TEXT 1

Text

Tekst

śrī-bhagavān uvāca
mayy āsakta-manāḥ pārtha
yogaṁ yuñjan mad-āśrayaḥ
asaṁśayaṁ samagraṁ māṁ
yathā jñāsyasi tac chṛṇu

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca — der Höchste Herr sprach; mayi — an Mich; āsakta-manāḥ — mit angehaftetem Geist; pārtha — o Sohn Pṛthās; yogam — Selbstverwirklichung; yuñjan — ausübend; mat-āśrayaḥ — im Bewußtsein über Mich (Kṛṣṇa-Bewußtsein); asaṁśayam — ohne Zweifel; samagram — vollständig; mām — Mich; yathā — wie; jñāsyasi — du kannst kennen; tat — dies; śrnu — höre.

śrī-bhagavān uvāca — den Højeste Herre sagde; mayi — på Mig; āsakta- manāḥ — sindet fæstnet; pārtha — O Pṛthās søn; yogam — selverkendelse; yuñjan — idet du praktiserer; mat-āśrayaḥ — i bevidsthed om Mig (Kṛṣṇa- bevidsthed); asaṁśayam — uden tvivl; sam-agram — fuldstændigt; mām — Mig; yathā — hvordan; jñāsyasi — du kan forstå; tat — det; śṛṇu — prøv at høre.

Translation

Die Höchste Persönlichkeit Gottes sprach: Höre nun, O Sohn Pṛthās, wie du Mich, frei von allen Zweifeln, vollständig erkennen kannst, indem du, völlig über Mich bewußt und den Geist auf Mich gerichtet, yoga praktizierst.

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Hør nu, O Pṛthās søn, hvordan du ved at udføre yoga i fuld bevidsthed om Mig med sindet fæstnet på Mig kan forstå Mig til fulde uden nogen form for tvivl.

Purport

ERLÄUTERUNG: Im Siebten Kapitel der Bhagavad-gītā wird das Wesen des Kṛṣṇa-Bewußtseins umfassend beschrieben. Kṛṣṇa besitzt alle Füllen in Vollkommenheit, und hier wird beschrieben, wie Er diese Füllen entfaltet. Ein weiteres Thema des Siebten Kapitels sind die vier Arten vom Glück begünstigter Menschen, die sich Kṛṣṇa nähern, und die vier Arten unglückseliger Menschen, die sich Kṛṣṇa niemals zuwenden.

FORKLARING: Her i Bhagavad-gītās syvende kapitel forklares naturen af Kṛṣṇa-bevidsthed til fulde. Kṛṣṇa er uindskrænket i alle overdådigheder, og hvordan Han manifesterer disse overdådigheder, beskrives her. Fire slags heldige mennesker, der bliver knyttet til Kṛṣṇa, og fire slags uheldige mennesker, der aldrig vender sig mod Kṛṣṇa, bliver også beskrevet i dette kapitel.

In den ersten sechs Kapiteln der Bhagavad-gītā ist das Lebewesen als nichtmaterielle, spirituelle Seele beschrieben worden, die durch verschiedene Arten von yoga Selbstverwirklichung erreichen kann. Am Ende des Sechsten Kapitels wurde ausdrücklich erklärt, daß die beständige Konzentration des Geistes auf Kṛṣṇa – mit anderen Worten, Kṛṣṇa-Bewußtsein – die höchste Form aller yoga-Vorgänge darstellt. Nur wenn man den Geist auf Kṛṣṇa richtet, und nicht auf andere Weise, kann man die Absolute Wahrheit vollständig erkennen. Die Erkenntnis des unpersönlichen brahmajyoti oder des lokalisierten Paramātmā ist nicht vollkommen, denn dies stellt nur eine Teilerkenntnis der Absoluten Wahrheit dar. Vollkommenes und wissenschaftliches Wissen ist in Kṛṣṇa zu finden, und jedem, der Kṛṣṇa-Bewußtsein entwickelt, wird alles offenbart. Auf der Stufe des vollständigen Kṛṣṇa-Bewußtseins erkennt man, daß Kṛṣṇa das endgültige Wissen jenseits aller Zweifel ist. Die verschiedenen Formen des yoga sind nichts weiter als Stufen auf dem Pfad zum Kṛṣṇa-Bewußtsein. Jemand, der sich direkt dem Kṛṣṇa- Bewußtsein zuwendet, besitzt automatisch vollständiges Wissen über das brahmajyoti und den Paramātmā. Wenn man den yoga des Kṛṣṇa- Bewußtseins praktiziert, kann man alles in Vollkommenheit erkennen – die Absolute Wahrheit, die Lebewesen, die materielle Natur und ihre Manifestationen mit allem, was dazugehört.

