Skip to main content

TEXT 32

TEXT 32

Text

Tekst

ātmaupamyena sarvatra
samaṁ paśyati yo ’rjuna
sukhaṁ vā yadi vā duḥkhaṁ
sa yogī paramo mataḥ
ātmaupamyena sarvatra
samaṁ paśyati yo ’rjuna
sukhaṁ vā yadi vā duḥkhaṁ
sa yogī paramo mataḥ

Synonyms

Synonyms

ātma — mit seinem Selbst; aupamyena — durch Vergleich; sarvatra — überall; samam — gleich, ohne Unterschiede; paśyati — sieht; yaḥ — er, der; arjuna — o Arjuna; sukham — Glück; — oder; yadi — wenn; — oder; duḥkham — Leid; saḥ — solcher; yogī — ein Transzendentalist; paramaḥ — vollkommen; mataḥ — gilt als.

ātma — med sit selv; aupamyena — i sammenligning; sarvatra — overalt; samam — ligeligt; paśyati — ser; yah — den, der; arjuna — O Arjuna; sukham — lykke; — eller; yadi — hvis; — eller; duḥkham — lidelse; saḥ — sådan; yogī — en transcendentalist; paramaḥ — fuldendt; mataḥ — anses for at være.

Translation

Translation

Ein vollkommener yogī ist, wer durch Vergleich mit seinem eigenen Selbst die wahre Gleichheit aller Wesen sieht – sowohl in ihrem Glück als auch in ihrem Leid, o Arjuna.

Den fuldendte yogī er ham, der ved sammenligning med sig selv ser den sande lighed mellem alle levende væsener i deres lykke og deres lidelse, O Arjuna!

Purport

Purport

ERLÄUTERUNG: Wer Kṛṣṇa-bewußt ist, ist ein vollkommener yogī; aufgrund seiner eigenen Erfahrung ist er sich des Glücks und Leids eines jeden bewußt. Die Ursache für das Leid eines Lebewesens liegt im Vergessen seiner Beziehung zu Gott. Und die Ursache für sein Glück liegt in dem Wissen, daß Kṛṣṇa der höchste Genießer aller Tätigkeiten des Menschen ist, daß Er der Besitzer aller Länder und Planeten ist und daß Er der aufrichtigste Freund aller Lebewesen ist. Der vollkommene yogī weiß, daß das Lebewesen nur deshalb von den Erscheinungsweisen der materiellen Natur bedingt wird und den dreifachen materiellen Leiden unterworfen ist, weil es seine Beziehung zu Kṛṣṇa vergessen hat. Und weil er im Kṛṣṇa-Bewußtsein glücklich ist, versucht er, das Wissen von Kṛṣṇa überall zu verbreiten. Weil der vollkommene yogī versucht, andere davon zu überzeugen, wie wichtig es ist, Kṛṣṇa-bewußt zu werden, ist er der größte Wohltäter für die Welt, und er ist der liebste Diener des Herrn. Na ca tasmān manuṣyeṣu kaścin me priya-kṛttamaḥ (Bg. 18.69). Mit anderen Worten, ein Geweihter des Herrn ist immer um das Wohl aller Lebewesen besorgt, und deshalb ist er wahrhaftig der Freund eines jeden. Er ist der beste yogī, denn er bemüht sich nicht nur um Vollkommenheit für sich selbst, sondern auch für alle anderen. Er beneidet seine Mitlebewesen nicht. Hierdurch unterscheidet sich ein reiner Gottgeweihter von einem yogī, der nur an seinem eigenen Fortschritt interessiert ist. Der yogī, der sich an einen einsamen Ort zurückgezogen hat, um auf vollkommene Weise zu meditieren, hat nicht unbedingt dieselbe Vollkommenheit erreicht wie ein Gottgeweihter, der sein Bestes versucht, um jeden Menschen zum Kṛṣṇa-Bewußtsein zu bringen.

FORKLARING: Den, der er Kṛṣṇa-bevidst, er en perfekt yogī. I kraft af sin egen personlige erfaring er han bevidst om alle andres lykke og lidelse. Grunden til det levende væsens ulykke er, at han har glemt sit forhold til Gud. Og grunden til hans lykke er, at han forstår, at Kṛṣṇa er den højeste nyder af alle menneskets handlinger, at Han er ejeren af alle lande og alle planeter, og at Han er alle levende væseners mest velmenende ven. Den fuldendte yogī ved, at det levende væsen, der er betinget af den materielle naturs kvaliteter, er underlagt de trefoldige lidelser, fordi det har glemt sit forhold til Kṛṣṇa. Og siden en person i Kṛṣṇa- bevidsthed er lykkelig, forsøger han at videregive denne viden om Kṛṣṇa overalt. Eftersom den fuldendte yogī prøver at udbrede vigtigheden af at blive Kṛṣṇa-bevidst, er han verdens bedste filantrop, og han er Herrens kæreste tjener. Na ca tasmān manuṣyeṣu, kaścin me priya-kṛttamaḥ (Bg. 18.69). En hengiven tænker med andre ord hele tiden på alle levende væseners velfærd, og således er han i virkeligheden alles ven. Han er den bedste yogī, for han tragter ikke efter perfektion i yoga for sin egen skyld alene, men prøver også at hjælpe andre til at blive fuldkomne. Han er ikke misundelig på sine medskabninger. Her er der en kontrast mellem Herrens rene hengivne og en yogī, der kun er interesseret i sin egen ophøjelse. Yogīen, der har fortrukket sig til et afsides sted for at kunne meditere helt perfekt, er ikke nødvendigvis lige så fuldkommen som en hengiven, der gør sit bedste for at vende alle mennesker mod Kṛṣṇa-bevidsthed.