Skip to main content

TEXT 47

TEXT 47

Text

Tekst

yoginām api sarveṣāṁ
mad-gatenāntar-ātmanā
śraddhāvān bhajate yo māṁ
sa me yukta-tamo mataḥ
yoginām api sarveṣāṁ
mad-gatenāntar-ātmanā
śraddhāvān bhajate yo māṁ
sa me yukta-tamo mataḥ

Synonyms

Synonyms

yoginām — von yogīs; api — auch; sarveṣām — allen Arten von; mat- gatena — in Mir weilend, immer an Mich denkend; antaḥ-ātmanā — im Innern; śraddhā-vān — voller Glauben; bhajate — bringt transzendentalen liebevollen Dienst dar; yaḥ — derjenige, der; mām — Mir (dem Höchsten Herrn); saḥ — er; me — von Mir; yukta-tamaḥ — der größte yogī; mataḥ — wird betrachtet als.

yoginām — af yogīer; api — også; sarveṣām — af alle slags; mat-gatena — idet han underkaster sig Mig og altid tænker på Mig; antaḥ-ātmanā — inde i sig selv; śraddhā-vān — i fuld tro; bhajate — yder transcendental kærlighedstjeneste; yaḥ — den, som; mām — til Mig (den Højeste Herre); saḥ — han; me — af Mig; yukta-tamaḥ — den største yogī; mataḥ — anses.

Translation

Translation

Und von allen yogīs ist derjenige, der großen Glauben besitzt und immer in Mir weilt, immer an Mich denkt und Mir transzendentalen liebevollen Dienst darbringt, am engsten mit Mir in yoga vereint, und er ist der höchste von allen. Das ist Meine Meinung.

Og af alle yogīer er den, der med stor tro underkaster sig Mig, tænker på Mig i sit indre og engagerer sig i transcendental kærlighedstjeneste til Mig, mest fortroligt forenet med Mig i yoga og den største af alle. Det er min mening.

Purport

Purport

ERLÄUTERUNG: Das Wort bhajate ist hier von Bedeutung. Bhajate hat seine Wurzel in dem Verb bhaj, das verwendet wird, wenn es notwendig ist, Dienst darzubringen. Das Wort „verehren“ kann nicht im gleichen Sinne wie bhaj gebraucht werden. Verehren bedeutet bewundern oder jemandem, der es Wert ist, Achtung und Ehre zu erweisen. Aber Dienst mit Liebe und Glauben ist besonders für die Höchste Persönlichkeit Gottes bestimmt. Man kann es vermeiden, einen achtbaren Menschen oder einen Halbgott zu verehren, und man wird vielleicht als unhöflich bezeichnet, aber den Dienst für den Höchsten Herrn kann man nicht vermeiden, ohne sich selbst tief ins Verderben zu stürzen. Jedes Lebewesen ist ein Teil des Herrn, der Höchsten Persönlichkeit Gottes, daher ist es die wesensgemäße Bestimmung eines jeden Lebewesens, Ihm zu dienen. Wenn das Lebewesen dies unterläßt, kommt es zu Fall. Dies wird im Bhāgavatam (11.5.3) wie folgt bestätigt:

FORKLARING: Her er ordet bhajate betydningsfuldt. Ordet bhajate har sin rod i udsagnsordet bhaj, der anvendes, når der er tale om tjeneste. Det danske ord “tilbede” eller “dyrke” kan ikke bruges i samme betydning som bhaj. At dyrke eller tilbede betyder at forgude eller udvise respekt og ære over for den, der er det værdigt. Men tjeneste med kærlighed og tro er især bestemt for Guddommens Højeste Personlighed. Man kan undlade at tilbede et respektabelt menneske eller en halvgud og i den anledning måske blive anset for uhøflig, men man kan ikke undslå sig for at tjene den Højeste Herre uden helt og aldeles at blive fordømt. Hvert eneste levende væsen er en uadskillelig del af Guddommens Højeste Personlighed, og derfor er alle levende væsener af natur bestemt til at tjene den Højeste Herre. Hvis man ikke gør dette, falder man ned. Dette bliver bekræftet i Śrīmad-Bhāgavatam (11.5.3):

ya eṣāṁ puruṣaṁ sākṣād
ātma-prabhavam īśvaram
na bhajanty avajānanti
sthānād bhraṣṭāḥ patanty adhaḥ
ya eṣāṁ puruṣaṁ sākṣād
ātma-prabhavam īśvaram
na bhajanty avajānanti
sthānād bhraṣṭāḥ patanty adhaḥ

