Skip to main content

Forord

Avant-propos

Oprindeligt skrev jeg Bhagavad-gītā som den er i den form, der foreligger her. Under den første udgivelse blev det originale manuskript desværre skåret ned til under 400 sider uden illustrationer og uden forklaringer til de fleste af Śrīmad Bhagavad-gītās oprindelige vers. I alle mine andre bøger – Śrīmad-Bhāgavatam, Śrī Iśopaniṣad osv. – er systemet, at jeg først giver selve verset og derefter den engelske translitteration, ord-for-ord oversættelse fra sanskrit til engelsk, oversættelse og forklaring. Det gør bogen meget autoritativ og akademisk, og betydningen bliver selvindlysende. Det pinte mig derfor, da jeg måtte beskære mit originale manuskript. Men da efterspørgslen på Bhagavad-gītā som den er senere voksede betragteligt, opfordrede mange akademikere og hengivne mig til at trykke bogen i dens oprindelige form. Den udgave, der foreligger her, er således et forsøg på at udgive originalmanuskriptet til denne store kundskabsbog med fuldstændige paramparā-forklaringer for at give Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen et mere solidt og progressivt fundament.

Dans tous nos ouvrages – Śrīmad-Bhāgavatam, Śrī Īśopaniṣad, etc. – le verset sanskrit original est suivi de sa translittération, de sa traduction accompagnée des équivalences de chaque mot, puis d’une exégèse détaillée. Ainsi, non seulement l’Écrit garde-t-il son authenticité et son haut niveau d’érudition, mais encore la teneur du savoir étendu qu’il renferme devient-elle évidente et aisément accessible.

Nombre d’érudits et de dévots ayant émis le souhait de nous voir présenter ainsi la Bhagavad-gītā en une édition complète, nous nous efforçons aujourd’hui de répondre à leur requête en leur offrant ce grand livre qui contient l’essence du savoir et des commentaires en tous points conformes à la paramparā, donnant au Mouvement pour la Conscience de Kṛṣṇa de solides assises.

Vores Kṛṣṇabevidstheds-bevægelse er ægte og historisk autoriseret såvel som naturlig og transcendental, for den bygger på Bhagavad-gītā som den er. Den er gradvist ved at blive den mest populære bevægelse i hele verden, især blandt den yngre generation. Den vækker også mere og mere interesse blandt den ældre generation. Ældre mennesker viser interesse i så høj grad, at mine disciples forældre og bedsteforældre opmuntrer os ved at blive livsmedlemmer af vores selskab, Det Internationale Samfund for Kṛṣṇa-bevidsthed. I Los Angeles kom mange fædre og mødre og udtrykte deres taknemmelighed over, at jeg leder Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen over hele verden. Nogle af dem fortalte mig, at det er amerikanernes store held, at jeg har startet Kṛṣṇabevidstheds- bevægelsen i USA. Men i virkeligheden er den egentlige fader til denne bevægelse Herren Kṛṣṇa Selv, siden den blev startet for meget længe siden og er nedsteget til menneskeheden gennem discipelrækken. Hvis jeg har nogen ære i denne forbindelse, tilkommer den ikke mig personligt, men bør gå til min evige åndelige mester, Hans Guddommelige Nåde Oṁ Viṣṇupāda Paramahaṁsa Parivrājakācārya 108 Śrī Śrīmad Bhaktisiddhānta Sarasvatī Gosvāmī Mahārāja Prabhupāda.

Ce mouvement est parfaitement authentique, historiquement bien ancré, naturel à l’âme et totalement spirituel car il s’appuie sur la Bhagavad-gītā telle qu’elle est. Il est en train de devenir très populaire dans le monde entier, notamment chez les jeunes, mais les générations plus anciennes commencent également à s’y intéresser. Ainsi, les parents et les grands-parents de nos disciples nous encouragent en devenant membres. Nombre de pères et de mères sont venus m’exprimer leur gratitude pour avoir répandu ce mouvement à travers le monde. Certains d’entre eux estiment même que c’est une grande chance pour l’Occident. Mais en vérité, la paternité de ce mouvement revient au Seigneur Lui-même, Kṛṣṇa, car c’est Lui qui le créa au début des temps et le fit parvenir jusqu’à nous grâce à une succession de maîtres. Si quelque mérite nous est attribué pour la fondation et la conduite de ce mouvement, il revient en fait à notre maître spirituel éternel, Oṁ Viṣṇupāda Paramahaṁsa Parivrājakācārya 108 Śrī Śrīmad Bhaktisiddhānta Sarasvatī Gosvāmī Mahārāja Prabhupāda.

