Skip to main content

TEXT 15

TEXT 15

Text

Tekst

yaṁ hi na vyathayanty ete
puruṣaṁ puruṣarṣabha
sama-duḥkha-sukhaṁ dhīraṁ
so ’mṛtatvāya kalpate
yaṁ hi na vyathayanty ete
puruṣaṁ puruṣarṣabha
sama-duḥkha-sukhaṁ dhīraṁ
so ’mṛtatvāya kalpate

Synonyms

Synonyms

yam — jemand, dem; hi — gewiß; na — niemals; vyathayanti — fügen Leid zu; ete — all diese; puruṣam — einem Menschen; puruṣa-ṛṣabha — o bester unter den Menschen; sama — unverändert; duḥkha — in Leid; sukham — und Glück; dhīram — geduldig; saḥ — er; amṛtatvāya — für Befreiung; kalpate — gilt als geeignet.

yam — den, som; hi — afgjort; na — aldrig; vyathayanti — forstyrrer; ete — alle disse; puruṣam — person; puruṣa-ṛṣabha — O bedste blandt mennesker; sama — der er uforandret; duḥkha — i lidelse; sukham — og lykke; dhīram — tålmodig; saḥ — han; amṛtatvāya — til befrielse; kalpate — anses for egnet.

Translation

Translation

O bester unter den Menschen [Arjuna], wer sich durch Glück und Leid nicht stören läßt, sondern in beidem stetig ist, eignet sich gewiß dazu, Befreiung zu erlangen.

O du bedste blandt mænd [Arjuna], den, der ikke lader sig forstyrre af lykke og lidelse og er vedholdende i begge, er afgjort kvalificeret til at blive befriet.

Purport

Purport

ERLÄUTERUNG: Jeder, der mit fester Entschlossenheit nach der fortgeschrittenen Stufe spiritueller Erkenntnis strebt und mit Gleichmut die Angriffe von Leid und Glück erduldet, ist gewiß geeignet, Befreiung zu erlangen. In der varṇāśrama-Einrichtung stellt die vierte Stufe des Lebens, nämlich der Lebensstand der Entsagung (sannyāsa), ein mühevolles Leben dar. Doch jemand, dem es ernst damit ist, sein Leben zu vervollkommnen, tritt mit Sicherheit trotz aller Schwierigkeiten in den sannyāsa-Stand des Lebens ein. Die Schwierigkeiten entstehen im allgemeinen daraus, daß man die Beziehung zu seiner Familie, das heißt die Verbindung zu Frau und Kindern, aufgeben muß. Aber wenn jemand fähig ist, solche Schwierigkeiten auf sich zu nehmen, ist sein Weg zur spirituellen Erkenntnis zweifellos vollkommen. Ebenso bekommt Arjuna bei seiner Pflichterfüllung als kṣatriya den Rat, standhaft zu bleiben – auch wenn es schwierig ist, mit seinen Familienangehörigen oder anderen nahestehenden Menschen zu kämpfen. Als Śrī Caitanya im Alter von vierundzwanzig Jahren sannyāsa annahm, hatten Seine Angehörigen, nämlich Seine junge Frau und Seine alte Mutter, niemanden außer Ihm, der sich um sie kümmerte. Dennoch nahm Er um einer höheren Sache willen sannyāsa an und erfüllte mit Beständigkeit Seine höheren Pflichten. Das ist der Weg, Befreiung aus der materiellen Knechtschaft zu erlangen.

FORKLARING: Alle, der er vedholdende i deres beslutning om at nå det avancerede stadie af åndelig erkendelse, og som kan tolerere indvirkningerne fra både lykke og lidelse, er afgjort kvalificeret til befrielse. I varṇāśrama-institutionen er det fjerde livsstadie, forsagelsens orden (sannyāsa), en krævende situation. Men den, der er seriøs med hensyn til at gøre sit liv fuldkomment, accepterer med sikkerhed sannyāsa-ordenen på trods af alle besværligheder. Vanskelighederne består normalt i at skulle løsrive sig fra sine familieforhold, dvs. opgive forbindelsen til kone og børn. Men er man i stand til at tolerere den slags besværligheder, ligger vejen til åndelig erkendelse afgjort åben. Ligeledes bliver Arjuna rådet til under udførelsen af sin pligt som kṣatriya at være standhaftig, selv om det er svært at gå i krig mod familiemedlemmer eller andre personer, man holder af. Herren Caitanya tog sannyāsa i en alder af 24 år, og de, der var afhængige af Ham, en ung hustru såvel som en gammel moder, havde ingen andre til at sørge for sig. Alligevel tog Han sannyāsa for en højere sags skyld og udførte vedholdende Sine højere pligter. Det er måden at opnå befrielse fra materiel trældom på.