Skip to main content

TEXT 3

TEXT 3

Text

Tekst

kṣetra-jñaṁ cāpi māṁ viddhi
sarva-kṣetreṣu bhārata
kṣetra-kṣetrajñayor jñānaṁ
yat taj jñānaṁ mataṁ mama
kṣetra-jñaṁ cāpi māṁ viddhi
sarva-kṣetreṣu bhārata
kṣetra-kṣetrajñayor jñānaṁ
yat taj jñānaṁ mataṁ mama

Synonyms

Synonyms

kṣetra-jñam — den Kenner des Feldes; ca — ebenfalls; api — gewiß; mām — Mich; viddhi — wisse; sarva — allen; kṣetreṣu — in körperlichen Feldern; bhārata — o Nachkomme Bharatas; kṣetra — das Tätigkeitsfeld (der Körper); kṣetra-jñayoḥ — und den Kenner des Feldes; jñānam — Wissen über; yat — das, was; tat — dies; jñānam — Wissen; matam — Ansicht; mama — Meine.

kṣetra-jñam — (som) handlingsfeltets kender; ca — også; api — afgjort; mām — Mig; viddhi — forstå; sarva — i alle; kṣetreṣu — kropslige handlingsfelter; bhārata — O Bharatas efterkommer; kṣetra — om handlingsfeltet (kroppen); kṣetra-jñayoḥ — og feltets kender; jñānam — viden; yat — det, som; tat — det (er); jñānam — viden; matam — mening; mama — Min.

Translation

Translation

O Nachkomme Bharatas, du solltest verstehen, daß Ich ebenfalls der Kenner in allen Körpern bin, und den Körper und seinen Besitzer zu kennen wird als Wissen bezeichnet. Das ist Meine Ansicht.

O Bharatas efterkommer, du må forstå, at Jeg er også kenderen i alle kroppe, og at forstå denne krop og dens kender kaldes viden. Det er Min konklusion.

Purport

Purport

ERLÄUTERUNG: Die Frage in bezug auf den Körper und den Kenner des Körpers, das heißt die Seele und die Überseele, bringt drei Hauptthemen mit sich: der Herr, das Lebewesen und die Materie. In jedem Tätigkeitsfeld, das heißt in jedem Körper, gibt es zwei Seelen: die individuelle Seele und die Überseele. Die Überseele ist eine vollständige Erweiterung der Höchsten Persönlichkeit Gottes, Kṛṣṇa, und deshalb sagt Kṛṣṇa hier: „Ich bin auch der Kenner des Körpers, aber Ich bin nicht der individuelle Kenner. Ich bin der höchste Kenner. Ich bin in jedem Körper als Paramātmā, als Überseele, gegenwärtig.“

FORKLARING: I diskussionen af kroppen og kroppens kendere (sjælen og Oversjælen) lærer vi om tre ting: Herren, det levende væsen og materie. I alle handlingsfelter eller kroppe er der to sjæle: den individuelle sjæl og Oversjælen. Eftersom Oversjælen er den fuldstændige ekspansion af Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, erklærer Kṛṣṇa: “Jeg er også kenderen, men Jeg er ikke kroppens individuelle kender. Jeg er overkenderen. Jeg er til stede i alle kroppe som Paramātmā eller Oversjælen.”

Wenn man das Thema des Tätigkeitsfeldes und des Kenners des Feldes eingehend studiert, so wie es in der Bhagavad-gītā beschrieben wird, kann man Wissen erlangen.

Hvis man nøje studerer handlingsfeltet og handlingsfeltets kendere, sådan som de præsenteres i Bhagavad-gītā, kan man komme til viden.

Der Herr sagt: „Ich bin der Kenner des Tätigkeitsfeldes in jedem individuellen Körper.“ Das Individuum ist der Kenner seines eigenen Körpers, aber es ist sich nicht anderer Körper bewußt. Die Höchste Persönlichkeit Gottes, die als Überseele in allen Körpern anwesend ist, weiß alles über alle Körper. Sie kennt alle Körper in allen verschiedenen Lebensformen. Ein Bürger kennt vielleicht sein eigenes Stück Land, doch der König kennt nicht nur seinen Palast, sondern auch alle Ländereien, die die einzelnen Bürger besitzen. Ebenso kann man sich individuell als Besitzer des Körpers bezeichnen, doch der Höchste Herr ist der Besitzer aller Körper. Der König ist der ursprüngliche Besitzer des Königreiches, und der Bürger ist der abhängige Besitzer. Ebenso ist der Höchste Herr der höchste Besitzer aller Körper.

