Skip to main content

TEXT 1

TEXT 1

Text

Tekst

śrī-bhagavān uvāca
anāśritaḥ karma-phalaṁ
kāryaṁ karma karoti yaḥ
sa sannyāsī ca yogī ca
na niragnir na cākriyaḥ
śrī-bhagavān uvāca
anāśritaḥ karma-phalaṁ
kāryaṁ karma karoti yaḥ
sa sannyāsī ca yogī ca
na niragnir na cākriyaḥ

Synonyms

Synonyms

śrī-bhagavān uvāca — der Herr sprach; anāśritaḥ — ohne Zuflucht zu suchen; karma-phalam — des Ergebnisses der Arbeit; kāryam — pflichtgemäße; karma — Tätigkeit; karoti — führt aus; yaḥ — jemand, der; saḥ — er; sannyāsī — im Lebensstand der Entsagung; ca — auch; yogī — Mystiker; ca — auch; na — nicht; niḥ — ohne; agniḥ — Feuer; na — nicht; ca — auch; akriyaḥ — ohne Pflicht.

śrī-bhagavān uvāca — Herren sagde; anāśritaḥ — uden at søge tilflugt; karma-phalam — hos arbejdets resultater; kāryam — obligatorisk; karma — arbejde; karoti — udfører; yaḥ — den, som; saḥ — han; sannyāsī — i den forsagende orden; ca — også; yogī — mystiker; ca — også; na — ikke; niḥ — uden; agniḥ — ild; na — ej heller; ca — også; akriyaḥ — uden pligt.

Translation

Translation

Die Höchste Persönlichkeit Gottes sprach: Wer nicht an den Früchten seiner Arbeit haftet und so handelt, wie es seine Pflicht vorschreibt, befindet sich im Lebensstand der Entsagung. Er ist der wahre Mystiker, und nicht der, der kein Feuer entzündet und keine Pflicht erfüllt.

Guddommens Højeste Personlighed sagde: Den, der ikke er knyttet til sit arbejdes frugter, men arbejder, som han er forpligtet til, befinder sig i forsagelsens orden. Det er ham, der er den sande mystiker – ikke den, der ingen ild tænder og ingen pligt udfører.

Purport

Purport

ERLÄUTERUNG: In diesem Kapitel erklärt der Herr, daß der Vorgang des achtfachen yoga-Systems ein Mittel ist, um den Geist und die Sinne zu beherrschen. Dies ist jedoch für die meisten Menschen sehr schwierig, besonders im Zeitalter des Kali. Obwohl in diesem Kapitel das achtfache yoga-System empfohlen wird, betont der Herr, daß der Vorgang des karma-yoga, das heißt des Handelns im Kṛṣṇa-Bewußtsein, besser ist. Jeder auf dieser Welt ist tätig, um seine Familie und alles, was dazugehört, zu erhalten; aber niemand handelt ohne irgendein Selbstinteresse oder irgendeine persönliche Befriedigung – ob nun für sich selbst oder für einen erweiterten Kreis. Das Kriterium für Vollkommenheit besteht darin, daß man im Kṛṣṇa-Bewußtsein handelt, frei von dem Wunsch, die Früchte seiner Tätigkeiten selbst zu genießen. Im Kṛṣṇa-Bewußtsein zu handeln ist die Pflicht aller Lebewesen, da sie alle von Natur aus winzige Teile des Höchsten sind. Die Teile des Körpers arbeiten für die Zufriedenstellung des ganzen Körpers. Sie handeln nicht zu ihrer eigenen Zufriedenstellung, sondern zur Zufriedenstellung des vollständigen Ganzen. In ähnlicher Weise ist das Lebewesen, das zur Zufriedenstellung des Höchsten Ganzen handelt, und nicht für die eigene Befriedigung, der vollkommene sannyāsī, der vollkommene yogī.