Hvis jeg overhovedet har nogen fortjeneste i dette forehavende, er det kun, at jeg uden forvanskninger har forsøgt at præsentere Bhagavad-gītā som den er. Før min udgave af Bhagavad-gītā som den er blev langt de fleste engelske versioner udgivet for at opfylde en eller andens personlige ambitioner. Men formålet med vores forsøg på at forklare Bhagavad-gītā som den er er at præsentere Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇas, mission. Vores mål er at videregive det, som Kṛṣṇa gerne vil have, og ikke det, som verdslige spekulanter som politikere, filosoffer eller videnskabsmænd mener, for de har meget lidt forstand på Kṛṣṇa på trods af den viden, de ellers måtte have. Når Kṛṣṇa siger, man-manā bhava mad-bhakto, mad-yājī māṁ namaskuru (Bg. 18.65), hævder vi ikke ligesom de såkaldte kloge, at Kṛṣṇa og Hans indre ånd er forskellige fra hinanden. Kṛṣṇa er absolut, så der er ingen forskel på Kṛṣṇas navn, Kṛṣṇas form, Kṛṣṇas egenskaber, Kṛṣṇas lege osv. Denne absolutte natur hos Kṛṣṇa er svær at forstå for dem, der ikke er Kṛṣṇas hengivne inden for paramparā-systemet (discipelrækken). Normalt forsøger de videnskabsmænd, politikere, filosoffer og svāmīer, der ikke har fuldkomment kendskab til Kṛṣṇa, at tilsidesætte Kṛṣṇa eller slå Ham ihjel, når de skriver kommentarer til Bhagavad-gītā. Sådanne uautoriserede Bhagavad-gītā-kommentarer kaldes māyāvāda-bhāṣya. Herren Caitanya har advaret os mod den slags uautoriserede personer. Herren Caitanya gør det klart, at alle, der prøver at forstå Bhagavad-gītā ud fra et māyāvādī-synspunkt, begår en stor fadæse. Resultatet, som en sådan vildledt læser af Bhagavad-gītā høster, vil være at fare vild på den åndelige vejlednings vej og helt sikkert ikke komme hjem, tilbage til Guddommen.

Notre seul mérite personnel est d’avoir essayé de présenter la Bhagavad-gītā telle quelle, sans l’altérer. Car la presque totalité des éditions qui précédèrent la nôtre furent introduites en Occident sur la base de quelque ambition personnelle. En ce qui nous concerne, nous avons tenté, en présentant la Bhagavad-gītā telle qu’elle est, de transmettre le message de Kṛṣṇa, de Dieu, la Personne Suprême. Nous n’avons d’autre dessein que de faire connaître la volonté de Kṛṣṇa, plutôt que les spéculations de politiciens, savants ou philosophes, qui, en dépit d’un vaste savoir, n’ont guère connaissance de Kṛṣṇa. Lorsque dans la Bhagavad-gītā, Kṛṣṇa dit : man-manā bhava mad-bhakto mad-yājī māṁ namaskuru, nous ne prétendons pas, à l’instar des pseudo-érudits, que s’exprime ici l’Esprit universel qui réside en Kṛṣṇa et non Kṛṣṇa Lui-même. Kṛṣṇa étant absolu, il n’existe aucune différence entre Son nom, Sa forme, Ses attributs, Ses divertissements et Sa personne. Pour autant, cette nature absolue de Kṛṣṇa est très difficile à appréhender pour qui n’est pas Son dévot et n’appartient pas à la paramparā (succession disciplique de maîtres).

