TEXT 2

Text

Tekst

bhavāpyayau hi bhūtānāṁ
śrutau vistaraśo mayā
tvattaḥ kamala-patrākṣa
māhātmyam api cāvyayam

Synonyms

bhava — Erscheinen; apyayau — Fortgehen; hi — gewiß; bhūtānām — aller Lebewesen; śrutau — sind gehört worden; vistaraśaḥ — im einzelnen; mayā — von mir; tvattaḥ — von Dir; kamala-patra-akṣa — o Lotosäugiger; māhātmyam — Herrlichkeit; api — auch; ca — und; avyayam — unerschöpfliche.

bhava — fremkomst; apyayau — og forsvinden; hi — afgjort; bhūtānām — alle levende væseners; śrutau — er blevet hørt; vistaraśaḥ — i detaljer; mayā — af mig; tvattaḥ — fra Dig; kamala-patra-akṣa — O Du lotusøjede; māhātmyam — herligheder; api — også; ca — og; avyayam — de uudtømmelige.

Translation

O Lotosäugiger, ich habe von Dir im einzelnen über das Erscheinen und Fortgehen aller Lebewesen gehört und habe Deine unerschöpfliche Herrlichkeit erkannt.

O Du lotusøjede, jeg har hørt Dig udførligt forklare mig om alle levende væseners tilsynekomst og forsvinden og har forstået Din uudtømmelige pragt og Dine herligheder.

Purport

ERLÄUTERUNG: Arjuna spricht Śrī Kṛṣṇa hier voller Freude als „Lotosäugiger“ an (Kṛṣṇas Augen gleichen den Blütenblättern einer Lotosblume), denn Kṛṣṇa hat in einem vorangegangenen Kapitel bestätigt: ahaṁ kṛtsnasya jagataḥ prabhavaḥ pralayas tathā. „Ich bin die Ursache des Entstehens und Vergehens der gesamten materiellen Manifestation.“ Arjuna hat hierüber vom Herrn in allen Einzelheiten gehört. Ferner weiß Arjuna, daß Kṛṣṇa über allem Entstehen und Vergehen steht, obwohl Er die Ursache davon ist. Wie der Herr im Neunten Kapitel erklärte, ist Er alldurchdringend, obwohl Er nicht überall persönlich gegenwärtig ist. Das ist die unbegreifliche Macht Kṛṣṇas, die Arjuna, wie er hier erklärt, genau verstanden hat.

FORKLARING: I sin glæde kalder Arjuna Kṛṣṇa for “lotusøjet” (Kṛṣṇas øjne ser nøjagtigt ud som kronbladene på en lotusblomst), for i et tidligere kapitel (Bg. 7.6) forsikrede Kṛṣṇa ham, ahaṁ kṛtsnasya jagataḥ, prabhavaḥ pralayas tathā: “Jeg står bag hele denne materielle manifestations fremkomst og forsvinden.” Arjuna har hørt om dette i detaljer fra Herren. Desuden ved Arjuna, at selv om Kṛṣṇa er årsagen til al fremkomst og forsvinden, er Han alligevel hævet over dem. Som Herren bemærkede i kapitel 9 (vers 4), er Han altgennemtrængende, og alligevel er Han ikke personligt til stede overalt. Det er denne Kṛṣṇas ufattelige overdådighed, som Arjuna indrømmer at have forstået til bunds.