„Jeder, der seine Pflicht gegenüber dem urersten Herrn, der Quelle aller Lebewesen, vernachlässigt und Ihm nicht dient, wird mit Sicherheit von seiner wesensgemäßen Stellung fallen.“

“Alle, der ikke tjener den oprindelige Herre og forsømmer deres pligt over for Ham, der er kilden til alle levende væsener, falder med sikkerhed ned fra deres naturlige position.”

Auch in diesem Vers wird das Wort bhajanti gebraucht. Folglich läßt sich das Wort bhajanti nur auf den Höchsten Herrn anwenden, wohingegen sich das Wort „verehren“ auch auf Halbgötter oder jedes andere gewöhnliche Lebewesen beziehen kann. Das Wort avajānanti, das in diesem Vers des Śrīmad-Bhāgavatam vorkommt, findet man auch in der Bhagavad-gītā: avajānanti māṁ mūḍhāḥ „Nur Toren und Schurken verspotten die Höchste Persönlichkeit Gottes, Śrī Kṛṣṇa.“ Solche Toren maßen es sich an, Kommentare zur Bhagavad-gītā zu schreiben, ohne dem Herrn gegenüber eine dienende Haltung einzunehmen. Folglich sind sie auch unfähig, zwischen dem Wort bhajanti und dem Wort „verehren“ richtig zu unterscheiden.

I dette vers fra Śrīmad-Bhāgavatam bliver ordet bhajanti også brugt. Derfor kan bhajate kun anvendes i forbindelse med Herren, hvorimod ordet “tilbede” kan bruges om halvguderne eller et hvilket som helst andet almindeligt levende væsen. Ordet avajānanti, der forekommer i dette vers i Śrīmad-bhāgavatam, figurerer også i Bhagavad-gītā (9.11). Avajānanti māṁ mūḍhāḥ: “Kun tåber og slyngler nedgør Guddommens Højeste Personlighed, Herren Kṛṣṇa.” Sådanne fjolser påtager sig at skrive kommentarer til Bhagavad-gītā uden en indstilling af tjeneste til Herren. Følgelig kan de ikke kende forskel på ordet bhajanti og ordet “tilbede”.

Alle Arten von yoga-Vorgängen gipfeln in bhakti-yoga. Alle anderen yogas sind nichts weiter als Mittel, um zum Punkt der bhakti im bhakti-yoga zu kommen. Yoga bedeutet eigentlich bhakti-yoga, denn alle anderen Formen von yoga sind nichts weiter als Schritte auf dem Weg zum Ziel, bhakti-yoga. Zwischen dem Beginn des karma-yoga und dem Ende des bhakti-yoga liegt ein langer Weg der Selbstverwirklichung. Man beginnt diesen Pfad mit karma-yoga, wobei man auf fruchttragende Ergebnisse verzichtet. Wenn karma-yoga an Wissen und Entsagung zunimmt, nennt man diese Stufe jñāna-yoga. Wenn sich jñāna-yoga durch verschiedene körperliche Übungen zu Meditation über die Überseele entwickelt und der Geist auf die Überseele gerichtet ist, wird dies aṣṭāṅga-yoga genannt. Und wenn man über aṣṭāṅga-yoga hinausgeht und sich direkt der Höchsten Persönlichkeit Gottes, Kṛṣṇa, zuwendet, wird dies bhakti-yoga, die höchste Stufe, genannt. Eigentlich ist bhakti- yoga das endgültige Ziel, doch um bhakti-yoga genau zu analysieren, muß man diese anderen yogas verstehen. Der yogī, der sich immer weiter vorwärtsbewegt, befindet sich daher auf dem wahren Pfad des ewigen Glücks. Wer aber an einem bestimmten Punkt stehenbleibt und nicht weiter fortschreitet, wird dementsprechend karma-yogī, jñāna-yogī, dhyāna-yogī, rāja-yogī, haṭha-yogī usw. genannt. Wenn jemand das Glück hat, bis zur Stufe des bhakti-yoga zu kommen, kann man darauf schließen, daß er alle anderen yogas hinter sich gelassen hat. Kṛṣṇa-bewußt zu werden ist daher die höchste Stufe des yoga, genauso wie von den Himālayas, die das höchste Gebirge der Welt darstellen, der allesüberragende Mount Everest als der höchste Gipfel bezeichnet wird.