I Bhagavad-gītās første seks kapitler er det levende væsen blevet beskrevet som en ikke-materiel åndelig sjæl, der kan ophøje sig selv til selverkendelse ved hjælp af forskellige slags yogaer. I slutningen af kapitel 6 blev det klart fastslået, at den vedholdende koncentration af sindet på Kṛṣṇa (Kṛṣṇa-bevidsthed med andre ord) er den højeste form for al yoga. Ved at koncentrere sit sind på Kṛṣṇa kan man forstå den Absolutte Sandhed til fulde, hvilket ikke kan lade sig gøre på nogen anden måde. Erkendelse af den upersonlige brahmajyoti eller den lokaliserede Paramātmā er ikke fuldstændig viden om den Absolutte Sandhed, for de er kun delvise erkendelser. Fuldstændig og videnskabelig kundskab er Kṛṣṇa, og alt bliver afsløret for en person i Kṛṣṇa-bevidsthed. Når man er i fuldstændig Kṛṣṇa-bevidsthed, ved man hinsides enhver tvivl, at Kṛṣṇa er den højeste kundskab. De forskellige former for yoga er kun skridt på vejen til Kṛṣṇa-bevidsthed. Den, der engagerer sig direkte i Kṛṣṇa-bevidsthed, får automatisk fuld kendskab til både brahmajyoti og Paramātmā. Ved at praktisere Kṛṣṇa-bevidst yoga kan man forstå alt fuldt ud, nemlig den Absolutte Sandhed, de levende væsener, den materielle natur og deres manifestationer med alt, hvad sig dertil hører.

Man sollte sich deshalb demjenigen yoga-Pfad zuwenden, der im letzten Vers des Sechsten Kapitels beschrieben wird. Es ist möglich, den Geist auf Kṛṣṇa, den Höchsten, zu richten, wenn man den Vorschriften des hingebungsvollen Dienstes folgt, der sich in neun verschiedene Vorgänge unterteilen läßt, von denen śravaṇam der erste und wichtigste ist. Aus diesem Grund sagt der Herr zu Arjuna: „Höre von Mir“ (tac chṛṇu). Niemand kann eine größere Autorität sein als Kṛṣṇa, und von Ihm zu hören bietet einem deshalb die größte Möglichkeit, im Kṛṣṇa- Bewußtsein die Vollkommenheit zu erreichen. Man muß deshalb direkt von Kṛṣṇa oder von einem reinen Geweihten Kṛṣṇas Wissen empfangen – und auf keinen Fall von einem Nichtgottgeweihten und Emporkömmling, der auf seine akademische Ausbildung stolz ist.

Man bør derfor påbegynde praktiseringen af yoga, som det blev forklaret i sidste vers af kapitel 6. Koncentration af sindet på Kṛṣṇa, den Højeste, muliggøres gennem en foreskreven hengiven tjeneste i ni forskellige former, af hvilke śravaṇam er den første og vigtigste. Derfor siger Herren til Arjuna, tac chṛṇu: “Lyt til Mig.” Ingen kan være en større autoritet end Kṛṣṇa, og ved at høre fra Ham får man derfor den bedste mulighed for at blive en fuldstændig Kṛṣṇa-bevidst person. Man skal således lære direkte fra Kṛṣṇa eller fra en ren hengiven af Kṛṣṇa og ikke fra en eller anden ikke-hengiven opkomling, der er opblæst på grund af sin akademiske uddannelse.

