Skip to main content

TEXT 48

TEXT 48

Devanagari

Devanagari

न वेदयज्ञाध्ययनैर्न दानै-
र्न च क्रियाभिर्न तपोभिरुग्रै: ।
एवंरूप: शक्य अहं नृलोके
द्रष्टुं त्वदन्येन कुरुप्रवीर ॥ ४८ ॥

Text

Tekst

na veda-yajñādhyayanair na dānair
na ca kriyābhir na tapobhir ugraiḥ
evaṁ-rūpaḥ śakya ahaṁ nṛ-loke
draṣṭuṁ tvad anyena kuru-pravīra
na veda-yajñādhyayanair na dānair
na ca kriyābhir na tapobhir ugraiḥ
evaṁ-rūpaḥ śakya ahaṁ nṛ-loke
draṣṭuṁ tvad anyena kuru-pravīra

Synonyms

Synonyms

na — never; veda-yajña — by sacrifice; adhyayanaiḥ — or Vedic study; na — never; dānaiḥ — by charity; na — never; ca — also; kriyābhiḥ — by pious activities; na — never; tapobhiḥ — by serious penances; ugraiḥ — severe; evam-rūpaḥ — in this form; śakyaḥ — can; aham — I; nṛ-loke — in this material world; draṣṭum — be seen; tvat — than you; anyena — by another; kuru-pravīra — O best among the Kuru warriors.

na — aldrig; veda-yajña — gennem offerhandling; adhyayanaiḥ — eller vediske studier; na — aldrig; dānaiḥ — gennem velgørenhed; na — aldrig; ca — også; kriyābhiḥ — gennem fromme handlinger; na — aldrig; tapobhiḥ — gennem alvorlig askese; ugraiḥ — streng; evam-rūpaḥ — i denne form; śakyaḥ — kan; aham — Jeg; nṛ-loke — i denne materielle verden; draṣṭum — ses; tvat — end dig; anyena — af en anden; kuru-pravīra — O du bedste blandt Kuru-krigere.

Translation

Translation

O best of the Kuru warriors, no one before you has ever seen this universal form of Mine, for neither by studying the Vedas, nor by performing sacrifices, nor by charity, nor by pious activities, nor by severe penances can I be seen in this form in the material world.

O du bedste blandt Kuru-krigere, ingen før dig har nogensinde set denne Min universelle form, for hverken ved at studere Vedaerne, udføre offerhandlinger og give i velgørenhed eller gennem fromme handlinger og streng askese kan Jeg ses i denne form i den materielle verden.

Purport

Purport

The divine vision in this connection should be clearly understood. Who can have divine vision? Divine means godly. Unless one attains the status of divinity as a demigod, he cannot have divine vision. And what is a demigod? It is stated in the Vedic scriptures that those who are devotees of Lord Viṣṇu are demigods (viṣṇu-bhaktaḥ smṛto daivaḥ). Those who are atheistic, i.e., who do not believe in Viṣṇu, or who recognize only the impersonal part of Kṛṣṇa as the Supreme, cannot have the divine vision. It is not possible to decry Kṛṣṇa and at the same time have the divine vision. One cannot have the divine vision without becoming divine. In other words, those who have divine vision can also see like Arjuna.

FORKLARING: Man skal gøre sig klart, hvad guddommeligt syn vil sige i denne forbindelse. Hvem kan være udstyret med et guddommeligt syn? Guddommelig betyder gudelig. Medmindre man opnår guddommelig status som en halvgud, kan man ikke have et guddommeligt syn. Og hvad er en halvgud? Ifølge de vediske skrifter (Padma Purāna)er de, der er Herren Viṣṇus hengivne, halvguder (viṣṇu-bhaktaḥ smṛto daivaḥ). De, der er ateistiske, dvs. de, der ikke tror på Viṣṇu, eller som kun accepterer Kṛṣṇas upersonlige aspekt som det Højeste, kan ikke have det guddommelige syn. Det er ikke muligt at ringeagte Kṛṣṇa og samtidig have det guddommelige syn. Uden at blive guddommelig kan man ikke få det guddommelige syn. De, der har guddommeligt syn, kan med andre ord også se, ligesom Arjuna så.

The Bhagavad-gītā gives the description of the universal form. Although this description was unknown to everyone before Arjuna, now one can have some idea of the viśva-rūpa after this incident. Those who are actually divine can see the universal form of the Lord. But one cannot be divine without being a pure devotee of Kṛṣṇa. The devotees, however, who are actually in the divine nature and who have divine vision, are not very much interested in seeing the universal form of the Lord. As described in the previous verse, Arjuna desired to see the four-handed form of Lord Kṛṣṇa as Viṣṇu, and he was actually afraid of the universal form.

