TEXT 19

Devanagari

य एनं वेत्ति हन्तारं यश्चैनं मन्यते हतम् ।
उभौ तौ न विजानीतो नायं हन्ति न हन्यते ॥ १९ ॥

Text

Tekst

ya enaṁ vetti hantāraṁ
yaś cainaṁ manyate hatam
ubhau tau na vijānīto
nāyaṁ hanti na hanyate

Synonyms

yaḥ — anyone who; enam — this; vetti — knows; hantāram — the killer; yaḥ — anyone who; ca — also; enam — this; manyate — thinks; hatam — killed; ubhau — both; tau — they; na — never; vijānītaḥ — are in knowledge; na — never; ayam — this; hanti — kills; na — nor; hanyate — is killed.

yaḥ — enhver, der; enam — dette (levende væsen); vetti — forstår; hantāram — som den, der dræber; yaḥ — enhver, der; ca — også; enam — dette; manyate — tror; hatam — dræbt; ubhau — begge; tau — de; na — aldrig; vijānītaḥ — har viden; na — aldrig; ayam — dette; hanti — dræber; na — ej heller; hanyate — dræbes.

Translation

Neither he who thinks the living entity the slayer nor he who thinks it slain is in knowledge, for the self slays not nor is slain.

Hverken den, der tror, at det levende væsen dræber, eller den, der tror, det bliver dræbt, har virkelig kundskab, for selvet hverken dræber eller bliver dræbt.

Purport

When an embodied living entity is hurt by fatal weapons, it is to be known that the living entity within the body is not killed. The spirit soul is so small that it is impossible to kill him by any material weapon, as will be evident from subsequent verses. Nor is the living entity killable, because of his spiritual constitution. What is killed, or is supposed to be killed, is the body only. This, however, does not at all encourage killing of the body. The Vedic injunction is mā hiṁsyāt sarvā bhūtāni: never commit violence to anyone. Nor does understanding that the living entity is not killed encourage animal slaughter. Killing the body of anyone without authority is abominable and is punishable by the law of the state as well as by the law of the Lord. Arjuna, however, is being engaged in killing for the principle of religion, and not whimsically.

FORKLARING: Når et legemliggjort levende væsen såres af dødbringende våben, må man forstå, at det levende væsen inde i kroppen ikke bliver dræbt. Som det vil fremgå af de følgende vers, er den åndelige sjæl så lille, at det er umuligt at slå ham ihjel med noget materielt våben. Det levende væsen er slet ikke dødeligt på grund af sin åndelige beskaffenhed. Det, der bliver dræbt eller formodes at blive dræbt, er kun kroppen. Dette skal imidlertid ikke ses som en tilskyndelse til at slå kroppen ihjel. Det vediske påbud lyder, mā hiṁsyāt sarvā bhūtāni: Man må aldrig begå vold mod nogen. Lige så lidt skal forståelsen af, at det levende væsen ikke kan dø, ses som en opfordring til at slagte dyr. Det er forkasteligt at slå nogens krop ihjel uden hjemmel og er strafbart ifølge statens såvel som Herrens lov. Arjuna blev imidlertid sat til at slå ihjel for religiøse princippers skyld og ikke efter forgodtbefindende.