Kulminationen på al yoga-udøvelse er bhakti-yoga. Alle andre former for yoga er kun måder at nå til niveauet af bhakti i bhakti-yoga på. Yoga betyder i virkeligheden bhakti-yoga. Alle andre yoga-former er skridt på vejen mod det endelige mål, bhakti-yoga. Fra begyndelsen af karma- yoga til kulminationen i bhakti-yoga er der en lang vej til selverkendelse. Karma-yoga uden frugtstræbende resultater er begyndelsen på denne vej. Når karma-yoga tiltager i viden og forsagelse, kaldes dette stadie jñāna-yoga. Når jñāna-yoga tiltager i meditation på Oversjælen gennem forskellige fysiske metoder, og når sindet er fokuseret på Ham, kaldes det aṣṭāṅga-yoga. Og når man har lagt aṣṭāṅga-yoga bag sig og er nået til kulminationspunktet, Guddommens Højeste Personlighed, kaldes det bhakti-yoga. I virkeligheden er bhakti-yoga det endelige mål, men for nærmere at kunne analysere bhakti-yoga, må man forstå disse andre yogaer. Den progressive yogī befinder sig således på den sande vej mod en evig lykkelig skæbne. Den, der stagnerer på et bestemt punkt og ikke gør videre fremskridt derfra, betegnes ved det pågældende navn: karma- yogī, jñāna-yogī eller dhyāna-yogī, rāja-yogī, haṭha-yogī osv. Hvis man er så heldig at komme til stadiet af bhakti-yoga, må det forstås, at man har lagt alle andre yoga-former bag sig. At blive Kṛṣṇa-bevidst er derfor det højeste stadie af yoga på samme måde, som når vi taler om Himālaya- bjergene, taler vi om verdens højeste bjerge, blandt hvilke den højeste top, Mont Everest, anses for at være kulminationen.

Nur wenn man sehr vom Glück begünstigt ist, kommt man zum Pfad des bhakti-yoga und erreicht Kṛṣṇa-Bewußtsein, die ideale Stellung gemäß den vedischen Schriften. Der vollkommene yogī richtet seinen Geist auf Kṛṣṇa, der Śyāmasundara genannt wird, dessen bezaubernde Körpertönung der Farbe einer Wolke gleicht, dessen lotosgleiches Antlitz wie die Sonne leuchtet, dessen Gewand mit funkelnden Juwelen besetzt ist und dessen Körper mit Blumengirlanden geschmückt ist. Seine prachtvolle Ausstrahlung, brahmajyoti genannt, erleuchtet alle Himmelsrichtungen. Er inkarniert Sich in verschiedenen Formen, wie Rāma, Nṛsiṁha, Varāha und Kṛṣṇa, die Höchste Persönlichkeit Gottes, und Er erscheint wie ein Mensch, als der Sohn Mutter Yaśodās, und Er ist als Kṛṣṇa, Govinda und Vāsudeva bekannt. Er ist das vollkommene Kind, der vollkommene Ehemann, der vollkommene Freund und Meister, und Er birgt alle Reichtümer und alle transzendentalen Eigenschaften in Sich. Wer sich all dieser Merkmale des Herrn immer völlig bewußt ist, wird als der höchste yogī bezeichnet.