I Bhagavad-gītā bliver den universelle form beskrevet. Skønt denne beskrivelse ikke var kendt af nogen før Arjuna, kan man nu efter denne hændelse danne sig en vis idé om viśva-rūpa. De, der rent faktisk er guddommelige, kan se Herrens universelle form. Men uden at være Kṛṣṇas rene hengivne kan man ikke være guddommelig. De hengivne, der faktisk befinder sig i den guddommelige natur, og som har guddommeligt syn, er imidlertid ikke særlig interesserede i at se Herrens universelle form. Som beskrevet i det foregående vers ønskede Arjuna at se Herren Kṛṣṇas firarmede form som Viṣṇu, og han blev faktisk bange for den universelle form.

In this verse there are some significant words, just like veda-yajñādhyayanaiḥ, which refers to studying Vedic literature and the subject matter of sacrificial regulations. Veda refers to all kinds of Vedic literature, such as the four Vedas (Ṛg, Yajur, Sāma and Atharva) and the eighteen Purāṇas, the Upaniṣads and the Vedānta-sūtra. One can study these at home or anywhere else. Similarly, there are sūtras – Kalpa-sūtras and Mīmāṁsā-sūtras – for studying the method of sacrifice. Dānaiḥ refers to charity which is offered to a suitable party, such as those who are engaged in the transcendental loving service of the Lord – the brāhmaṇas and the Vaiṣṇavas. Similarly, “pious activities” refers to the agni-hotra and the prescribed duties of the different castes. And the voluntary acceptance of some bodily pains is called tapasya. So one can perform all these – can accept bodily penances, give charity, study the Vedas, etc. – but unless he is a devotee like Arjuna, it is not possible to see that universal form. Those who are impersonalists are also imagining that they are seeing the universal form of the Lord, but from Bhagavad-gītā we understand that the impersonalists are not devotees. Therefore they are unable to see the universal form of the Lord.

I dette vers er der flere vigtige ord såsom veda-yajñādhyayanaiḥ, der refererer til at studere de vediske skrifter og ofringsregler. Veda sigter til enhver form for vedisk litteratur såsom de fire Vedaer (Ṛg, Yajur, Sāma og Atharva) og de 18 Purāṇaer, Upaniṣaderne og Vedānta-sūtra. Disse kan man studere derhjemme eller et hvilket som helst andet sted. På samme måde er der sūtraer som Kalpa-sūtraerne og Mīmāṁsā-sūtraerne, hvor man kan lære ofringsmetoderne. Dānaiḥ refererer til velgørenhed, der skænkes til værdige modtagere som til eksempel dem, der er engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, dvs. brāhmaṇaerne og vaiṣṇavaerne. På samme måde refererer “fromme handlinger” til agni- hotra-ofringer og de forskellige kasters foreskrevne pligter. Og frivilligt at påtage sig visse kropslige smerter kaldes tapasya. Så man kan gøre alt dette, dvs. udføre kropslig askese, give i velgørenhed, studere Vedaerne osv., men hvis man ikke er en hengiven ligesom Arjuna, kan det ikke lade sig gøre at se den universelle form. De, der er upersonalister, forestiller sig også, at de ser Herrens universelle form, men fra Bhagavad-gītā kan vi forstå, at upersonalisterne ikke er hengivne. Derfor kan de ikke se Herrens universelle form.

There are many persons who create incarnations. They falsely claim an ordinary human to be an incarnation, but this is all foolishness. We should follow the principles of Bhagavad-gītā, otherwise there is no possibility of attaining perfect spiritual knowledge. Although Bhagavad-gītā is considered the preliminary study of the science of God, still it is so perfect that it enables one to distinguish what is what. The followers of a pseudo incarnation may say that they have also seen the transcendental incarnation of God, the universal form, but that is unacceptable because it is clearly stated here that unless one becomes a devotee of Kṛṣṇa one cannot see the universal form of God. So one first of all has to become a pure devotee of Kṛṣṇa; then he can claim that he can show the universal form of what he has seen. A devotee of Kṛṣṇa cannot accept false incarnations or followers of false incarnations.

Der findes mange personer, der skaber deres egne inkarnationer. De udråber på falsk vis et almindeligt menneske som en inkarnation, men dette er intet andet end ren tåbelighed. Vi må følge Bhagavad-gītās principper, for ellers er der ingen mulighed for at opnå fuldkommen åndelig viden. Selv om Bhagavad-gītā bliver betragtet som det indledende studium i videnskaben om Gud, er den ikke desto mindre så perfekt, at den gør én i stand til at afgøre, hvad der er hvad. Tilhængerne af en eller anden pseudoinkarnation vil måske hævde, at de også har set Guds transcendentale inkarnation eller den universelle form, men det er uacceptabelt, for her står der klart og tydeligt, at medmindre man bliver Kṛṣṇas hengivne, kan man ikke se Guds universelle form. Så først og fremmest skal man blive en ren hengiven af Kṛṣṇa, og derefter kan man hævde, at man kan vise den universelle form af det, man har set. Kṛṣṇas hengivne kan ikke acceptere falske inkarnationer eller tilhængere af falske inkarnationer.