Skip to main content

TEXT 5

TEXT 5

Text

Tekst

uddhared ātmanātmānaṁ
nātmānam avasādayet
ātmaiva hy ātmano bandhur
ātmaiva ripur ātmanaḥ
uddhared ātmanātmānaṁ
nātmānam avasādayet
ātmaiva hy ātmano bandhur
ātmaiva ripur ātmanaḥ

Synonyms

Synonyms

uddharet — man muß befreien; ātmanā — durch den Geist; ātmānam — die bedingte Seele; na — niemals; ātmānam — die bedingte Seele; avasādayet — erniedrigt; ātmā — Geist; eva — gewiß; hi — in der Tat; ātmanaḥ — der bedingten Seele; bandhuḥ — Freund; ātmā — Geist; eva — gewiß; ripuḥ — Feind; ātmanaḥ — der bedingten Seele.

uddharet — man må udfri; ātmanā — gennem sindet; ātmānam — den betingede sjæl; na — aldrig; ātmānam — den betingede sjæl; avasādayet — man bør sætte i fordærv; ātmā — sindet; eva — afgjort; hi — sandelig; ātmanaḥ — den betingede sjæls; bandhuḥ — ven; ātmā — sindet; eva — afgjort; ripuḥ — fjende; ātmanaḥ — den betingede sjæls.

Translation

Translation

Man sollte sich mit Hilfe seines Geistes befreien, und nicht erniedrigen. Der Geist ist der Freund der bedingten Seele, aber auch ihr Feind.

Man må udfri sig selv ved hjælp af sit sind og ikke fornedre sig selv. Sindet er den betingede sjæls ven såvel som hans fjende.

Purport

Purport

ERLÄUTERUNG: Das Wort ātmā bedeutet, je nach Zusammenhang, Körper, Geist oder Seele. Im yoga-System sind der Geist und die bedingte Seele von besonderer Bedeutung. Da der Geist der Mittelpunkt der yoga-Praxis ist, bezieht sich ātmā hier auf den Geist. Das Ziel des yoga-Systems besteht darin, den Geist zu beherrschen und von der Anhaftung an die Sinnesobjekte zurückzuziehen. Es wird hier betont, daß der Geist so geschult werden muß, daß er die bedingte Seele aus dem Sumpf der Unwissenheit ziehen kann. Im materiellen Dasein unterliegt man dem Einfluß des Geistes und der Sinne, ja der Geist ist die Ursache davon, daß die reine Seele in die materielle Welt verstrickt wird, weil er sich mit dem falschen Ego identifiziert, das danach strebt, die materielle Natur zu beherrschen. Deshalb sollte der Geist so geschult werden, daß er durch das Geflimmer der materiellen Natur nicht erregt wird; auf diese Weise kann die bedingte Seele gerettet werden. Man sollte sich nicht erniedrigen, indem man den Reizen der Sinnesobjekte erliegt, denn je mehr man sich zu den Sinnesobjekten hingezogen fühlt, desto mehr wird man ins materielle Dasein verstrickt. Der beste Weg, sich aus dieser Verstrickung zu lösen, besteht darin, den Geist ständig im Kṛṣṇa-Bewußtsein zu beschäftigen. Das Wort hi wird hier gebraucht, um diesen Punkt hervorzuheben, daß man nämlich auf diese Weise handeln muß. An einer anderen Stelle heißt es:

FORKLARING: Afhængig af sammenhængen refererer ordet ātmā til krop, sind eller sjæl. I yoga-systemet er både sindet og den betingede sjæl specielt vigtige. Eftersom sindet er det centrale punkt i udøvelsen af yoga, refererer ātmā her til sindet. Formålet med yoga-systemet er at beherske sindet og trække det væk fra tilknytning til sanseobjekter. Her bliver det understreget, at sindet skal trænes således, at det kan udfri den betingede sjæl fra uvidenhedens dynd. I den materielle tilværelse er man underlagt indflydelsen fra sindet og sanserne. Ja, den rene sjæl er i virkeligheden indviklet i den materielle verden, fordi sindet er forbundet med det falske ego, der ønsker at herske over den materielle natur. Derfor skal sindet trænes således, at det ikke vil være tiltrukket af den materielle naturs glimmerværk, og på den måde kan den betingede sjæl reddes. Man bør ikke degradere sig selv gennem tiltrækning til sanseobjekter. Jo mere man er tiltrukket af sanseobjekter, desto mere indviklet bliver man i materiel eksistens. Den bedste måde at frigøre sig på er altid at holde sindet beskæftiget i Kṛṣṇa-bevidsthed. Ordet hi bruges her for at understrege dette punkt, nemlig at man er nødt til at gøre det. Der står også skrevet (Amṛta-bindu Upaniṣad 2):

mana eva manuṣyāṇāṁ
kāraṇaṁ bandha-mokṣayoḥ
bandhāya viṣayāsaṅgo
muktyai nirviṣayaṁ manaḥ
mana eva manuṣyāṇāṁ
kāraṇaṁ bandha-mokṣayoḥ
bandhāya viṣayāsaṅgo
muktyai nirviṣayaṁ manaḥ

„Für den Menschen ist der Geist sowohl die Ursache von Knechtschaft als auch die Ursache von Befreiung. Der in Sinnesobjekte vertiefte Geist ist die Ursache von Knechtschaft, und der von den Sinnesobjekten losgelöste Geist ist die Ursache von Befreiung.“ (Amṛta-bindu Upaniṣad 2) Deshalb ist der Geist, der immer im Kṛṣṇa-Bewußtsein beschäftigt ist, die Ursache höchster Befreiung.

“For mennesket er sindet årsag til trældom, og sindet er årsag til befrielse. Et sind, der er optaget af sanseobjekter, er årsag til trældom, og et sind, der er utilknyttet sanseobjekterne, er årsag til befrielse.” Det sind, der altid er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, er derfor årsag til den højeste befrielse.