TEXTS 41-42

Text

Tekst

sakheti matvā prasabhaṁ yad uktaṁ
he kṛṣṇa he yādava he sakheti
ajānatā mahimānaṁ tavedaṁ
mayā pramādāt praṇayena vāpi

yac cāvahāsārtham asat-kṛto ’si
vihāra-śayyāsana-bhojaneṣu
eko ’tha vāpy acyuta tat-samakṣaṁ
tat kṣāmaye tvām aham aprameyam

Synonyms

sakhā — Freund; iti — somit; matvā — denkend; prasabham — überheblich; yat — alles, was; uktam — gesagt; he kṛṣṇa — o Kṛṣṇa; he yādava — o Yādava; he sakhe — o mein lieber Freund; iti — auf diese Weise; ajānatā — ohne zu kennen; mahimānam — Herrlichkeit; tava — Deine; idam — dies; mayā — von mir; pramādāt — aus Dummheit; praṇayena — aus Liebe; vā api — entweder; yat — alles, was; ca — auch; avahāsa- artham — im Scherz; asat-kṛtaḥ — mißachtet; asi — Du wurdest; vihāra — beim Ausruhen; śayyā — beim Liegen; āsana — beim Sitzen; bhojaneṣu — oder beim gemeinsamen Essen; ekaḥ — allein; atha vā — oder; api — auch; acyuta — o Unfehlbarer; tat-samakṣam — unter Gefährten; tat — all jene; kṣāmaye — bitte um Vergebung; tvām — Dich; aham — ich; aprameyam — unermeßlich.

sakhā — en ven; iti — således; matvā — idet jeg har tænkt; prasabham — formasteligt; yat — hvad end; uktam — er blevet sagt; he kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; he yādava — O Yādava; he sakhe — O min kære ven; iti — således; ajānatā — uden at kende; mahimānam — herligheder; tava — Dine; idam — dette; mayā — af mig; pramādāt — af tåbelighed; praṇayena — af kærlighed; vā api — enten; yat — hvad end; ca — også; avahāsa-artham — for sjov; asat-kṛtaḥ — krænket; asi — Du er blevet; vihāra — når vi slappede af; śayyā — når vi lå ned; āsana — når vi sad; bhojaneṣu — eller når vi spiste sammen; ekaḥ — alene; atha vā — eller; api — også; acyuta — O Du ufejlbarlige; tat-samakṣam — blandt ledsagere; tat — for alle disse; kṣāmaye — beder om tilgivelse; tvām — Dig; aham — Jeg; aprameyam — (Dig) der er umålelig.

Translation

Da ich Dich für meinen Freund hielt, habe ich Dich in meiner Unbesonnenheit mit „o Kṛṣṇa“, „o Yādava“, „o mein Freund“ angesprochen, ohne Deine Herrlichkeit zu kennen. Bitte vergib mir alles, was ich aus Verrücktheit oder aus Liebe getan haben mag. Ich habe Dich oft mißachtet, indem ich mit Dir scherzte, während wir uns zusammen ausruhten, auf dem gleichen Bett lagen, zusammen saßen oder miteinander speisten, manchmal allein und manchmal in der Gegenwart vieler Freunde. O Unfehlbarer, bitte verzeihe mir all diese Vergehen.

Uden at kende Dine herligheder har jeg i den tro, at Du var min ven, overilet tiltalt Dig som “O Kṛṣṇa”, “O Yādava” og “O min ven”. Tilgiv mig venligst for det, jeg har gjort af galskab eller kærlighed. Ved at spøge med Dig, når vi slappede af og lå på samme seng eller sammen indtog vore måltider alene eller i venners lag, har jeg krænket Dig mange gange. O Du ufejlbarlige, vær god at undskylde mig for alle disse forseelser.

Purport

ERLÄUTERUNG: Obwohl Sich Kṛṣṇa vor Arjuna in Seiner universalen Form offenbart, erinnert sich Arjuna an seine freundschaftliche Beziehung zu Kṛṣṇa und bittet Ihn daher um Verzeihung für die vielen ungezwungenen Gesten, die er sich aufgrund ihrer Freundschaft erlaubt hatte. Arjuna gesteht ein, daß er zuvor nicht gewußt habe, daß Kṛṣṇa eine solche universale Form annehmen könne, obwohl er als Kṛṣṇas vertrauter Freund von Ihm bereits darüber gehört hatte. Arjuna wußte nicht, wie oft er Kṛṣṇa mißachtet hatte, indem er Ihn mit „o mein Freund“, „o Kṛṣṇa“, „o Yādava“ usw. ansprach, ohne sich dabei über Kṛṣṇas Größe bewußt zu sein. Aber Kṛṣṇa ist so gütig und barmherzig, daß Er trotz Seiner Füllen zu Arjuna eine freundschaftliche Beziehung unterhielt. Dies ist die Natur des transzendentalen liebevollen Austausches zwischen dem Gottgeweihten und dem Herrn. Die Beziehung zwischen dem Lebewesen und Kṛṣṇa besteht ewig, und wie wir aus dem Verhalten Arjunas ersehen können, kann man sie nicht vergessen. Obwohl Arjuna die Füllen Kṛṣṇas in der universalen Form gesehen hat, kann er seine freundschaftliche Beziehung zu Ihm nicht vergessen.

FORKLARING: Selv om Kṛṣṇa havde vist Sig for Arjuna i Sin universelle form, kunne Arjuna ikke glemme sit venskabelige forhold til Kṛṣṇa og bad Ham derfor om tilgivelse for de mange uformelle gestus, der opstår af venskab. Han indrømmede, at førhen var han ikke klar over, at Kṛṣṇa kunne antage sådan en universel form, selv om Kṛṣṇa som hans nære ven havde forklaret det for ham. Arjuna havde ikke tal på alle de gange, han kunne have krænket Kṛṣṇa ved at tiltale Ham som “O min ven”, “O Kṛṣṇa” eller “O Yādava” uden at være bevidst om Kṛṣṇas overdådighed. Men Kṛṣṇa er så venlig og barmhjertig, at Han på trods af Sin overdådighed legede med Arjuna som en ven. Sådan er den transcendentale kærlighedsudveksling mellem Herren og den hengivne. Forholdet mellem det levende væsen og Kṛṣṇa ligger fast for evigt. Som vi kan se det fra Arjunas adfærd, kan det ikke brydes. Selv om Arjuna havde set den universelle forms overdådighed, kunne han ikke glemme sit venskabsforhold til Kṛṣṇa.