TEXT 8

Text

Tekst

ahaṁ sarvasya prabhavo
mattaḥ sarvaṁ pravartate
iti matvā bhajante māṁ
budhā bhāva-samanvitāḥ

Synonyms

aham — Ich; sarvasya — von allem; prabhavaḥ — die Quelle der Erzeugung; mattaḥ — von Mir; sarvam — alles; pravartate — geht aus; iti — so; matvā — kennend; bhajante — geben sich hin; mām — Mir; budhāḥ — die Gelehrten; bhāva-samanvitāḥ — mit großer Aufmerksamkeit.

aham — Jeg; sarvasya — af alting; prabhavaḥ — kilden til skabelse; mattaḥ — fra Mig; sarvam — alting; pravartate — udstrømmer; iti — således; matvā — idet de har forstået; bhajante — bliver hengivne; mām — mod Mig; budhāḥ — de lærde; bhāva-samanvitāḥ — med stor opmærksomhed.

Translation

Ich bin der Ursprung aller spirituellen und materiellen Welten. Alles geht von Mir aus. Die Weisen, die dies vollkommen verstanden haben, beschäftigen sich in Meinem hingebungsvollen Dienst und verehren Mich von ganzem Herzen.

Jeg er kilden til alle åndelige og materielle verdener. Alt kommer fra Mig. De vise, der forstår dette til fulde, engagerer sig i Min hengivne tjeneste og tilbeder Mig af hele deres hjerte.

Purport

ERLÄUTERUNG: Ein großer Gelehrter, der die Veden gründlich studiert hat, der Wissen von Autoritäten wie Śrī Caitanya empfangen hat und der diese Lehren anzuwenden weiß, versteht, daß Kṛṣṇa der Ursprung von allem ist, was in den materiellen und spirituellen Welten existiert, und weil er dies vollkommen verstanden hat, beschäftigt er sich unerschütterlich im hingebungsvollen Dienst des Höchsten Herrn. Er kann niemals, weder von irgendwelchen Narren noch von unsinnigen Kommentaren, von diesem Pfad abgebracht werden. Alle vedischen Schriften erklären übereinstimmend, daß Kṛṣṇa der Ursprung Brahmās, Śivas und aller anderen Halbgötter ist. Im Atharva Veda (Gopāla-tāpanī Upaniṣad 1.24) heißt es: yo brahmāṇaṁ vidadhāti pūrvaṁ yo vai vedāṁś ca gāpayati sma kṛṣṇaḥ. „Es war Kṛṣṇa, der zu Beginn Brahmā das vedische Wissen offenbarte und der in der Vergangenheit das vedische Wissen verkündete.“ Weiterhin heißt es in der Nārāyaṇa Upaniṣad (1): atha puruṣo ha vai nārāyaṇo ’kāmayata prajāḥ sṛjeyeti. „Darauf hatte die Höchste Persönlichkeit Nārāyaṇa den Wunsch, Lebewesen zu erschaffen.“ Die Upaniṣad fährt fort: nārāyaṇād brahmā jāyate, nārāyaṇād prajāpatiḥ prajāyate, nārāyaṇād indro jāyate, nārāyaṇād aṣṭau vasavo jāyante, nārāyaṇād ekādaśa rudrā jāyante, nārāyaṇād dvādaśādityāḥ. „Von Nārāyaṇa wurde Brahmā geboren, und von Nārāyaṇa wurden ebenfalls die Patriarchen geboren. Von Nārāyaṇa wurde Indra geboren, von Nārāyaṇa wurden die acht Vasus geboren, von Nārāyaṇa wurden die elf Rudras geboren, und von Nārāyaṇa wurden die zwölf Ādityas geboren.“ Dieser Nārāyaṇa ist eine Erweiterung Kṛṣṇas.

FORKLARING: En lærd person, der har studeret Vedaerne til bunds og har viden fra autoriteter som Herren Caitanya, og som ved, hvordan man lever denne lære i praksis, kan forstå, at Kṛṣṇa er oprindelsen til alt i både de materielle og åndelige verdener. Da en sådan person ved dette til fulde, bliver han fast forankret i den Højeste Herres hengivne tjeneste. Han kan aldrig blive vildledt af ligegyldigt hvor mange meningsløse kommentarer, han hører, eller af tåber. Hele den vediske litteratur er enig i, at Kṛṣṇa er kilden til Brahmā, Śiva og alle andre halvguder. Der står i Atharva Veda (Gopāla-tāpanī Upaniṣad 1.24), yo brahmāṇaṁ vidadhāti pūrvaṁ, yo vai vedāṁś ca gāpayati sma kṛṣṇaḥ: “Det var Kṛṣṇa, der i begyndelsen underviste Brahmā i vedisk viden, og som udbredte vedisk viden i fortiden.” Og i Nārāyaṇa Upaniṣad (1) står der, atha puruṣo ha vai nārāyaṇo ’kāmayata prajāḥ sṛjeyeti: “Derefter ønskede Guddommens Højeste Personlighed at skabe levende væsener.” Upaniṣaden fortsætter, nārāyaṇād brahmā jāyate, nārāyaṇāt prajāpatiḥ prajāyate, nārāyaṇād indro jāyate, nārāyaṇād aṣṭau vasavo jāyante, nārāyaṇād ekādaśa rudrā jāyante, nārāyaṇād dvādaśādityāḥ: “Fra Nārāyaṇa bliver Brahmā født, og fra Nārāyaṇa bliver patriarkerne også født. Fra Nārāyaṇa bliver Indra født, fra Nārāyaṇa bliver de otte Vasuer født, fra Nārāyaṇa bliver de elleve Rudraer født, og fra Nārāyaṇa bliver de tolv Adityaer født.” Denne Nārāyaṇa er en ekspansion af Kṛṣṇa.