Det er ved det største lykketræf, at man kommer til Kṛṣṇa-bevidsthed på bhakti-yoga-vejen og bliver velsitueret i overensstemmelse med de vediske retningslinier. Den ideelle yogī koncentrerer sin opmærksomhed om Kṛṣṇa, der også kaldes Śyāmasundara, der har den samme smukke farve som en sky, og hvis lotuslignende ansigt er strålende som Solen, hvis klædedragt stråler af juveler, og hvis krop er udsmykket med en blomsterkrans. Hans pragtfulde glans, der kaldes brahmajyoti, oplyser alle retninger. Han inkarnerer Sig i forskellige skikkelser som Rāma, Nṛsiṁha, Varāha og Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed, Han nedstiger som menneske i form af Moder Yaśodās søn, og Han kaldes Kṛṣṇa, Govinda og Vāsudeva. Han er det perfekte barn, den perfekte ægtemand, ven og Herre, og Han er fuld af alle overdådigheder og transcendentale egenskaber. Hvis man forbliver helt bevidst om disse Herrens træk, anses man for at være den største yogī.

Wie in allen vedischen Schriften bestätigt wird, kann diese Stufe höchster Vollkommenheit im yoga nur durch bhakti-yoga erreicht werden:

Som bekræftet i hele den vediske litteratur kan dette stadie af den højeste fuldkommenhed i yoga kun opnås gennem bhakti-yoga:

yasya deve parā bhaktir
yathā deve tathā gurau
tasyaite kathitā hy arthāḥ
prakāśante mahātmanaḥ
yasya deve parā bhaktir
yathā deve tathā gurau
tasyaite kathitā hy arthāḥ
prakāśante mahātmanaḥ

„Jenen großen Seelen, die bedingungslosen Glauben an den Herrn und den spirituellen Meister haben, wird die gesamte Bedeutung des vedischen Wissens automatisch offenbart.“ (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.23)

“Kun for de store sjæle, der har ubetinget tro på både Herren og den åndelige mester, bliver hele betydningen af den vediske viden automatisk åbenbaret.” (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.23)

Bhaktir asya bhajanaṁ tad ihāmutropādhi-nairāsyenāmuṣmin manaḥ-kalpanam, etad eva naiṣkarmyam. „Bhakti bedeutet hingebungsvoller Dienst für den Herrn, frei von dem Wunsch nach materiellem Gewinn, sowohl in diesem als auch im nächsten Leben. Frei von solchen Neigungen, sollte man den Geist völlig in den Höchsten versenken. Das ist die Bedeutung von naiṣkarmya.“ (Gopāla- tāpanī Upaniṣad 1.15)

Bhaktir asya bhajanam, tad ihāmutropādhi-nairāsyenāmuṣmin manaḥ-kalpanam, etad eva ca naiṣkarmyam. “Bhakti betyder hengiven tjeneste til Herren uden noget ønske om materiel vinding i hverken dette liv eller det næste. Blottet for sådanne tilbøjeligheder skal man fuldstændigt absorbere sit sind i den Højeste. Det er formålet med naiṣkarmya.” (Gopāla-tāpanī Upaniṣad 1.15)

Dies sind einige der Mittel zur Ausübung von bhakti, Kṛṣṇa-Bewußtsein, der höchsten Stufe der Vollkommenheit des yoga-Systems.

Dette er nogle af måderne, hvorpå man kan udføre bhakti eller Kṛṣṇa-bevidsthed, yoga-systemets højeste fuldendte stadie.

Hiermit enden die Bhaktivedanta-Erläuterungen zum Sechsten Kapitel der Śrīmad Bhagavad-gītā mit dem Titel: „Dhyāna-yoga“.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 6. kapitel, Dhyāna-yoga.