TEXT 18

Text

Tekst

yasmāt kṣaram atīto ’ham
akṣarād api cottamaḥ
ato ’smi loke vede ca
prathitaḥ puruṣottamaḥ

Synonyms

yasmāt — weil; kṣaram — zu den Fehlbaren; atītaḥ — transzendental; aham — Ich bin; akṣarāt — jenseits der Unfehlbaren; api — auch; ca — und; uttamaḥ — der Beste; ataḥ — deshalb; asmi — Ich bin; loke — in der Welt; vede — in der vedischen Literatur; ca — und; prathitaḥ — berühmt; puruṣa-uttamaḥ — als die Höchste Persönlichkeit.

yasmāt — fordi; kṣaram — til den fejlbarlige; atītaḥ — transcendental; aham — Jeg er; akṣarāt — hinsides den ufejlbarlige; api — også; ca — og; uttamaḥ — den bedste; ataḥ — derfor; asmi — Jeg bliver; loke — i verden; vede — i den vediske litteratur; ca — og; prathitaḥ — berømmet; puruṣa-uttamaḥ — som den Højeste Personlighed.

Translation

Weil Ich transzendental bin zu den Fehlbaren und Unfehlbaren und weil Ich der Größte bin, bin Ich sowohl in der Welt als auch in den Veden als die Höchste Person berühmt.

Eftersom Jeg er transcendental og hævet over både de fejlbarlige og de ufejlbarlige, og fordi Jeg er den største, prises Jeg både i verden og i Vedaerne som denne Højeste Person.

Purport

ERLÄUTERUNG: Niemand kann die Höchste Persönlichkeit Gottes, Kṛṣṇa, übertreffen – weder die bedingte Seele noch die befreite Seele. Folglich ist Er die größte aller Persönlichkeiten. Aus diesem Vers geht nun eindeutig hervor, daß die Lebewesen und die Höchste Persönlichkeit Gottes Individuen sind. Der Unterschied zwischen ihnen besteht darin, daß die Lebewesen, sowohl im bedingten als auch im befreiten Zustand, die unermeßlichen Energien der Höchsten Persönlichkeit Gottes niemals quantitativ übertreffen können. Es ist falsch anzunehmen, der Höchste Herr und die Lebewesen befänden sich auf der gleichen Ebene oder seien in jeder Hinsicht gleich. Was ihre Persönlichkeit betrifft, so muß man immer zwischen ihrer übergeordneten und untergeordneten Stellung unterscheiden. Das Wort uttama ist hier von großer Bedeutung. Niemand kann die Höchste Persönlichkeit Gottes übertreffen.

FORKLARING: Ingen, hverken den betingede sjæl eller den befriede sjæl, kan overgå Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Han er derfor den største af alle personligheder. Her fremgår det klart, at både de levende væsener og Guddommens Højeste Personlighed er individuelle personer. Forskellen er, at de levende væsener i hverken deres betingede eller befriede tilstand kvantitativt kan overgå Guddommens Højeste Personligheds ufattelige kræfter. Det er derfor forkert at tro, at den Højeste Herre og de levende væsener er på samme niveau eller jævnbyrdige i enhver henseende. Der er altid spørgsmålet om overordnet og underordnet, når det kommer til forholdet imellem deres personligheder. Ordet uttamaḥ er meget vigtigt. Ingen kan overgå Guddommens Højeste Personlighed.

Das Wort loke bedeutet „in der pauruṣa āgama (den smṛti-Schriften)“. Im Nirukti-Wörterbuch wird bestätigt: lokyate vedārtho ’nena. „Der Sinn der Veden wird von den smṛti-Schriften erklärt.“

Ordet loke betyder “i pauruṣeya-āgama (smṛti-skrifterne)”. Som det bliver bekræftet i Nirukti-ordbogen, lokyate vedārtho ’nena: “Vedaernes formål forklares i smṛti-skrifterne.”

Der Höchste Herr wird in Seinem lokalisierten Paramātmā-Aspekt ebenfalls direkt in den Veden beschrieben. Der folgende Vers erscheint in den Veden (Chāndogya Upaniṣad 8.12.3): tāvad eṣa sampra-sādo ’smāc charīrāt samutthāya paraṁ jyoti-rūpaṁ sampadya svena rūpeṇābhiniṣpadyate sa uttamaḥ puruṣaḥ. „Wenn die Überseele aus dem Körper kommt, geht Sie in das unpersönliche brahmajyoti ein; dann behält Sie in Ihrer Form Ihre spirituelle Identität bei. Dieser Höchste wird als die Höchste Persönlichkeit bezeichnet.“ Dies bedeutet, daß die Höchste Persönlichkeit Ihre spirituelle Ausstrahlung aussendet und verbreitet, die die höchste Quelle allen Lichts darstellt. Diese Höchste Persönlichkeit hat auch einen lokalisierten Aspekt, den Paramātmā. In Seiner Inkarnation als Vyāsadeva, der Sohn Satyavatīs und Parāśaras, erklärt Er das vedische Wissen.

Også i selve Vedaerne bliver den Højeste Herre i Hans lokaliserede aspekt som Paramātmā beskrevet. Følgende vers findes i Vedaerne (Chāndogya Upaniṣad 8.12.3): eṣa samprasādo ’smāc charīrāt samutthāya paraṁ jyotī-rūpaṁ sampadya svena rūpeṇābhiniṣpadyate sa uttamaḥ puruṣaḥ. “Når Oversjælen forlader kroppen, træder Han ind i den upersonlige brahmajyoti for derefter i Sin form at forblive i Sin åndelige identitet. Denne Højeste kaldes den Højeste Personlighed.” Dette betyder, at den Højeste Personlighed manifesterer og spreder Sin åndelige stråleglans, der er det oprindelige lys. Denne Højeste Personlighed har også et lokaliseret aspekt som Paramātmā. Ved at inkarnere Sig som Satyavatī og Parāśaras søn forklarer Han den vediske kundskab som Vyāsadeva.