Das Śrīmad-Bhāgavatam beschreibt im Zweiten Kapitel des Ersten Cantos diesen Vorgang, durch den man Kṛṣṇa, die Höchste Persönlichkeit Gottes, die Absolute Wahrheit, erkennen kann, wie folgt:

I Śrīmad-Bhāgavatams Første Bog (1.2.17–21) bliver denne metode til forståelse af Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed, den Absolutte Sandhed, beskrevet:

śṛṇvatāṁ sva-kathāḥ kṛṣṇaḥ
puṇya-śravaṇa-kīrtanaḥ
hṛdy antaḥ-stho hy abhadrāṇi
vidhunoti suhṛt satām

naṣṭa-prāyeṣv abhadreṣu
nityaṁ bhāgavata-sevayā
bhagavaty uttama-śloke
bhaktir bhavati naiṣṭhikī

tadā rajas-tamo-bhāvāḥ
kāma-lobhādayaś ca ye
ceta etair anāviddhaṁ
sthitaṁ sattve prasīdati

evaṁ prasanna-manaso
bhagavad-bhakti-yogataḥ
bhagavat-tattva-vijñānaṁ
mukta-saṅgasya jāyate

bhidyate hṛdaya-granthiś
chidyante sarva-saṁśayāḥ
kṣīyante cāsya karmāṇi
dṛṣṭa evātmanīśvare

„Aus den vedischen Schriften über Kṛṣṇa oder aus der Bhagavad-gītā direkt von Kṛṣṇa zu hören ist in sich selbst eine fromme Tätigkeit. Wenn ein Gottgeweihter ständig damit beschäftigt ist, über Kṛṣṇa zu hören, offenbart Sich ihm Śrī Kṛṣṇa, der im Herzen eines jeden weilt, als höchster wohlmeinender Freund und läutert ihn von innen. So entwickelt der Gottgeweihte auf natürliche Weise sein schlummerndes transzendentales Wissen. Je mehr er aus dem Bhāgavatam und von den Gottgeweihten über Kṛṣṇa hört, desto mehr wird er im hingebungsvollen Dienst des Herrn gefestigt. Wenn man hingebungsvollen Dienst entwickelt, wird man von den Erscheinungsweisen der Leidenschaft und Unwissenheit frei, und materielle Lust und Habgier lassen nach. Wenn diese Unreinheiten fortgewaschen sind, bleibt der angehende Transzendentalist fest auf der Ebene reiner Tugend verankert, er wird durch hingebungsvollen Dienst belebt und versteht die Wissenschaft von Gott vollkommen. So durchtrennt bhakti-yoga den festen Knoten materieller Anhaftung und befähigt den Gottgeweihten, sogleich die Stufe von asaṁśayaṁ samagram zu erreichen, auf der man die Höchste Absolute Wahrheit, die Persönlichkeit Gottes, versteht.“ (Śrīmad-Bhāgavatam 1.2.17–21)

Deshalb kann man die Wissenschaft von Kṛṣṇa nur verstehen, wenn man von Kṛṣṇa oder Seinem Kṛṣṇa-bewußten Geweihten hört.

“At høre om Kṛṣṇa fra de vediske skrifter eller at høre direkte fra Ham igennem Bhagavad-gītā er i sig selv en retskaffen handling. Og for den, der hører om Kṛṣṇa, handler Herren Kṛṣṇa, der bor i alles hjerter, som en velønskende ven og renser den hengivne, der hele tiden er optaget af at høre om Ham. På denne måde udvikler en hengiven naturligt sin slumrende transcendentale viden. Efterhånden som man hører mere om Kṛṣṇa fra Śrīmad-Bhāgavatam og de hengivne, bliver man forankret i Herrens hengivne tjeneste. Ved at udvikle hengiven tjeneste bliver man fri for lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, hvilket formindsker materiel lyst og griskhed. Når disse urenheder er renset bort, bliver aspiranten stabil i sin position af ren godhed, bliver oplivet gennem hengiven tjeneste og forstår til fulde videnskaben om Gud. Således skærer bhakti-yoga den materielle tilknytnings hårknude over og gør én i stand til øjeblikkeligt at komme til asaṁśayaṁ samagram-stadiet, hvor man forstår Den Højeste Absolutte Sandhed, Guddommens Personlighed.”

Derfor kan man kun forstå videnskaben om Kṛṣṇa ved at høre om den fra Kṛṣṇa eller Hans hengivne i Kṛṣṇa-bevidsthed.