Herren erklærer: “Jeg er handlingsfeltets kender i alle individuelle kroppe.” Hvert enkelt individ er nok kenderen af sin egen krop, men han er ikke bekendt med andre kroppe. Guddommens Højeste Personlighed, der er til stede i alle kroppe som Oversjælen, ved derimod alt om alle kroppe. Han kender alle de forskellige kroppe i alle de forskellige livsformer. En borger ved måske alt om sin egen jordlod, men kongen kender ikke blot sit eget palads, men også alle de besiddelser, som de individuelle borgere ejer. På samme måde kan man være kroppens individuelle besidder, men den Højeste Herre er ejeren af samtlige kroppe. Kongen er den primære ejer af kongeriget, og borgeren er den sekundære ejer. På samme måde er den Højeste Herre alle kroppes højeste ejer.

Der Körper besteht aus Sinnen. Der Höchste Herr ist Hṛṣīkeśa, „der Lenker der Sinne“. Er ist der ursprüngliche Lenker der Sinne, genau wie der König der ursprüngliche Lenker aller Tätigkeiten im Staate ist; die Bürger sind untergeordnete Lenker. Wenn der Herr sagt: „Ich bin ebenfalls der Kenner“, so meint Er damit, daß Er der höchste Kenner ist – im Gegensatz zur individuellen Seele, die nur ihren eigenen Körper kennt. In den vedischen Schriften heißt es in diesem Zusammenhang:

Kroppen består af sanser. Den Højeste Herre kaldes Hṛṣīkeśa, der betyder “sansernes herre”. Han er sansernes oprindelige hersker, ligesom kongen er den oprindelige hersker over alle aktiviteter i staten. Borgerne er sekundære herskere. Herren erklærer: “Jeg er også kenderen.” Dette betyder, at Han er overkenderen. Den individuelle sjæl kender kun sin bestemte krop. Det forklares i den vediske litteratur (Mahābhārata 12.339.6):

kṣetrāṇi hi śarīrāṇi
bījaṁ cāpi śubhāśubhe
tāni vetti sa yogātmā
tataḥ kṣetra-jña ucyate
kṣetrāṇi hi śarīrāṇi
bījaṁ cāpi śubhāśubhe
tāni vetti sa yogātmā
tataḥ kṣetra-jña ucyate

Der Körper wird kṣetra genannt, und in ihm befinden sich der Besitzer des Körpers und der Höchste Herr, der sowohl den Körper als auch den Besitzer des Körpers kennt. Deshalb ist Er der Kenner aller Felder. Der Unterschied zwischen dem Tätigkeitsfeld, dem Kenner der Tätigkeiten und dem höchsten Kenner der Tätigkeiten wird im folgenden beschrieben. Vollkommenes Wissen von der Beschaffenheit des Körpers, der Beschaffenheit der individuellen Seele und der Beschaffenheit der Überseele wird in den vedischen Schriften als jñāna bezeichnet. Das ist Kṛṣṇas Ansicht. Zu verstehen, daß die Seele und die Überseele eins und doch verschieden sind, ist Wissen. Wer das Tätigkeitsfeld und den Kenner der Tätigkeit nicht versteht, verfügt nicht über vollkommenes Wissen. Man muß die Stellung von prakṛti (der Natur), puruṣa (dem Genießer der Natur) und īśvara (dem Kenner, der sowohl die Natur als auch die individuelle Seele beherrscht und lenkt) verstehen. Man darf diese drei in ihren verschiedenen Eigenschaften und Funktionen nicht miteinander verwechseln, ebenso wie man auch den Maler, das Gemälde und die Staffelei nicht miteinander verwechseln darf. Die materielle Welt, die das Feld der Tätigkeiten ist, ist die Natur, und der Genießer der Natur ist das Lebewesen, und über beiden steht der höchste Herrscher, die Persönlichkeit Gottes. In den vedischen Schriften (Śvetāśvatara Upaniṣad 1.12) heißt es: bhoktā bhogyaṁ preritāraṁ ca matvā/ sarvaṁ proktaṁ tri-vidhaṁ brahmam etat. Es gibt drei Auffassungen vom Brahman: prakṛti ist Brahman als das Feld der Tätigkeiten; auch der jīva (die individuelle Seele) ist Brahman, und er versucht, die materielle Natur zu beherrschen, und der Beherrscher von beiden ist ebenfalls Brahman, aber Er ist der wirkliche Herrscher.

