consciousness is incomplete. One percent done in Kṛṣṇa consciousness bears permanent results, so that the next beginning is from the point of two percent, whereas in material activity without a hundred percent success there is no profit. Ajāmila performed his duty in some percentage of Kṛṣṇa consciousness, but the result he enjoyed at the end was a hundred percent, by the grace of the Lord. There is a nice verse in this connection in Śrīmad-Bhāgavatam (1.5.17):

FORKLARING: Handling i Kṛṣṇa-bevidsthed eller at handle til fordel for Kṛṣṇa uden at forvente sansenydelse til gengæld er transcendentalt set den højeste form for arbejde. Intet kan bremse selv den mest beskedne begyndelse på en sådan form for handling, og en sådan beskeden begyndelse kan heller aldrig på noget tidspunkt gå tabt. Ethvert påbegyndt arbejde på det materielle plan er nødt til at blive fuldført, ellers er hele bestræbelsen omsonst. Men ethvert arbejde, der er påbegyndt i Kṛṣṇa-bevidsthed, har en vedvarende effekt, også selv om det ikke bliver fuldført. Den, der udfører den slags arbejde, har således intet at miste, ikke engang selv om ens arbejde i Kṛṣṇa-bevidsthed ikke fuldbyrdes. Én procents arbejde udført i Kṛṣṇa-bevidsthed giver vedvarende resultater, så man næste gang starter ved to procent, hvorimod man ingen gavn har af materielle handlinger, medmindre de gennemføres et hundrede procent til fuldbyrdelse. Ajāmila udførte en vis procentdel af sin pligt i Kṛṣṇa-bevidsthed, men resultatet, han kunne nyde til slut, var ved Herrens nåde et hundrede procent. I den forbindelse er der et fint vers i Śrīmad-Bhāgavatam (1.5.17):

tyaktvā sva-dharmaṁ caraṇāmbujaṁ harer
bhajann apakvo ’tha patet tato yadi
yatra kva vābhadram abhūd amuṣya kiṁ
ko vārtha āpto ’bhajatāṁ sva-dharmataḥ

“If someone gives up his occupational duties and works in Kṛṣṇa consciousness and then falls down on account of not completing his work, what loss is there on his part? And what can one gain if one performs his material activities perfectly?” Or, as the Christians say, “What profiteth a man if he gain the whole world yet suffer the loss of his eternal soul?”

“Hvis man opgiver sin beskæftigelsesmæssige pligt for at arbejde i Kṛṣṇa- bevidsthed og derefter falder ned uden at have fuldført sit arbejde, hvad har man da mistet? Og hvad vinder man selv ved at gøre sine materielle handlinger perfekt?” Eller som de kristne siger det: “Thi hvad gavner det et menneske, om han opnår hele verden, men må bøde med sin evige sjæl?”

Material activities and their results end with the body. But work in Kṛṣṇa consciousness carries a person again to Kṛṣṇa consciousness, even after the loss of the body. At least one is sure to have a chance in the next life of being born again as a human being, either in the family of a great cultured brāhmaṇa or in a rich aristocratic family that will give one a further chance for elevation. That is the unique quality of work done in Kṛṣṇa consciousness.

Materielle handlinger og deres resultater ender med kroppen. Men arbejde i Kṛṣṇa-bevidsthed fører igen en person til Kṛṣṇa-bevidsthed, selv efter at han har mistet kroppen. I det mindste er man garanteret muligheden for i næste liv igen at blive født som menneske enten i en familie af højt kultiverede brāhmaṇaer eller i en rig aristokratisk familie, hvilket giver én en mulighed mere for at blive ophøjet. Det er den enestående natur af arbejde i Kṛṣṇa-bevidsthed.