TEXT 60

Text

Tekst

yatato hy api kaunteya
puruṣasya vipaścitaḥ
indriyāṇi pramāthīni
haranti prasabhaṁ manaḥ

Synonyms

yatataḥ — sich bemühend; hi — gewiß; api — trotz; kaunteya — o Sohn Kuntīs; puruṣasya — eines Menschen; vipaścitaḥ — voll unterscheidenden Wissens; indriyāṇi — die Sinne; pramāthīni — erregend; haranti — werfen; prasabham — gewaltsam; manaḥ — der Geist.

yatataḥ — der bestræber sig; hi — sandelig; api — på trods af; kaunteya — O Kuntīs søn; puruṣasya — hos et menneske; vipaścitaḥ — der er fuld af dømmekraft; indriyāṇi — sanserne; pramāthīni — ophidsende; haranti — de kaster; prasabham — ved magt; manaḥ — sindet.

Translation

Die Sinne sind so stark und ungestüm, o Arjuna, daß sie sogar den Geist eines Mannes gewaltsam fortreißen, der Unterscheidungsvermögen besitzt und bemüht ist, sie zu beherrschen.

Sanserne er så stærke og voldsomme, at de med magt fører sindet bort selv hos et intelligent menneske, der forsøger at beherske dem, O Arjuna.

Purport

ERLÄUTERUNG: Es gibt viele gelehrte Weise, Philosophen und Transzendentalisten, die die Sinne zu beherrschen versuchen; doch trotz ihrer Bemühungen fallen selbst die größten von ihnen manchmal dem materiellen Sinnengenuß zum Opfer, da ihr Geist erregt wurde. Selbst Viśvāmitra, ein großer Weiser und vollkommener yogī, wurde von Menakā zu sexuellem Genuß verleitet, obwohl er sich bemühte, durch schwere tapasya und durch yoga-Übungen seine Sinne zu beherrschen. Natürlich gibt es noch viele ähnliche Beispiele in der Weltgeschichte. Es ist also sehr schwierig, den Geist und die Sinne zu beherrschen, wenn man nicht völlig Kṛṣṇa-bewußt ist. Ohne daß man seine Gedanken auf Kṛṣṇa richtet, kann man von solch materiellen Betätigungen nicht ablassen. Ein praktisches Beispiel wird von Śrī Yāmunācārya, einem großen Heiligen und Gottgeweihten, gegeben, der sagt:

FORKLARING: Der er mange lærde vismænd, filosoffer og transcendentalister, der forsøger at overvinde sanserne, men på trods af alle deres anstrengelser bliver selv de største blandt dem somme tider ofre for materiel sansenydelse på grund af et ophidset sind. Selv Viśvāmitra, en stor vismand og fuldkommen yogī, blev forledt til sexnydelse af Menakā på trods af, at yogīen anstrengte sig for at beherske sine sanser ved hjælp af strenge former for askese og yoga-udøvelse, og der er selvfølgelig mange lignende tilfælde i verdenshistorien. At beherske sindet og sanserne er derfor meget svært uden at være helt Kṛṣṇa-bevidst. Uden at engagere sindet i Kṛṣṇa kan man ikke ophøre med sådanne materielle engagementer. Et praktisk eksempel på dette har vi fra Śrī Yāmunācārya, en stor helgen og hengiven, der skriver:

yad-avadhi mama cetaḥ kṛṣṇa-pādāravinde
nava-nava-rasa-dhāmany udyataṁ rantum āsīt
tad-avadhi bata nārī-saṅgame smaryamāne
bhavati mukha-vikāraḥ suṣṭhu niṣṭhīvanaṁ ca

„Seitdem mein Geist im Dienst der Lotosfüße Śrī Kṛṣṇas beschäftigt ist und ich dabei eine immer neue transzendentale Gemütsstimmung genieße, wende ich mich augenblicklich ab, sobald ich an sexuelle Beziehungen zu einer Frau denke, und ich speie auf den Gedanken.“

“Efter at mit sind er blevet engageret i tjeneste til Herren Kṛṣṇas lotusfødder, og jeg har nydt en evigfrisk transcendental sindstilstand, vender mit ansigt sig med det samme bort, så snart jeg tænker på sex med en kvinde, og jeg spytter på tanken.”

Kṛṣṇa-Bewußtsein ist so transzendental und wunderbar, daß materieller Genuß von selbst widerwärtig wird. Es ist so, als hätte ein Hungriger seinen Hunger mit einer ausreichenden Menge nahrhafter Speisen gestillt. Ein anderes Beispiel ist Mahārāja Ambarīṣa, der einen großen yogī, Durvāsā Muni, besiegte, einfach dadurch, daß sein Geist im Kṛṣṇa-Bewußtsein vertieft war (sa vai manaḥ kṛṣṇa-padāravindayor vacāṁsi vaikuṇṭha-guṇānuvarṇane).

Kṛṣṇa-bevidsthed er sådan en transcendentalt dejlig ting, at materiel sansenydelse automatisk virker frastødende. Det er ligesom et sultent menneske, der får stillet sin sult med en tilstrækkelig mængde nærende og velsmagende mad. Mahārāja Ambarīṣa overvandt også en stor yogī, Durvāsā Munī, blot fordi hans sind var engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed (sa vai manaḥ kṛṣṇa-padāravindayor, vacāṁsi vaikuṇṭha-guṇānuvarṇane, ŚB. 9.14.18).