Skip to main content

TEXT 5

TEXT 5

Text

Tekst

anta-kāle ca mām eva
smaran muktvā kalevaram
yaḥ prayāti sa mad-bhāvaṁ
yāti nāsty atra saṁśayaḥ
anta-kāle ca mām eva
smaran muktvā kalevaram
yaḥ prayāti sa mad-bhāvaṁ
yāti nāsty atra saṁśayaḥ

Synonyms

Synonyms

anta-kāle — am Ende des Lebens; ca — auch; mām — an Mich; eva — gewiß; smaran — sich erinnernd; muktvā — verlassend; kalevaram — den Körper; yaḥ — derjenige, der; prayāti — geht; saḥ — er; mat-bhāvam — Meine Natur; yāti — erreicht; na — nicht; asti — es gibt; atra — hier; saṁśayaḥ — Zweifel.

anta-kāle — ved livets slutning; ca — også; mām — Mig; eva — udelukkende; smaran — idet han husker; muktvā — når han opgiver; kalevaram — kroppen; yaḥ — han, som; prayāti — går (bort); saḥ — han; mat-bhāvam — Min natur; yāti — opnår; na — ikke; asti — der er; atra — her; saṁśayaḥ — tvivl.

Translation

Translation

Und jeder, der sich am Ende seines Lebens, wenn er seinen Körper verläßt, an Mich allein erinnert, erreicht sogleich Meine Natur. Darüber besteht kein Zweifel.

Og den, der på dødstidspunktet, hvor han forlader sin krop, udelukkende husker på Mig, opnår øjeblikkeligt Min natur. Om det hersker der ingen tvivl.

Purport

Purport

ERLÄUTERUNG: Dieser Vers betont die Wichtigkeit des Kṛṣṇa- Bewußtseins. Jeder, der seinen Körper im Kṛṣṇa-Bewußtsein verläßt, wird sogleich zur transzendentalen Natur des Höchsten Herrn erhoben. Der Höchste Herr ist der reinste der Reinen, und deshalb ist jeder, der ständig Kṛṣṇa-bewußt ist, ebenfalls der reinste der Reinen. Das Wort smaran („sich erinnernd“) ist von Bedeutung. Erinnerung an Kṛṣṇa ist für die unreine Seele, die niemals hingebungsvollen Dienst im Kṛṣṇa- Bewußtsein praktiziert hat, nicht möglich. Deshalb sollte man schon vom Anfang des Lebens an Kṛṣṇa-Bewußtsein praktizieren. Wenn man sein Leben erfolgreich beschließen will, ist es unbedingt erforderlich, sich im Vorgang der Erinnerung an Kṛṣṇa zu üben. Deshalb sollte man ständig und ohne Unterlaß den mahā-mantra chanten – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Śrī Caitanya hat die Anweisung gegeben, man solle so duldsam wie ein Baum sein (taror api sahiṣṇunā). Jemand, der Hare Kṛṣṇa chantet, mag auf viele Hindernisse stoßen, aber er sollte diese Schwierigkeiten erdulden und fortfahren, Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare zu chanten. Auf diese Weise kann er am Ende seines Lebens den vollen Nutzen des Kṛṣṇa-Bewußtseins erfahren.

FORKLARING: I dette vers bliver vigtigheden af Kṛṣṇa-bevidsthed betonet. Enhver, der forlader sin krop i Kṛṣṇa-bevidsthed, bliver omgående overført til den Højeste Herres transcendentale natur. Den Højeste Herre er den reneste rene. Hvem som helst, der er konstant Kṛṣṇa-bevidst, er derfor også den reneste af de rene. Ordet smaran (“idet han husker”) er vigtigt. At huske på Kṛṣṇa kan ikke lade sig gøre for en uren sjæl, der ikke har praktiseret Kṛṣṇa-bevidsthed i hengiven tjeneste. Man skal derfor praktisere Kṛṣṇa-bevidsthed lige fra livets begyndelse af. Hvis man gerne vil opnå en vellykket afslutning på sit liv, er det essentielt at huske på Kṛṣṇa. Derfor bør man konstant og uophørligt fremsige mahā-mantraet – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Herren Caitanya har rådet os til at være tolerante som et træ (taror iva sahiṣṇunā). Der kan være mange hindringer i vejen for en person, der reciterer Hare Kṛṣṇa. Ikke desto mindre må man tolerere alle disse forhindringer og blive ved med at recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, så man ved afslutningen på sit liv kan drage fuld fordel af at være Kṛṣṇa-bevidst.