Skip to main content

TEXT 71

TEXT 71

Text

Tekst

vihāya kāmān yaḥ sarvān
pumāṁś carati niḥspṛhaḥ
nirmamo nirahaṅkāraḥ
sa śāntim adhigacchati
vihāya kāmān yaḥ sarvān
pumāṁś carati niḥspṛhaḥ
nirmamo nirahaṅkāraḥ
sa śāntim adhigacchati

Synonyms

Synonyms

vihāya — aufgebend; kāmān — materielle Wünsche nach Sinnenbefriedigung; yaḥ — derjenige, der; sarvān — alle; pumān — ein Mensch; carati — lebt; niḥspṛhaḥ — wunschlos; nirmamaḥ — ohne einen Anspruch auf Eigentum; nirahaṅkāraḥ — ohne falsches Ego; saḥ — er; śāntim — vollkommenen Frieden; adhigacchati — erreicht.

vihāya — efter at have opgivet; kāmān — materielle ønsker om sansetilfredsstillelse; yaḥ — som; sarvān — alle; pumān — en person; carati — lever; niḥspṛhaḥ — uden ønsker; nirmamaḥ — uden følelse af ejerskab; nirahaṅkāraḥ — uden falsk ego; saḥ — han; śāntim — fuldendt fred; adhigacchati — opnår.

Translation

Translation

Jemand, der alle Wünsche nach Sinnenbefriedigung aufgegeben hat, der frei von Wünschen ist, der allen Anspruch auf Besitz aufgegeben hat und frei von falschem Ego ist – er allein kann wirklichen Frieden erlangen.

Kun den, der har opgivet alle ønsker om sansetilfredsstillelse, som er fri for ønsker, som har opgivet enhver ejerfornemmelse, og som er fri for falsk ego, kan opnå virkelig fred.

Purport

Purport

ERLÄUTERUNG: Wunschlos zu werden bedeutet, nichts für die Befriedigung der eigenen Sinne zu begehren. Mit anderen Worten, der Wunsch, Kṛṣṇa-bewußt zu werden, ist wahre Wunschlosigkeit. Seine eigentliche Stellung als ewiger Diener Kṛṣṇas zu verstehen, ohne sich irrtümlich für den materiellen Körper zu halten und ohne fälschlich auf irgend etwas in der Welt Besitzanspruch zu erheben, ist die vollkommene Stufe des Kṛṣṇa-Bewußtseins. Wer auf dieser vollkommenen Stufe verankert ist, weiß, daß Kṛṣṇa der Besitzer aller Dinge ist und daß daher alles verwendet werden muß, um Kṛṣṇa zufriedenzustellen. Arjuna wollte nicht für seine eigene Sinnenbefriedigung kämpfen, aber als er völlig Kṛṣṇa-bewußt wurde, kämpfte er, weil Kṛṣṇa es von ihm verlangte. Für sich selbst hatte er kein Verlangen zu kämpfen, aber für Kṛṣṇa kämpfte der gleiche Arjuna nach besten Kräften. Wahre Wunschlosigkeit bedeutet, die Zufriedenheit Kṛṣṇas zu wünschen, und nicht, künstlich zu versuchen, die Wünsche an sich zu vernichten. Das Lebewesen kann nicht frei von Wünschen oder frei von Sinnen sein, aber es muß die Eigenschaft seiner Wünsche ändern. Jemand, der keine materiellen Wünsche hat, weiß genau, daß alles Kṛṣṇa gehört (īśāvāsyam idaṁ sarvam), und erhebt daher nicht fälschlich auf irgend etwas Besitzanspruch. Dieses transzendentale Wissen gründet auf Selbsterkenntnis, nämlich der vollkommenen Einsicht, daß jedes Lebewesen seiner spirituellen Identität nach ein ewiges Teilchen Kṛṣṇas ist und daß daher das Lebewesen in seiner ewigen Stellung Kṛṣṇa niemals gleichkommen oder Ihn übertreffen kann. Dieses Verständnis vom Kṛṣṇa-Bewußtsein ist das grundlegende Prinzip wahren Friedens.

FORKLARING: At blive fri for ønsker betyder, at man ikke ønsker nogen form for sansetilfredsstillelse. Ønsket om at blive Kṛṣṇa-bevidst er med andre ord virkelig frihed for ønsker. At forstå sin faktiske position som Kṛṣṇas evige tjener uden fejlagtigt at påstå, at denne materielle krop er én selv, og uden falsk at hævde at eje noget som helst i verden, er det perfekte niveau af Kṛṣṇa-bevidsthed. Den, der befinder sig på dette fuldendte stade, ved, at fordi Kṛṣṇa er ejeren af alt, skal alt anvendes på Kṛṣṇas tilfredsstillelse. Arjuna ville ikke kæmpe for sin egen sansetilfredsstillelses skyld, men da han blev helt Kṛṣṇa-bevidst, kæmpede han alligevel, for Kṛṣṇa ønskede, at han skulle gøre det. For sig selv havde han intet ønske om at kæmpe, men for Kṛṣṇas skyld kæmpede samme Arjuna efter bedste evne. Virkelig at være fri for ønsker er at ønske Kṛṣṇas tilfredsstillelse og ikke et kunstigt forsøg på at udslette alle ønsker. Det levende væsen kan ikke være foruden ønsker eller uden sanser, men han er nødt til at ændre naturen af sine ønsker. En person uden materielle ønsker ved helt sikkert, at alt tilhører Kṛṣṇa (īśāvāsyam idaṁ sarvam, Īśopaniṣad 1), og derfor påberåber han sig ikke på falsk vis ejerskab over noget. Denne transcendentale forståelse er baseret på selverkendelse, nemlig fuld kendskab til, at hvert eneste levende væsen i åndelig identitet er en evig uadskillelig del af Kṛṣṇa, og at det levende væsens evige position aldrig er på niveau med Kṛṣṇa eller overgår Ham. Denne Kṛṣṇa-bevidste forståelse er det grundlæggende princip for virkelig fred.