Skip to main content

TEXT 66

TEXT 66

Text

Tekst

nāsti buddhir ayuktasya
na cāyuktasya bhāvanā
na cābhāvayataḥ śāntir
aśāntasya kutaḥ sukham
nāsti buddhir ayuktasya
na cāyuktasya bhāvanā
na cābhāvayataḥ śāntir
aśāntasya kutaḥ sukham

Synonyms

Synonyms

na asti — es kann nicht geben; buddhiḥ — transzendentale Intelligenz; ayuktasya — von jemandem, der nicht verbunden ist (mit Kṛṣṇa- Bewußtsein); na — nicht; ca — und; ayuktasya — von jemandem, der kein Kṛṣṇa-Bewußtsein hat; bhāvanā — (in Glück) gefestigter Geist; na — nicht; ca — und; abhāvayataḥ — von jemandem, der nicht gefestigt ist; śāntiḥ — Friede; aśāntasya — desjenigen, der keinen Frieden hat; kutaḥ — wo ist; sukham — Glück.

na asti — der kan ikke være; buddhiḥ — transcendental intelligens; ayuktasya — for den, der ikke er forbundet (med Kṛṣṇa-bevidsthed); na — ikke; ca — og; ayuktasya — for den, der er blottet for Kṛṣṇa- bevidsthed; bhāvanā — forankret sind (i lykke); na — ikke; ca — og; abhāvayataḥ — for den, der ikke er fast forankret; śāntiḥ — fred; aśāntasya — for den, der ikke har fred; kutaḥ — hvor er; sukham — lykke.

Translation

Translation

Wer nicht mit dem Höchsten [im Kṛṣṇa-Bewußtsein] verbunden ist, kann weder transzendentale Intelligenz noch einen gefestigten Geist haben, ohne die keine Möglichkeit zum Frieden besteht. Und wie kann es Glück ohne Frieden geben?

Den, der ikke er forbundet med den Højeste [i Kṛṣṇa-bevidsthed], kan hverken have transcendental intelligens eller et roligt sind, uden hvilke der ingen mulighed er for fred. Og hvordan kan der blive tale om nogen form for lykke uden fred?

Purport

Purport

ERLÄUTERUNG: Solange man nicht Kṛṣṇa-bewußt ist, besteht keine Möglichkeit, Frieden zu finden. Im Fünften Kapitel (5.29) wird bestätigt, daß man nur dann wirklichen Frieden finden kann, wenn man versteht, daß Kṛṣṇa der einzige Genießer aller guten Ergebnisse von Opfern und Entsagung, der Eigentümer aller universalen Manifestationen und der wirkliche Freund aller Lebewesen ist. Wenn man also nicht Kṛṣṇa-bewußt ist, kann es für den Geist kein endgültiges Ziel geben. Störung ist auf das Fehlen eines endgültigen Ziels zurückzuführen, und wenn man überzeugt ist, daß Kṛṣṇa der Genießer, Eigentümer und Freund aller Wesen und aller Dinge ist, kann man mit stetigem Geist Frieden finden. Daher ist es jemandem, der seine Beziehung zu Kṛṣṇa außer acht läßt, zweifelsohne bestimmt, immerzu zu leiden und keinen Frieden zu finden, mag er auch noch so bemüht sein, Frieden und spirituellen Fortschritt zur Schau zu stellen. Kṛṣṇa-Bewußtsein ist in sich selbst ein friedvoller Zustand, der nur in Beziehung zu Kṛṣṇa erreicht werden kann.

FORKLARING: Uden Kṛṣṇa-bevidsthed er fred en umulighed. I kapitel 5, vers 29, bliver det bekræftet, at kun når man forstår, at Kṛṣṇa er den eneste nyder af alle de gode resultater af ofringer og askese, at Han er ejeren af alle universelle manifestationer, og at Han er alle levende væseners virkelige ven, kan man virkelig have fred. Hvis man derfor ikke er Kṛṣṇa-bevidst, kan der intet endeligt mål være for sindet. Forstyrrelser i sindet skyldes, at man mangler et endeligt mål, og når man er sikker på, at Kṛṣṇa er nyderen og ejeren af alting og alles ven, kan man med et uforstyrret sind skabe fred. Den, der er engageret uden et forhold til Kṛṣṇa, lider med sikkerhed altid og er uden fred, uanset hvor meget han ellers udadtil foregiver at have fred og åndeligt fremskridt i livet. Kṛṣṇa- bevidsthed er en selvmanifesteret fredfyldt tilstand, der kun kan opnås i forbindelse med Kṛṣṇa.