Skip to main content

TEXT 23

TEXT 23

Devanagari

Devanagari

नैनं छिन्दन्ति शस्त्राणि नैनं दहति पावकः ।
न चैनं क्ल‍ेदयन्त्यापो न शोषयति मारुतः ॥ २३ ॥

Text

Tekst

nainaṁ chindanti śastrāṇi
nainaṁ dahati pāvakaḥ
na cainaṁ kledayanty āpo
na śoṣayati mārutaḥ
nainaṁ chindanti śastrāṇi
nainaṁ dahati pāvakaḥ
na cainaṁ kledayanty āpo
na śoṣayati mārutaḥ

Synonyms

Synonyms

na — never; enam — this soul; chindanti — can cut to pieces; śastrāṇi — weapons; na — never; enam — this soul; dahati — burns; pāvakaḥ — fire; na — never; ca — also; enam — this soul; kledayanti — moistens; āpaḥ — water; na — never; śoṣayati — dries; mārutaḥ — wind.

na — aldrig; enam — denne sjæl; chindanti — kan skære i stykker; śastrāṇi — våben; na — aldrig; enam — denne sjæl; dahati — brænder; pāvakaḥ — ild; na — aldrig; ca — heller; enam — denne sjæl; kledayanti — fugter; āpaḥ — vand; na — aldrig; śoṣayati — tørrer; mārutaḥ — vind.

Translation

Translation

The soul can never be cut to pieces by any weapon, nor burned by fire, nor moistened by water, nor withered by the wind.

Sjælen kan aldrig skæres i stykker af noget våben, brændes af ild, fugtes af vand eller udtørres af vinden.

Purport

Purport

All kinds of weapons – swords, flame weapons, rain weapons, tornado weapons, etc. – are unable to kill the spirit soul. It appears that there were many kinds of weapons made of earth, water, air, ether, etc., in addition to the modern weapons of fire. Even the nuclear weapons of the modern age are classified as fire weapons, but formerly there were other weapons made of all different types of material elements. Fire weapons were counteracted by water weapons, which are now unknown to modern science. Nor do modern scientists have knowledge of tornado weapons. Nonetheless, the soul can never be cut into pieces, nor annihilated by any number of weapons, regardless of scientific devices.

FORKLARING: Ingen former for våben, uanset om det er sværd, ildvåben, regnvåben, tornadovåben eller noget andet våben, kan dræbe den åndelige sjæl. Ud over de moderne ildvåben, vi kender til, fandtes der tilsyneladende før i tiden mange forskellige slags våben, der var lavet af jord, vand, ild, æter osv. Selv vore dages kernevåben bliver klassificeret som ildvåben, men førhen var der våben, der var lavet af andre materielle elementer. Ildvåben blev modvirket af vandvåben, der nu er ukendte for den moderne videnskab. Moderne videnskabsmænd har heller ikke kendskab til tornadovåben. Men hvorom alting er, kan sjælen aldrig skæres i stykker eller tilintetgøres af noget våben, uanset hvad videnskaben finder på.

The Māyāvādī cannot explain how the individual soul came into existence simply by ignorance and consequently became covered by the illusory energy. Nor was it ever possible to cut the individual souls from the original Supreme Soul; rather, the individual souls are eternally separated parts of the Supreme Soul. Because they are atomic individual souls eternally (sanātana), they are prone to be covered by the illusory energy, and thus they become separated from the association of the Supreme Lord, just as the sparks of a fire, although one in quality with the fire, are prone to be extinguished when out of the fire. In the Varāha Purāṇa, the living entities are described as separated parts and parcels of the Supreme. They are eternally so, according to the Bhagavad-gītā also. So, even after being liberated from illusion, the living entity remains a separate identity, as is evident from the teachings of the Lord to Arjuna. Arjuna became liberated by the knowledge received from Kṛṣṇa, but he never became one with Kṛṣṇa.

Māyāvādīerne kan ikke forklare, hvordan den individuelle sjæl opstod alene på grund af uvidenhed og efterfølgende blev dækket af den illusoriske energi. Lige så lidt var det muligt nogensinde at skære de individuelle sjæle væk fra den oprindelige Højeste Sjæl. De individuelle sjæle er tværtimod den Højeste Sjæls evigt adskilte dele. Eftersom de for bestandigt (sanātana) er atomiske individuelle sjæle, har de en tendens til at blive dækket af den illusoriske energi. På den måde bliver de adskilt fra samværet med den Højeste Herre, ligesom gnister fra et bål er tilbøjelige til at gå ud, når de forlader ilden, skønt de er af samme kvalitet som ilden. I Varāha Purāṇa bliver de levende væsener beskrevet som separate, uadskillelige dele af den Højeste. Ifølge Bhagavad-gītā er de det i al evighed. Så selv efter at være blevet befriet fra illusion fortsætter det levende væsen med at være en adskilt identitet, som det fremgår klart og tydeligt af Herrens undervisning til Arjuna. Arjuna blev befriet af den kundskab, Kṛṣṇa gav ham, men han blev aldrig ét med Kṛṣṇa.