Denne krop kaldes kṣetra, og inden i kroppen bor kroppens ejer og den Højeste Herre, der kender både kroppen og kroppens ejer. Derfor betegnes Han som kenderen af alle handlingsfelter. Forskellen på handlingsfeltet, den, der kender handlingerne, og den højeste kender af alle handlinger bliver beskrevet i det følgende. Fuldstændig viden om naturen af kroppen, den individuelle sjæl og Oversjælen kaldes i den vediske litteratur for jñāna. Det er Kṛṣṇas forståelse. At forstå både sjælen og Oversjælen som ét med og dog forskellige fra hinanden er viden. Hvis man ikke forstår handlingsfeltet og handlingernes kender, kan man ikke siges at have fuldkommen viden. Man må forstå beskaffenheden af prakṛti (naturen), puruṣa (naturens nyder, den individuelle sjæl) og īśvara (kenderen, der styrer eller behersker både naturen og den individuelle sjæl). Man må ikke forveksle dem med hinanden i deres forskellige kapaciteter. Man må ikke forveksle maleren, maleriet og staffeliet med hinanden. Denne materielle verden, der er handlingsfeltet, er naturen, naturens nyder er det levende væsen, og over dem begge findes den højeste hersker, Guddommens Personlighed. Vi finder den følgende forklaring i de vediske skrifter (Śvetāśvatara Upaniṣad 1.12): bhoktā bhogyaṁ preritāraṁ ca matvā, sarvaṁ proktaṁ tri-vidhaṁ brahmam etat. Der findes tre Brahman-opfattelser: Prakṛti er Brahman i form af handlingsfeltet, jīvaen (den individuelle sjæl) er også Brahman, der prøver at herske over den materielle natur, og herskeren over dem begge er ligeledes Brahman, men Han er den virkelige hersker.

In diesem Kapitel wird auch erklärt, daß einer dieser beiden Kenner fehlbar ist und der andere unfehlbar. Der eine ist übergeordnet, und der andere ist untergeordnet. Wer glaubt, die beiden Kenner des Feldes seien ein und dasselbe, widerspricht der Höchsten Persönlichkeit Gottes, die hier unmißverständlich sagt: „Ich bin ebenfalls der Kenner des Tätigkeitsfeldes.“ Wer ein Seil fälschlich für eine Schlange hält, hat kein Wissen. Es gibt verschiedenste Arten von Körpern, und in jedem Körper gibt es verschiedene Besitzer. Weil jede individuelle Seele eine individuelle Fähigkeit hat, über die materielle Natur zu herrschen, gibt es unterschiedliche Körper. Aber in jedem Körper ist auch der Höchste als der Lenker gegenwärtig. Das Wort ca ist hier von Bedeutung, da es auf die Gesamtheit aller Körper hinweist. Das ist die Ansicht von Śrīla Baladeva Vidyābhūṣaṇa. Kṛṣṇa ist die Überseele, die Sich in jedem einzelnen Körper neben der individuellen Seele befindet. Und Kṛṣṇa sagt hier ausdrücklich, wirkliches Wissen bedeute zu verstehen, daß die Überseele sowohl das Tätigkeitsfeld als auch den begrenzten Genießer lenkt.

Det bliver også forklaret i dette kapitel, at af de to kendere er den ene fejlbarlig og den anden ufejlbarlig. Den ene er overordnet og den anden underordnet. Den, der anser de to kendere af handlingsfeltet for at være én og samme, modsiger Guddommens Højeste Personlighed, der her fastslår meget tydeligt: “Jeg er også handlingsfeltets kender.” At forveksle et reb med en slange kan ikke kaldes viden. Der findes forskellige slags kroppe, og der findes forskellige ejere af disse kroppe. Eftersom hver eneste individuel sjæl har sin individuelle kapacitet til at herske over den materielle natur, findes der forskellige kroppe. Men den Højeste er også til stede i dem som herskeren. Ordet ca er vigtigt, for det refererer til det totale antal kroppe. Det er Śrīla Baladeva Vidyābhūṣaṇas konklusion. Kṛṣṇa er Oversjælen, der befinder sig i hver eneste krop sammen med den individuelle sjæl. Og her siger Kṛṣṇa udtrykkeligt, at virkelig viden vil sige at forstå, at Oversjælen behersker både handlingsfeltet og den begrænsede nyder.