Skip to main content
Bibliothek » Bhagavad-gītā wie sie ist » ACHTZEHNTES KAPITEL

TEXT 44

TEXT 44

Text

Tekst

kṛṣi-go-rakṣya-vāṇijyaṁ
vaiśya-karma svabhāva-jam
paricaryātmakaṁ karma
śūdrasyāpi svabhāva-jam
kṛṣi-go-rakṣya-vāṇijyaṁ
vaiśya-karma svabhāva-jam
paricaryātmakaṁ karma
śūdrasyāpi svabhāva-jam

Synonyms

Synonyms

kṛṣi — Pflügen; go — der Kühe; rakṣya — Schutz; vāṇijyam — Handel; vaiśya — eines vaiśya; karma — Pflicht; svabhāva-jam — geboren aus seiner Natur; paricaryā — Dienst; ātmakam — bestehend aus; karma — Pflicht; śūdrasya — des śūdra; api — auch; svabhāva-jam — geboren aus seiner Natur.

kṛṣi — pløjning; go — af køer; rakṣya — beskyttelse; vāṇijyam — handel; vaiśya — vaiśyaernes; karma — pligt; svabhāva-jam — født af hans egen natur; paricaryā — tjeneste; ātmakam — som består af; karma — pligt; śūdrasya — śūdraens; api — også; svabhāva-jam — født af hans egen natur.

Translation

Translation

Ackerbau, Kuhschutz und Handel sind die natürliche Arbeit für die vaiśyas, und die Aufgabe der śūdras besteht darin, zu arbeiten und anderen Dienste zu leisten.

Agerbrug og beskyttelse af køer såvel som handel er vaiśyaernes naturlige arbejde, og for śūdraerne er der arbejde og tjeneste til andre.