Skip to main content

TEXT 9

TEXT 9

Devanagari

Devanagari

मच्च‍ित्ता मद्ग‍तप्राणा बोधयन्त: परस्परम् ।
कथयन्तश्च मां नित्यं तुष्यन्ति च रमन्ति च ॥ ९ ॥

Text

Tekst

mac-cittā mad-gata-prāṇā
bodhayantaḥ parasparam
kathayantaś ca māṁ nityaṁ
tuṣyanti ca ramanti ca
mac-cittā mad-gata-prāṇā
bodhayantaḥ parasparam
kathayantaś ca māṁ nityaṁ
tuṣyanti ca ramanti ca

Synonyms

Synonyms

mat-cittāḥ — their minds fully engaged in Me; mat-gata-prāṇāḥ — their lives devoted to Me; bodhayantaḥ — preaching; parasparam — among themselves; kathayantaḥ — talking; ca — also; mām — about Me; nityam — perpetually; tuṣyanti — become pleased; ca — also; ramanti — enjoy transcendental bliss; ca — also.

mat-cittāḥ — deres sind fuldstændig engageret i Mig; mat-gata-prāṇāḥ — deres liv viet til Mig; bodhayantaḥ — idet de prædiker; parasparam — blandt dem selv; kathayantaḥ — idet de taler; ca — også; mām — om Mig; nityam — uophørligt; tuṣyanti — bliver tilfredse; ca — også; ramanti — nyder transcendental lyksalighed; ca — også.

Translation

Translation

The thoughts of My pure devotees dwell in Me, their lives are fully devoted to My service, and they derive great satisfaction and bliss from always enlightening one another and conversing about Me.

Mine rene hengivnes tanker dvæler i Mig, deres liv er helt viet til Min tjeneste, og de erfarer stor tilfredsstillelse og lyksalighed ved altid at oplyse hinanden og tale om Mig.

Purport

Purport

Pure devotees, whose characteristics are mentioned here, engage themselves fully in the transcendental loving service of the Lord. Their minds cannot be diverted from the lotus feet of Kṛṣṇa. Their talks are solely on the transcendental subjects. The symptoms of the pure devotees are described in this verse specifically. Devotees of the Supreme Lord are twenty-four hours daily engaged in glorifying the qualities and pastimes of the Supreme Lord. Their hearts and souls are constantly submerged in Kṛṣṇa, and they take pleasure in discussing Him with other devotees.

FORKLARING: De rene hengivne, hvis kendetegn omtales her, engagerer sig fuldstændigt i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste. Deres sind kan ikke afledes fra Kṛṣṇas lotusfødder. Deres samtaler er udelukkende om transcendentale emner. Specielt i dette vers beskrives den Højeste Herres rene hengivnes kendetegn. Disse hengivne er optaget døgnet rundt af at forherlige den Højeste Herres kvaliteter og aktiviteter. De er konstant optaget af Kṛṣṇa med liv og sjæl, og de finder glæde i at diskutere Ham med andre hengivne.

In the preliminary stage of devotional service they relish the transcendental pleasure from the service itself, and in the mature stage they are actually situated in love of God. Once situated in that transcendental position, they can relish the highest perfection which is exhibited by the Lord in His abode. Lord Caitanya likens transcendental devotional service to the sowing of a seed in the heart of the living entity. There are innumerable living entities traveling throughout the different planets of the universe, and out of them there are a few who are fortunate enough to meet a pure devotee and get the chance to understand devotional service. This devotional service is just like a seed, and if it is sown in the heart of a living entity, and if he goes on hearing and chanting Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, that seed fructifies, just as the seed of a tree fructifies with regular watering. The spiritual plant of devotional service gradually grows and grows until it penetrates the covering of the material universe and enters into the brahma-jyotir effulgence in the spiritual sky. In the spiritual sky also that plant grows more and more until it reaches the highest planet, which is called Goloka Vṛndāvana, the supreme planet of Kṛṣṇa. Ultimately, the plant takes shelter under the lotus feet of Kṛṣṇa and rests there. Gradually, as a plant grows fruits and flowers, that plant of devotional service also produces fruits, and the watering process in the form of chanting and hearing goes on. This plant of devotional service is fully described in the Caitanya-caritāmṛta (Madhya-līlā, Chapter Nineteen). It is explained there that when the complete plant takes shelter under the lotus feet of the Supreme Lord, one becomes fully absorbed in love of God; then he cannot live even for a moment without being in contact with the Supreme Lord, just as a fish cannot live without water. In such a state, the devotee actually attains the transcendental qualities in contact with the Supreme Lord.

