TEXT 42

Devanagari

अथवा बहुनैतेन किं ज्ञातेन तवार्जुन ।
विष्टभ्याहमिदं कृत्स्नमेकांशेन स्थितो जगत् ॥ ४२ ॥

Text

Tekst

atha vā bahunaitena
kiṁ jñātena tavārjuna
viṣṭabhyāham idaṁ kṛtsnam
ekāṁśena sthito jagat

Synonyms

atha vā — or; bahunā — many; etena — by this kind; kim — what; jñātena — by knowing; tava — your; arjuna — O Arjuna; viṣṭabhya — pervading; aham — I; idam — this; kṛtsnam — entire; eka — by one; aṁśena — part; sthitaḥ — am situated; jagat — universe.

atha vā — imidlertid; bahunā — for al; etena — af denne slags; kim — hvilket (behov); jñātena — for at vide; tava — dit; arjuna — O Arjuna; viṣṭabhya — idet jeg gennemtrænger; aham — Jeg; idam — dette; kṛtsnam — hele; eka — med én; aṁśena — del; sthitaḥ — er situeret; jagat — univers.

Translation

But what need is there, Arjuna, for all this detailed knowledge? With a single fragment of Myself I pervade and support this entire universe.

Men hvilket behov er der for al denne detaljerede viden, O Arjuna? Med et enkelt fragment af Mig selv gennemtrænger og opretholder Jeg hele dette univers.

Purport

The Supreme Lord is represented throughout the entire material universes by His entering into all things as the Supersoul. The Lord here tells Arjuna that there is no point in understanding how things exist in their separate opulence and grandeur. He should know that all things are existing due to Kṛṣṇa’s entering them as Supersoul. From Brahmā, the most gigantic entity, on down to the smallest ant, all are existing because the Lord has entered each and all and is sustaining them.

FORKLARING: Den Højeste Herre er repræsenteret overalt i alle de materielle universer ved Sin indtræden i alt som Oversjælen. Herren fortæller her Arjuna, at det intet formål tjener at forstå, hvordan ting eksisterer i deres adskilte overdådighed og pragt. Det, han har brug for at vide, er, at alle ting eksisterer, fordi Kṛṣṇa er trådt ind i dem som Oversjælen. Lige fra Brahmā, det mest gigantiske væsen, ned til den mindste myre eksisterer de alle, fordi Herren er trådt ind i dem hver især og opretholder dem.

There is a Mission that regularly propounds that worship of any demigod will lead one to the Supreme Personality of Godhead, or the supreme goal. But worship of demigods is thoroughly discouraged herein because even the greatest demigods like Brahmā and Śiva represent only part of the opulence of the Supreme Lord. He is the origin of everyone born, and no one is greater than Him. He is asamaurdhva, which means that no one is superior to Him and that no one is equal to Him. In the Padma Purāṇa it is said that one who considers the Supreme Lord Kṛṣṇa in the same category with demigods – be they even Brahmā or Śiva – becomes at once an atheist. If, however, one thoroughly studies the different descriptions of the opulences and expansions of Kṛṣṇa’s energy, then one can understand without any doubt the position of Lord Śrī Kṛṣṇa and can fix his mind in the worship of Kṛṣṇa without deviation. The Lord is all-pervading by the expansion of His partial representation, the Supersoul, who enters into everything that is. Pure devotees, therefore, concentrate their minds in Kṛṣṇa consciousness in full devotional service; therefore they are always situated in the transcendental position. Devotional service and worship of Kṛṣṇa are very clearly indicated in this chapter in verses 8 through 11. That is the way of pure devotional service. How one can attain the highest devotional perfection of association with the Supreme Personality of Godhead has been thoroughly explained in this chapter. Śrīla Baladeva Vidyābhūṣaṇa, a great ācārya in disciplic succession from Kṛṣṇa, concludes his commentary on this chapter by saying,

Der er en mission, der ofte hævder, at man kan dyrke en hvilken som helst halvgud, og det vil føre én til Guddommens Højeste Personlighed eller det højeste mål. Men halvgudetilbedelse frarådes her på det kraftigste, for selv de største halvguder som Brahmā og Śiva repræsenterer kun en del af den Højeste Herres overdådighed. Han er ophav til alle, der er blevet født, og ingen er større end Ham. Han er asamaurdhva, der betyder, at ingen står over Ham, og ingen er Ham jævnbyrdig. Der står i Padma Purāṇa, at den, der anser den Højeste Herre, Kṛṣṇa, for at være i samme kategori som halvguderne inklusive selv Brahmā eller Śiva, med det samme er en ateist. Hvis man derimod studerer de forskellige beskrivelser af Kṛṣṇas overdådigheder og ekspansioner af Hans energier, kan man uden tvivl forstå Herren Śrī Kṛṣṇas position og fæstne sit sind på at tilbede Kṛṣṇa uden afvigelse. Herren er altgennemtrængende i kraft af ekspansionen af Sin delvise repræsentant, Oversjælen, der træder ind i alt, der er til. Derfor fokuserer rene hengivne deres sind i Kṛṣṇa- bevidsthed i fuldstændig hengiven tjeneste, og som sådan befinder de sig altid på det transcendentale plan. Hengiven tjeneste og tilbedelse af Kṛṣṇa bliver klart tilkendegivet i vers 8 til 11 i dette kapitel. Det er den rene hengivne tjenestes vej. Hvordan man kan opnå den højeste hengivne fuldkommenhed af at omgås med Guddommens Højeste Personlighed, er blevet udførligt forklaret i dette kapitel. Śrīla Baladeva Vidyābhūṣaṇa, en stor ācārya i discipelrækken fra Kṛṣṇa, runder sin kommentar til dette kapitel af med at konstatere:

yac-chakti-leśāt sūryādyā
bhavanty aty-ugra-tejasaḥ
yad-aṁśena dhṛtaṁ viśvaṁ
sa kṛṣṇo daśame ’rcyate

From Lord Kṛṣṇa’s potent energy even the powerful sun gets its power, and by Kṛṣṇa’s partial expansion the whole world is maintained. Therefore Lord Śrī Kṛṣṇa is worshipable.

Selv den mægtige sol får sin kraft fra Herren Kṛṣṇas kraftfulde energi, og hele verden bliver opretholdt af Kṛṣṇas delvise ekspansion. Derfor er Herren Śrī Kṛṣṇa tilbedelsesværdig.

Thus end the Bhaktivedanta Purports to the Tenth Chapter of the Śrīmad Bhagavad-gītā in the matter of the Opulence of the Absolute.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad-Bhagavad-gītās 10. kapitel, Den Absoluttes overdådighed.