In den gleichen Veden heißt es: brahmaṇyo devakī-putraḥ. „Der Sohn Devakīs, Kṛṣṇa, ist die Höchste Persönlichkeit.“ (Nārāyaṇa Upaniṣad 4) Weiter heißt es: eko vai nārāyaṇa āsīn na brahmā neśāno nāpo nāgni- somau neme dyāv-āpṛthivī na nakṣatrāṇi na sūryaḥ. „Am Anfang der Schöpfung gab es nur die Höchste Persönlichkeit, Nārāyaṇa. Es gab keinen Brahmā, keinen Śiva, kein Wasser, kein Feuer, keinen Mond, keinen Himmel und keine Erde, keine Sterne am Himmel und keine Sonne.“ (Mahā Upaniṣad 1.2) In der Mahā Upaniṣad wird des weiteren gesagt, daß Śiva aus der Stirn des Höchsten Herrn geboren wurde. Somit besagen die Veden, daß es der Höchste Herr, der Schöpfer Brahmās und Śivas, ist, den man verehren muß.

I de samme Vedaer (Nārāyaṇa Upaniṣad 4) finder vi, brahmaṇyo devakī-putraḥ: “Devakīs søn, Kṛṣṇa, er den Højeste Personlighed.” Dernæst står der (Mahā Upaniṣad 1.2), eko vai nārāyaṇa āsīn na brahmā neśano nāpo nāgni-somau neme dyāvā-pṛthivī na nakṣatrāṇi na sūryaḥ: “I skabelsens begyndelse fandtes der kun den Højeste Personlighed, Nārāyaṇa. Der var ingen Brahmā, ingen Śiva, intet vand, ingen ild, ingen måne, ingen stjerner på himlen og ingen sol.” Der står også i Mahā Upaniṣad, at Herren Śiva blev født fra den Højeste Herres pande. Således erklærer Vedaerne, at det er den Højeste Herre, Brahmā og Śivas skaber, der skal tilbedes.

Im Mokṣa-dharma-Teil des Mahābhārata sagt Kṛṣṇa auch:

I Mahābhāratas Mokṣa-dharma-afsnit bemærker Kṛṣṇa også:

prajāpatiṁ ca rudraṁ cāpy
aham eva sṛjāmi vai
tau hi māṁ na vijānīto
mama māyā-vimohitau

„Die Patriarchen, Śiva und andere sind von Mir erschaffen worden, obgleich sie nicht wissen, daß sie von Mir erschaffen wurden, da sie von Meiner illusionierenden Energie getäuscht sind.“

Und im Varāha Purāṇa heißt es:

“Patriarkerne, Śiva og andre bliver skabt af Mig, selv om de ikke ved, at de skabes af Mig, for de vildledes af Min illusoriske energi.”

Der står også i Varāha Purāṇa:

nārāyaṇaḥ paro devas
tasmāj jātaś caturmukhaḥ
tasmād rudro ’bhavad devaḥ
sa ca sarva-jñatāṁ gataḥ

„Nārāyaṇa ist die Höchste Persönlichkeit Gottes, und von Ihm wurde Brahmā geboren, von dem wiederum Śiva geboren wurde.“

“Nārāyaṇa er Guddommens Højeste Personlighed, og fra Ham fødtes Brahmā, fra hvem Śiva blev født.”

Śrī Kṛṣṇa ist der Ursprung aller Generationen, und Er wird die alles bewirkende Ursache genannt. Er sagt: „Weil alles von Mir geboren wurde, bin Ich die ursprüngliche Quelle von allem. Alles untersteht Mir; niemand ist Mir übergeordnet.“ Es gibt keinen anderen höchsten Kontrollierenden als Kṛṣṇa. Jemand, der durch einen echten spirituellen Meister und durch die vedischen Schriften ein solches Verständnis von Kṛṣṇa erlangt, setzt all seine Energie im Kṛṣṇa-Bewußtsein ein und wird so ein wahrer Gelehrter. Im Vergleich zu ihm sind alle anderen, die Kṛṣṇa nicht richtig verstehen, nichts weiter als Narren. Nur ein Narr würde Kṛṣṇa für einen gewöhnlichen Menschen halten. Ein Kṛṣṇa-bewußter Mensch sollte sich nicht von Narren verwirren lassen. Er sollte alle unautorisierten Kommentare und Interpretationen der Bhagavad-gītā meiden und mit Entschlossenheit und Stetigkeit im Kṛṣṇa-Bewußtsein fortschreiten.

Herren Kṛṣṇa er således ophav til alle generationer, og Han er kendt som den mest virksomme eller umiddelbare årsag til alting. Han siger: “Fordi alt bliver født af Mig, er Jeg den oprindelige kilde til alt. Alting er underordnet Mig. Der er ingen, der står over Mig.” Der er ingen anden højeste hersker end Kṛṣṇa. Den, der med henvisning til den vediske litteratur forstår Kṛṣṇa på den måde fra en ægte åndelig mester, engagerer hele sin energi i Kṛṣṇa-bevidsthed og bliver et virkelig lærd menneske. I sammenligning med ham er alle andre, der ingen ordentlig forståelse har af Kṛṣṇa, blot tåber. Kun en tåbe ville anse Kṛṣṇa for at være et almindeligt menneske. En Kṛṣṇa-bevidst person bør ikke lade sig forlede af tåber. Man skal undgå alle uautoriserede kommentarer og fortolkninger af Bhagavad-gītā og med fast beslutsomhed fortsætte med sin Kṛṣṇa-bevidsthed.