TEXT 23

Devanagari

ॐ तत्सदिति निर्देशो ब्रह्मणस्त्रिविध: स्मृत: ।
ब्राह्मणास्तेन वेदाश्च यज्ञाश्च विहिता: पुरा ॥ २३ ॥

Text

Tekst

oṁ tat sad iti nirdeśo
brahmaṇas tri-vidhaḥ smṛtaḥ
brāhmaṇās tena vedāś ca
yajñāś ca vihitāḥ purā

Synonyms

oṁ — indication of the Supreme; tat — that; sat — eternal; iti — thus; nirdeśaḥ — indication; brahmaṇaḥ — of the Supreme; tri-vidhaḥ — threefold; smṛtaḥ — is considered; brāhmaṇāḥ — the brāhmaṇas; tena — with that; vedāḥ — the Vedic literature; ca — also; yajñāḥ — sacrifice; ca — also; vihitāḥ — used; purā — formerly.

oṁ — angivelse af den Højeste; tat — den; sat — evig; iti — således; nirdeśaḥ — angivelse; brahmaṇaḥ — af den Højeste; tri-vidhaḥ — den trefoldige; smṛtaḥ — betragtes som; brāhmaṇāḥ — brāhmaṇaerne; tena — med den; vedāḥ — de vediske skrifter; ca — også; yajñāḥ — ofringer; ca — også; vihitāḥ — blev fuldbyrdet; purā — førhen.

Translation

From the beginning of creation, the three words oṁ tat sat were used to indicate the Supreme Absolute Truth. These three symbolic representations were used by brāhmaṇas while chanting the hymns of the Vedas and during sacrifices for the satisfaction of the Supreme.

Fra skabelsens begyndelse blev de tre ord oṁ tat sat brugt for at angive den Højeste Absolutte Sandhed. Disse tre symbolske repræsentationer blev anvendt af brāhmaṇaer, mens de reciterede Vedaernes hymner, og under ofringer til den Højestes tilfredsstillelse.

Purport

It has been explained that penance, sacrifice, charity and foods are divided into three categories: the modes of goodness, passion and ignorance. But whether first class, second class or third class, they are all conditioned, contaminated by the material modes of nature. When they are aimed at the Supreme – oṁ tat sat, the Supreme Personality of Godhead, the eternal – they become means for spiritual elevation. In the scriptural injunctions such an objective is indicated. These three words, oṁ tat sat, particularly indicate the Absolute Truth, the Supreme Personality of Godhead. In the Vedic hymns, the word oṁ is always found.

FORKLARING: Det er blevet forklaret, at askese, offerhandlinger og mad er inddelt i tre kategorier: godheden, lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter. Men uanset om de hører til første, anden eller tredje klasse, er de alle betingede og forurenede af naturens materielle kvaliteter. Når de rettes mod den Højeste – oṁ tat sat, Guddommens Højeste Personlighed, den evige – bliver de midler til åndelig ophøjelse. Et sådant formål angives i skrifterne. Disse tre ord, oṁ tat sat, angiver især den Absolutte Sandhed, Guddommens Højeste Personlighed. I de vediske hymner støder man overalt på ordet oṁ.

One who acts without following the regulations of the scriptures will not attain the Absolute Truth. He will get some temporary result, but not the ultimate end of life. The conclusion is that the performance of charity, sacrifice and penance must be done in the mode of goodness. Performed in the mode of passion or ignorance, they are certainly inferior in quality. The three words oṁ tat sat are uttered in conjunction with the holy name of the Supreme Lord, e.g., oṁ tad viṣṇoḥ. Whenever a Vedic hymn or the holy name of the Supreme Lord is uttered, oṁ is added. This is the indication of Vedic literature. These three words are taken from Vedic hymns. Oṁ ity etad brahmaṇo nediṣṭhaṁ nāma indicates the first goal. Then tat tvam asi (Chāndogya Upaniṣad 6.8.7) indicates the second goal. And sad eva saumya (Chāndogya Upaniṣad 6.2.1) indicates the third goal. Combined they become oṁ tat sat. Formerly when Brahmā, the first created living entity, performed sacrifices, he indicated by these three words the Supreme Personality of Godhead. Therefore the same principle has always been followed by disciplic succession. So this hymn has great significance. Bhagavad-gītā recommends, therefore, that any work done should be done for oṁ tat sat, or for the Supreme Personality of Godhead. When one performs penance, charity and sacrifice with these three words, he is acting in Kṛṣṇa consciousness. Kṛṣṇa consciousness is a scientific execution of transcendental activities which enables one to return home, back to Godhead. There is no loss of energy in acting in such a transcendental way.

Handler man uden at følge skrifternes regler, opnår man ikke den Absolutte Sandhed. Man opnår et eller andet midlertidigt resultat, men ikke livets højeste mål. Konklusionen er, at velgørenhed, ofring og askese skal ske i godhedens kvalitet. Hvis de bliver gjort i lidenskaben eller uvidenhedens kvaliteter, er de afgjort af lavere natur. De tre ord oṁ tat sat fremsiges i forbindelse med den Højeste Herres hellige navn som for eksempel i oṁ tad viṣṇoḥ. Hver gang en vedisk hymne eller den Højeste Herres hellige navn udtales, tilføjes oṁ. Dette tilkendegives i den vediske litteratur. Disse tre ord er hentet fra forskellige vediske hymner. Oṁ ity etad brahmaṇo nediṣṭhaṁ nāma sigter til det første mål. Dernæst refererer tat tvam asi (Chāndogya Upaniṣad 6.8.7) til det andet mål, og sad eva saumya (Chāndogya Upaniṣad 6.2.1) angiver det tredje mål. Sammenlagt bliver de til oṁ tat sat. Førhen, da Brahmā, det førstskabte levende væsen, udførte offerhandlinger, sigtede han til Guddommens Højeste Personlighed med disse tre ord. Det samme princip er derfor blevet fulgt af discipelrækken lige siden. Denne hymne har således stor betydning. Det bliver derfor anbefalet i Bhagavad-gītā, at alle handlinger gøres for oṁ tat sat eller Guddommens Højeste Personlighed. Hvis ens askese, velgørenhed og offerhandlinger sker med disse tre ord, handler man i Kṛṣṇa-bevidsthed. Kṛṣṇa-bevidsthed er en videnskabelig udførelse af transcendentale handlinger, der gør én i stand til at vende hjem, tilbage til Guddommen. Man mister intet, når man handler på en sådan transcendental måde.