Skip to main content

TEXT 24

TEXT 24

Text

Tekst

ahaṁ hi sarva-yajñānāṁ
bhoktā ca prabhur eva ca
na tu mām abhijānanti
tattvenātaś cyavanti te
ahaṁ hi sarva-yajñānāṁ
bhoktā ca prabhur eva ca
na tu mām abhijānanti
tattvenātaś cyavanti te

Synonyms

Synonyms

aham — Ich; hi — gewiß; sarva — von allen; yajñānām — Opfern; bhoktā — der Genießer; ca — und; prabhuḥ — der Herr; eva — auch; ca — und; na — nicht; tu — aber; mām — Mich; abhijānanti — sie kennen; tattvena — in Wahrheit; ataḥ — deshalb; cyavanti — kommen zu Fall; te — sie.

aham — Jeg; hi — med sikkerhed; sarva — af alle; yajñānām — ofringer; bhoktā — nyderen; ca — og; prabhuḥ — Herren; eva — også; ca — og; na — ikke; tu — men; mām — Mig; abhijānanti — de kender; tattvena — i virkeligheden; ataḥ — derfor; cyavanti — falder ned; te — de.

Translation

Translation

Ich bin der einzige Genießer und Meister aller Opfer. Deshalb kommen diejenigen, die Mein wahres, transzendentales Wesen nicht erkennen, zu Fall.

Jeg er den eneste nyder og herre over alle offerhandlinger. De, der ikke anerkender Min sande transcendentale natur, falder derfor ned.

Purport

Purport

ERLÄUTERUNG: Hier wird eindeutig gesagt, daß in der vedischen Literatur viele verschiedene yajña-Durchführungen empfohlen werden, daß sie im Grunde aber alle zur Zufriedenstellung des Höchsten Herrn bestimmt sind. Yajña bedeutet Viṣṇu. Im Dritten Kapitel der Bhagavad-gītā heißt es eindeutig, daß man nur zur Zufriedenstellung Yajñas, Viṣṇus, arbeiten sollte. Die vollkommene Form menschlicher Zivilisation, varṇāśrama-dharma genannt, ist insbesondere zur Zufriedenstellung Viṣṇus bestimmt. Deshalb sagt Kṛṣṇa in diesem Vers: „Ich bin der Genießer aller Opfer, denn Ich bin der höchste Meister.“ Unintelligente Menschen jedoch, die dies nicht wissen, verehren um zeitweiliger Vorteile willen verschiedene Halbgötter. Aus diesem Grunde fallen sie ins materielle Dasein hinab und erreichen nicht das erstrebte Ziel des Lebens. Selbst um der Erfüllung materieller Wünsche willen sollte man lieber zum Höchsten Herrn beten (wenngleich dies keine reine Hingabe ist), und so wird man sein gewünschtes Ziel erreichen.

FORKLARING: Her står der tydeligt, at der anbefales mange former for yajña-udførelser i den vediske litteratur, men i virkeligheden er formålet med dem alle at tilfredsstille den Højeste Herre. Yajña betyder Viṣṇu. I Bhagavad-gītās kapitel 3 (vers 9) bliver det udtrykkeligt forklaret, at man kun bør arbejde for at tilfredsstille Yajña eller Viṣṇu. Formålet med den perfekte form for menneskecivilisation, der kaldes varṇāśrama-dharma, er især at tilfredsstille Viṣṇu. Derfor erklærer Kṛṣṇa i dette vers: “Jeg er nyderen af alle offerhandlinger, eftersom Jeg er den højeste hersker.” Mindre intelligente personer, der ikke ved dette, dyrker imidlertid halvguder for at få midlertidige fordele. De falder derfor ned til den materielle eksistens og opnår således ikke det ønskede mål med livet. Hvis man har materielle ønsker, må man derfor hellere bede til den Højeste Herre om at få dem opfyldt (selv om dette ikke er ren hengiven tjeneste), for derved vil man opnå det ønskede resultat.