FORKLARING: I dette kapitel forklarer Herren, at det ottefoldige yoga-system er en måde at beherske sindet og sanserne på. Dette er dog meget svært for folk i almindelighed at praktisere, især i Kalis tidsalder. Skønt det ottefoldige yoga-system bliver anbefalet i dette kapitel, understreger Herren, at karma-yoga eller handling i Kṛṣṇa-bevidsthed er bedre. Alle handler i denne verden for at forsørge deres familie, og hvad sig dertil hører, men ingen arbejder uden en vis egeninteresse, en eller anden form for personlig tilfredsstillelse, uanset om den er selvcentreret eller bredere. Kriteriet for fuldkommenhed er at handle i Kṛṣṇa- bevidsthed uden at ville nyde arbejdets frugter. Det er alle levende væseners pligt at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed, for vi er alle af natur uadskillelige dele af den Højeste. Kroppens dele arbejder for hele kroppens tilfredsstillelse. Kroppens lemmer handler ikke for at tilfredsstille sig selv, men for at gavne den samlede helhed. På samme måde er det levende væsen, der handler, ikke for sin egen personlige tilfredsstillelses skyld, men for at tilfredsstille den højeste helhed, den perfekte sannyāsī og den perfekte yogī.

Manchmal gibt es sannyāsīs, die künstlich glauben, sie seien von allen materiellen Pflichten frei geworden, und die deshalb aufhören, agnihotra yajñas (Feueropfer) darzubringen. In Wirklichkeit aber ist auch dies ein selbstisches Interesse, denn ihr Ziel ist es, mit dem unpersönlichen Brahman eins zu werden. Ein solcher Wunsch ist erhabener als jeder materielle Wunsch, aber er ist nicht frei von selbstischen Motiven. Ebenso trachtet der mystische yogī, der mit halbgeöffneten Augen das yoga-System praktiziert und alle materiellen Tätigkeiten einstellt, nach irgendeiner Befriedigung für sich selbst. Jemand aber, der im Kṛṣṇa-Bewußtsein handelt, arbeitet für die Zufriedenstellung des Ganzen und hegt keine selbstischen Motive. Ein Kṛṣṇa-bewußter Mensch ist frei von allen Verlangen nach eigener Befriedigung. Sein Kriterium für Erfolg ist die Zufriedenheit Kṛṣṇas, und daher ist er der vollkommene sannyāsī und der vollkommene yogī. Śrī Caitanya, das höchste Beispiel für vollkommene Entsagung, sprach das folgende Gebet:

Nogle gange tror sannyāsīer kunstigt, at de er blevet frigjort for alle materielle pligter, og derfor holder de op med at udføre agnihotra- yajñaer (ildofre), men i virkeligheden er de egoistiske, for deres mål er at blive ét med den upersonlige Brahman. Et sådant ønske er afgjort bedre end noget materielt ønske, men det er ikke uselvisk. På samme måde ønsker den mystiske yogī, der følger yoga-systemet med halvåbne øjne og ophører med alle materielle aktiviteter, en form for tilfredsstillelse af sit personlige selv. Men den, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, handler for at tilfredsstille helheden uden selvisk interesse. Den, der er Kṛṣṇa-bevidst, har intet ønske om selvisk tilfredsstillelse. Hans kriterium for fuldkommenhed er Kṛṣṇas tilfredsstillelse, og således er han den fuldkomne sannyāsī og fuldkomne yogī. Herren Caitanya, det højeste fuldkomne indbegreb af forsagelse, beder på denne måde (Cc. Madhya 20.29, Śikṣāṣṭaka 4):

na dhanaṁ na janaṁ na sundarīṁ
kavitāṁ vā jagad-īśa kāmaye
mama janmani janmanīśvare
bhavatād bhaktir ahaitukī tvayi
na dhanaṁ na janaṁ na sundarīṁ
kavitāṁ vā jagad-īśa kāmaye
mama janmani janmanīśvare
bhavatād bhaktir ahaitukī tvayi

„O allmächtiger Herr, ich begehre weder Reichtum noch schöne Frauen, noch eine große Anhängerschaft. Das einzige, was ich möchte, ist die grundlose Barmherzigkeit Deines hingebungsvollen Dienstes – Geburt für Geburt.“

“O Almægtige Herre, Jeg nærer intet ønske om at blive rig eller nyde smukke kvinder. Ej heller stræber Jeg efter en masse tilhængere. Det eneste, Jeg ønsker, er den årsagsløse nåde at være beriget med Din hengivne tjeneste i mit liv – fødsel efter fødsel.”