TEXT 25

Text

Tekst

avyakto ’yam acintyo ’yam
avikāryo ’yam ucyate
tasmād evaṁ viditvainaṁ
nānuśocitum arhasi

Synonyms

avyaktaḥ — unsichtbar; ayam — diese Seele; acintyaḥ — unbegreiflich; ayam — diese Seele; avikāryaḥ — unveränderlich; ayam — diese Seele; ucyate — wird genannt; tasmāt — deshalb; evam — wie dies; viditvā — es wohl wissend; enam — diese Seele; na — nicht; anuśocitum — zu klagen; arhasi — du verdienst.

avyaktaḥ — usynlig; ayam — denne sjæl; acintyaḥ — ufattelig; ayam — denne sjæl; avikāryaḥ — uforanderlig; ayam — denne sjæl; ucyate — siges; tasmāt — derfor; evam — således; viditvā — idet du faktisk har forstået; enam — denne sjæl; na — ikke; anuśocitum — at sørge; arhasi — du fortjener.

Translation

Es heißt, daß die Seele unsichtbar, unbegreiflich und unwandelbar ist. Da du dies weißt, solltest du nicht um den Körper trauern.

Det siges, at sjælen er usynlig, ufattelig og uforanderlig. Da du ved dette, burde du ikke sørge over kroppen.

Purport

ERLÄUTERUNG: Wie zuvor beschrieben wurde, ist die Seele für unsere materiellen Maßstäbe so klein, daß sie nicht einmal mit dem stärksten Mikroskop gesehen werden kann; aus diesem Grunde heißt es, sie sei unsichtbar. Ihre Existenz kann nicht auf der Grundlage von Experimenten bewiesen werden, sondern nur auf der Grundlage von śruti, der vedischen Weisheit. Wir müssen den Beweis der śruti als Wahrheit annehmen, weil es keine andere Wissensquelle gibt, um die Existenz der Seele zu ermitteln, obwohl ihre Gegenwart aufgrund der Symptome, die wir wahrnehmen können, unbestreitbar ist. Es gibt so viele Dinge, die wir allein auf der Grundlage höherer Autorität akzeptieren müssen. Durch die Autorität der Mutter erfahren wir von der Existenz unseres Vaters. Die Mutter ist die einzige Autorität, die uns sagen kann, wer unser Vater ist. Ebenso gibt es keine andere Möglichkeit, die Seele zu verstehen, als die Veden zu studieren. Mit anderen Worten, die Seele ist durch das experimentelle Wissen des Menschen nicht zu erkennen. Die Seele ist Bewußtsein und ist bewußt – auch dies ist eine Aussage der Veden, und wir müssen sie als Wahrheit annehmen. Im Gegensatz zum Körper, der sich wandelt, unterliegt die Seele keiner Wandlung. Weil die Seele ewig unveränderlich ist, ist sie im Vergleich zur unendlichen Höchsten Seele immer atomisch klein. Die Höchste Seele ist unendlich groß, und die atomische Seele ist unendlich klein. Da die unendlich kleine Seele unwandelbar ist, kann sie der unendlichen Seele, der Höchsten Persönlichkeit Gottes, niemals gleichkommen. Dieser Punkt wird in den Veden auf verschiedenste Weise wiederholt, nur um die Unveränderlichkeit des Begriffs der Seele zu unterstreichen. Wiederholung ist notwendig, damit wir ein Thema tiefgehend und fehlerfrei verstehen können.

FORKLARING: Som tidligere beskrevet er sjælens størrelse så lille for vores materielle beregninger, at han ikke kan ses under selv det stærkeste mikroskop og derfor er usynlig. Hvad sjælens eksistens angår, kan ingen fastslå hans eksistens ved hjælp af eksperimenter, men kun igennem beviserne i śruti eller den vediske visdom. Vi bliver nødt til at acceptere dette som sandt, for der findes ikke andre kilder til forståelse af sjælens eksistens, selv om det er et faktum, at hans eksistens kan opfattes. Der er mange ting, vi bliver nødt til at acceptere udelukkende på basis af højere autoriteter. Ingen kan benægte sin fars eksistens, som man bygger på sin mors autoritet. Der er ingen kilde ud over moderens autoritet til at forstå faderens identitet. På samme måde er der ingen anden kilde til forståelse af sjælen end at studere Vedaerne. Med andre ord er sjælen ufattelig gennem menneskelig eksperimentel viden. Sjælen er bevidsthed og bevidst, hvilket også er Vedaernes udsagn, og vi bliver nødt til at acceptere dette. I modsætning til de kropslige forandringer sker der ingen forandringer i sjælen. Som evigt uforanderlig forbliver sjælen atomisk i sammenligning med den uendelige Højeste Sjæl. Den Højeste Sjæl er uendelig, og den atomiske sjæl er uendeligt lille. Den uendeligt lille sjæl, uforanderlig som han er, kan således aldrig måle sig med den ubegrænsede sjæl, Guddommens Højeste Personlighed. Denne konklusion gentages på forskellige måder i Vedaerne blot for at bekræfte sjælens uforanderlige natur. Gentagelse af en ting er nødvendig for at forstå emnet til bunds uden fejl.