Skip to main content

TEXT 72

TEXT 72

Text

Tekst

eṣā brāhmī sthitiḥ pārtha
naināṁ prāpya vimuhyati
sthitvāsyām anta-kāle ’pi
brahma-nirvāṇam ṛcchati
eṣā brāhmī sthitiḥ pārtha
naināṁ prāpya vimuhyati
sthitvāsyām anta-kāle ’pi
brahma-nirvāṇam ṛcchati

Synonyms

Synonyms

eṣā — diese; brāhmī — spirituelle; sthitiḥ — Stellung; pārtha — o Sohn Pṛthās; na — nie; enām — dies; prāpya — erreichend; vimuhyati — man ist verwirrt; sthitvā — sich befindend; asyām — in diesem; anta-kāle — am Ende des Lebens; api — auch; brahma-nirvāṇam — das spirituelle Königreich Gottes; ṛcchati — man erreicht.

eṣā — dette er; brāhmī — den åndelige; sthitiḥ — situation; pārtha — O Pṛthās søn; na — aldrig; enām — denne; prāpya — idet man opnår; vimuhyati — man er forvirret; sthitvā — idet man befinder sig; asyām — i denne; anta-kāle — ved livets slutning; api — også; brahma-nirvāṇam — Guds åndelige rige; ṛcchati — kommer man til.

Translation

Translation

Das ist der Weg des spirituellen und gottgefälligen Lebens. Nachdem man es erreicht hat, ist man nicht mehr verwirrt. Ist man selbst zur Stunde des Todes in diesem Bewußtsein verankert, kann man in das Königreich Gottes eintreten.

Dette er vejen til det åndelige og guddommelige liv. Den, der opnår dette, vil ikke længere være i vildrede. Hvis man er situeret således selv i dødsøjeblikket, kan man komme til Guds rige.

Purport

Purport

ERLÄUTERUNG: Man kann die Ebene des Kṛṣṇa-Bewußtseins, des göttlichen Lebens, augenblicklich erlangen – innerhalb einer Sekunde – oder nicht einmal nach Millionen von Geburten. Es hängt nur davon ab, ob man es versteht und annimmt. Khaṭvāṅga Mahārāja erreichte diese Stufe des Lebens erst kurz vor seinem Tod, innerhalb weniger Minuten, indem er sich Kṛṣṇa ergab. Nirvāṇa bedeutet, das materielle Leben zu beenden. Der buddhistischen Philosophie gemäß gibt es nach Beendigung des materiellen Lebens nur Leere, aber die Bhagavad-gītā sagt etwas anderes. Nach Beendigung des materiellen Lebens beginnt erst das wirkliche Leben. Für den groben Materialisten genügt es zu wissen, daß man die materialistische Lebensweise beenden muß, doch diejenigen, die spirituell fortgeschritten sind, wissen, daß nach diesem materialistischen Leben ein anderes Leben beginnt. Wenn man vor Beendigung seines Lebens das Glück hat, Kṛṣṇa-bewußt zu werden, erreicht man sogleich die Stufe des brahma-nirvāṇa. Es besteht kein Unterschied zwischen dem Königreich Gottes und dem hingebungsvollen Dienst des Herrn. Da sich beide auf der absoluten Ebene befinden, hat man das spirituelle Königreich bereits erreicht, wenn man im transzendentalen liebenden Dienst des Herrn tätig ist. In der materiellen Welt führt man Tätigkeiten der Sinnenbefriedigung aus, wohingegen in der spirituellen Welt alle Tätigkeiten Kṛṣṇa-bewußt sind. Wenn man Kṛṣṇa-Bewußtsein erreicht, erreicht man sogleich das Brahman, und dies ist sogar im gegenwärtigen Leben möglich; wer im Kṛṣṇa-Bewußtsein verankert ist, ist zweifellos bereits in das Königreich Gottes eingetreten.

FORKLARING: Man kan opnå Kṛṣṇa-bevidsthed eller guddommeligt liv med det samme i løbet af et sekund, eller også opnår man ikke en sådan tilstand i livet selv efter millioner af liv. Det er kun et spørgsmål om at forstå og acceptere denne kendsgerning. Khaṭvāṅga Mahārāja opnåede denne tilstand i livet blot få minutter før sin død ved at overgive sig til Kṛṣṇa. Nirvāṇa betyder at gøre en ende på den materialistiske tilværelse. Ifølge buddhistisk filosofi er der kun tomhed tilbage efter afslutningen på dette materielle liv, men Bhagavad-gītā lærer os noget andet. Virkeligt liv begynder efter ophøret på dette materielle liv. For den grove materialist er det tilstrækkeligt at vide, at man bliver nødt til at gøre en ende på denne materialistiske levemåde, men for åndeligt avancerede personer er der et andet liv efter det materialistiske liv. Hvis man er så heldig at blive Kṛṣṇa-bevidst før afslutningen på dette liv, opnår man omgående brahma-nirvāṇa-stadiet. Der er ingen forskel på Guds rige og Herrens hengivne tjeneste. Eftersom de begge er på det absolutte plan, er det at være engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste det samme som at have opnået det åndelige rige. I den materielle verden handles der med sansetilfredsstillelse for øje, imens der i den åndelige verden er Kṛṣṇa-bevidste aktiviteter. Hvis man opnår Kṛṣṇa- bevidsthed selv i dette liv, opnår man øjeblikkeligt Brahman, og den, der er i Kṛṣṇa-bevidsthed, er helt sikkert allerede kommet til Guds rige.

Brahman ist genau das Gegenteil von Materie. Daher bedeutet brāhmī sthiti „nicht auf der Ebene materieller Tätigkeiten“. Die Bhagavad-gītā bestätigt, daß der hingebungsvolle Dienst des Herrn die Stufe der Befreiung darstellt (sa guṇān samatītyaitān brahma-bhūyāya kalpate). Folglich bedeutet brāhmī sthiti Befreiung aus der materiellen Knechtschaft.

Brahman er det stik modsatte af materie. Brāhmī sthitiḥ betyder derfor “ikke på niveauet af materielle aktiviteter”. Herrens hengivne tjeneste accepteres som det befriede stadie i Bhagavad-gītā (14.26): sa guṇān samatītyaitān, brahma-bhūyāya kalpate. Derfor er brāhmī sthitiḥ befrielse fra materiel trældom.

Śrīla Bhaktivinoda Ṭhākura hat erklärt, daß das Zweite Kapitel der Bhagavad-gītā die Zusammenfassung des gesamten Textes ist. In der Bhagavad-gītā werden karma-yoga, jñāna-yoga und bhakti-yoga behandelt. Im Zweiten Kapitel sind karma-yoga und jñāna-yoga ausführlich besprochen worden, und als Zusammenfassung des gesamten Textes wurde auch bhakti-yoga kurz erwähnt.

Śrīla Bhaktivinoda Ṭhākura har sammenfattet Bhagavad-gītās kapitel 2 som en gennemgang af hele tekstens indhold. Emnerne i Bhagavad- gītā er karma-yoga, jñāna-yoga og bhakti-yoga. I kapitel 2 er karma-yoga og jñāna-yoga blevet nærmere omtalt, og vi har også fået et glimt af bhakti-yoga, hvilket giver os et overblik over teksten som helhed.

Hiermit enden die Bhaktivedanta-Erläuterungen zum Zweiten Kapitel der Śrīmad Bhagavad-gītā mit dem Titel: „Zusammenfassung des Inhalts der Gītā“.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 2. kapitel, Sammenfatning af Bhagavad-gītās indhold.