I den indledende fase af hengiven tjeneste nyder de den transcendentale glæde fra selve tjenesten, og på det modne stadie er de rent faktisk situeret i kærlighed til Gud. Når de først befinder sig på dette transcendentale niveau, kan de nyde den højeste perfektion, der udvises af Herren Selv i Hans bolig. Herren Caitanya sammenligner transcendental hengiven tjeneste med at så et frø i det levende væsens hjerte. Der er utallige levende væsener, der vandrer rundt på de forskellige planeter i universet, og af dem er det kun ganske få, der er så heldige at møde en ren hengiven og få mulighed for at forstå, hvad hengiven tjeneste er. Denne hengivne tjeneste er som et frø, og hvis det bliver sået i hjertet på et levende væsen, og han fortsætter med at høre og recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, bærer frøet frugt, ligesom frøet til et træ vil bære frugt, når det vandes regelmæssigt. Den hengivne tjenestes åndelige plante gror og gror gradvist, indtil den bryder igennem det materielle univers’ tildækning og trænger ind i brahmajyoti-stråleglansen i den åndelige verden. I den åndelige verden vokser planten sig også større og større, indtil den når den højeste planet, der kaldes Goloka Vṛndāvana, Kṛṣṇas højeste planet. Til sidst søger planten tilflugt under Kṛṣṇas lotusfødder og falder til hvile der. Ligesom en plante gradvist bærer frugt og blomster, bærer den hengivne tjenestes plante efterhånden også frugt, og vandingsprocessen i form af at høre og recitere Hare Kṛṣṇa fortsætter. I Caitanya-caritāmṛta (Madhya-līlā, kapitel 19) er der en tilbundsgående beskrivelse af denne hengivne tjenestes plante. Der bliver det forklaret, at når den færdigt udviklede plante søger tilflugt ved den Højeste Herres lotusfødder, bliver man helt opslugt af kærlighed til Gud. Da kan man ikke leve så meget som et øjeblik uden at være i kontakt med den Højeste Herre, ligesom en fisk ikke kan leve uden vand. I en sådan tilstand opnår den hengivne rent faktisk de transcendentale kvaliteter i kontakt med den Højeste Herre.

The Śrīmad-Bhāgavatam is also full of such narrations about the relationship between the Supreme Lord and His devotees; therefore the Śrīmad-Bhāgavatam is very dear to the devotees, as stated in the Bhāgavatam itself (12.13.18). Śrīmad-bhāgavataṁ purāṇam amalaṁ yad vaiṣṇavānāṁ priyam. In this narration there is nothing about material activities, economic development, sense gratification or liberation. Śrīmad-Bhāgavatam is the only narration in which the transcendental nature of the Supreme Lord and His devotees is fully described. Thus the realized souls in Kṛṣṇa consciousness take continual pleasure in hearing such transcendental literatures, just as a young boy and girl take pleasure in association.

Śrīmad-Bhāgavatam er også fyldt med sådanne beretninger om forholdet mellem den Højeste Herre og Hans hengivne. Derfor holder de hengivne meget af Śrīmad-Bhāgavatam, som det bekræftes i Śrīmad- Bhāgavatam selv (12.13.18). Śrīmad-bhāgavataṁ purāṇam amalaṁ yad vaiṣṇavānāṁ priyam. I denne beretning findes der intet om materielle aktiviteter, økonomisk udvikling, sansetilfredsstillelse eller befrielse. Śrīmad-Bhāgavatam er den eneste fortælling, hvor den Højeste Herre og Hans hengivnes transcendentale naturer beskrives til fulde. Derfor nyder de realiserede sjæle i Kṛṣṇa-bevidsthed at lytte til denne transcendentale litteratur konstant, ligesom en ung mand og en ung kvinde finder glæde i hinandens selskab.