TEXT 5

Text

Tekst

na hi kaścit kṣaṇam api
jātu tiṣṭhaty akarma-kṛt
kāryate hy avaśaḥ karma
sarvaḥ prakṛti-jair guṇaiḥ

Synonyms

na — und nicht; hi — gewiß; kaścit — jemand; kṣaṇam — einen Augenblick; api — auch; jātu — zu irgendeiner Zeit; tiṣṭhati — bleibt; akarma-kṛt — ohne etwas zu tun; kāryate — ist gezwungen zu tun; hi — gewiß; avaśaḥ — hilflos; karma — Tätigkeit; sarvaḥ — alle; prakṛti-jaiḥ — aus den Erscheinungsweisen der materiellen Natur geboren; guṇaiḥ — durch die Eigenschaften.

na — ej heller; hi — sandelig; kaścit — nogen; kṣaṇam — et øjeblik; api — selv; jātu — på noget tidspunkt; tiṣṭhati — forbliver; akarma-kṛt — uden at gøre noget; kāryate — tvinges til at udføre; hi — sandelig; avaśaḥ — hjælpeløst; karma — arbejde; sarvaḥ — alle, enhver; prakṛti-jaiḥ — født af den materielle naturs kvaliteter; guṇaiḥ — gennem kvaliteterne.

Translation

Jeder ist gezwungen, hilflos nach den Drängen zu handeln, die von den Erscheinungsweisen der materiellen Natur hervorgerufen werden; deshalb kann niemand auch nur für einen Augenblick aufhören, etwas zu tun.

Alle tvinges til at handle hjælpeløst ifølge den natur, de har erhvervet sig fra den materielle naturs kvaliteter. Derfor kan ingen afholde sig fra at gøre noget, ikke engang i et eneste øjeblik.

Purport

ERLÄUTERUNG: Das Lebewesen ist nicht nur im verkörperten Leben aktiv; vielmehr ist es das Wesen der Seele, immer aktiv zu sein. Ohne die Gegenwart der spirituellen Seele kann sich der materielle Körper nicht bewegen. Der Körper ist nur ein totes Fahrzeug, das von der spirituellen Seele bewegt werden muß, die immer aktiv ist und nicht einmal für einen Augenblick untätig sein kann. Infolgedessen muß die spirituelle Seele mit den positiven Tätigkeiten des Kṛṣṇa-Bewußtseins beschäftigt werden; andernfalls wird sie Tätigkeiten nachgehen, die ihr die illusionierende Energie diktiert. In Berührung mit der materiellen Energie nimmt die spirituelle Seele materielle Erscheinungsweisen an, und um die Seele von diesen Verbindungen zu reinigen, ist es notwendig, die in den śāstras niedergelegten vorgeschriebenen Pflichten zu erfüllen. Wenn sich die Seele jedoch in ihrer natürlichen Funktion des Kṛṣṇa-Bewußtseins betätigt, ist alles, was sie tut, gut für sie. Dies wird im Śrīmad-Bhāgavatam (1.5.17) wie folgt bestätigt:

FORKLARING: Det er ikke kun et spørgsmål om det legemliggjorte liv, men det er sjælens natur altid at være aktiv. Uden den åndelige sjæls tilstedeværelse kan den materielle krop ikke bevæge sig. Kroppen er intet andet end et dødt befordringsmiddel, der føres af den åndelige sjæl, der altid er aktiv og ikke kan være inaktiv i et eneste øjeblik. Som sådan er sjælen nødt til at være beskæftiget med det gode arbejde i Kṛṣṇa- bevidsthed, ellers vil den blive inddraget i aktiviteter, der dikteres af den illusoriske energi. I kontakt med den materielle energi pådrager den åndelige sjæl sig materielle kvaliteter, og for at rense sjælen fra en sådan tilknytning er det nødvendigt at engagere sig i de anordnede pligter, der foreskrives i śāstraerne. Men hvis sjælen er engageret i sin naturlige Kṛṣṇa-bevidste funktion, er alt, som han måtte være i stand til at gøre, godt for ham. Det bliver bekræftet i Śrīmad-Bhāgavatam (1.5.17):

tyaktvā sva-dharmaṁ caraṇāmbujaṁ harer
bhajann apakvo ’tha patet tato yadi
yatra kva vābhadram abhūd amuṣya kiṁ
ko vārtha āpto ’bhajatāṁ sva-dharmataḥ

„Wenn sich jemand dem Kṛṣṇa-Bewußtsein zuwendet, entsteht für ihn niemals ein Verlust oder Nachteil – selbst wenn er den vorgeschriebenen Pflichten, die in den śāstras niedergelegt sind, nicht folgt oder seinen hingebungsvollen Dienst nicht richtig ausführt oder sogar von seiner Stufe herabfällt. Doch was nützt es ihm, wenn er zwar alle in den śāstras angegebenen Vorschriften zur Läuterung befolgt, aber nicht Kṛṣṇa-bewußt ist?“

Der Läuterungsvorgang ist also notwendig, um die Stufe des Kṛṣṇa- Bewußtseins zu erreichen. Daher ist sannyāsa wie jeder andere Läuterungsvorgang dafür bestimmt, dem Menschen zu helfen, das endgültige Ziel zu erreichen, nämlich Kṛṣṇa-bewußt zu werden; andernfalls ist das ganze Leben ein Fehlschlag.

“Hvis man engagerer sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, også selv om man ikke følger de foreskrevne pligter i śāstraerne eller udfører den hengivne tjeneste ordentligt, og selv om man falder ned fra standarden, har man intet tabt, og intet ondt skal overgå én. Men hvad gavner det én, selv om man følger alle śāstraernes renselsesanvisninger, hvis man ikke er Kṛṣṇa- bevidst?” Så renselsesprocessen er nødvendig for at komme til dette stadie af Kṛṣṇa-bevidsthed. Sannyāsa eller en hvilken som helst anden renselsesproces er derfor til for at hjælpe os til at nå det endelige mål, at blive Kṛṣṇa-bevidst, uden hvilket alt andet må betragtes som omsonst.