En général, les prétendus érudits, philosophes et svāmīs, ou même politiciens, qui commentent la Bhagavad-gītā ont une maigre compréhension de Kṛṣṇa et tentent de L’écarter ou de L’occulter. Śrī Caitanya nous met en garde contre ces commentaires non autorisés, connus en Inde sous le nom de māyāvāda-bhāṣya. Il explique clairement que quiconque essaie de comprendre la Bhagavad-gītā en se référant à la pensée māyāvādī commet une grossière erreur. Ainsi égaré, l’étudiant finit par se détourner de la voie spirituelle et n’est plus en mesure de retourner à Dieu, en son éternelle demeure.

Vores eneste formål med at præsentere Bhagavad-gītā som den er er at lede den betingede elev til formålet, for hvilket Kṛṣṇa nedstiger til denne planet én gang i Brahmās dag eller for hver 8.600.000.000 år. Dette formål bliver forklaret i Bhagavad-gītā, og vi er nødt til at acceptere det, som det er, ellers er der ingen grund til at forsøge at forstå Bhagavad-gītā og dens taler, Herren Kṛṣṇa. Herren Kṛṣṇa talte først Bhagavad-gītā til solguden for nogle hundrede millioner år siden. Den kendsgerning bliver vi nødt til at acceptere, og således kan vi på baggrund af Kṛṣṇas autoritet forstå Bhagavad-gītās historiske betydning uden forvanskning. At fortolke Bhagavad-gītā uden henvisning til Kṛṣṇas ønske er den største forseelse. Hvis man vil reddes fra denne forseelse, bliver man nødt til at forstå Herren som Guddommens Højeste Personlighed, sådan som Han direkte blev forstået af Arjuna, Herren Kṛṣṇas første discipel. En sådan forståelse af Bhagavad-gītā er autoriseret og kan virkelig gavne menneskesamfundet i dets bestræbelse på at erkende livets mission.

En présentant la Bhagavad-gītā telle qu’elle est, nous n’avons pas d’autre motivation que d’offrir à l’étudiant encore conditionné une direction spirituelle qui le mènera au but que Kṛṣṇa propose aux êtres vivants, lorsqu’en chaque jour de Brahmā (c’est-à-dire chaque cycle de 8600000000 d’années) Il descend sur notre planète. Cette destinée est parfaitement décrite dans la Bhagavad-gītā et nous devons la reconnaître comme telle, faute de quoi, on s’évertuera en vain à essayer de comprendre l’ouvrage, tout comme on cherchera vainement à connaître Celui qui l’énonça, Kṛṣṇa. Il y a des centaines de millions d’années, le Seigneur enseigna en tout premier lieu la Bhagavad-gītā au deva du soleil. C’est un fait qu’il faut accepter pour comprendre la signification historique de celle-ci sans faussement l’interpréter, sur la base de l’autorité de Kṛṣṇa. Interpréter la Bhagavad-gītā sans se référer à la volonté du Seigneur, c’est commettre la plus grande des offenses. Aussi, afin de se garder d’un tel outrage, on doit, comme le fit directement Arjuna, Son premier disciple, comprendre que Kṛṣṇa est Dieu, la Personne Suprême. Saisir ainsi le sens de la Bhagavad-gītā constitue la voie authentique, dont on peut affirmer qu’elle est la plus propice au bien-être de la société, car elle permet à l’homme de s’acquitter de la mission qui lui est échue en tant qu’être humain.

Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen er essentiel, da den stiller livets højeste fuldkommenhed til rådighed for menneskeheden. Hvordan dette er tilfældet, bliver forklaret til fulde i Bhagavad-gītā. Materialistiske kværulanter har desværre udnyttet Bhagavad-gītā til at fremme deres egne dæmoniske tendenser og lede folk på vildspor væk fra den rette forståelse af livets enkle og indlysende principper. Alle må forstå, hvordan Gud eller Kṛṣṇa er stor, og alle skal have kendskab til de levende væseners virkelige position. Alle bør vide, at et levende væsen for evigt er en tjener, og at medmindre man tjener Kṛṣṇa, tvinges man til at tjene den materielle verdens illusion i alle dens forskellige afskygninger i den materielle naturs tre kvaliteter og således bestandigt vandre i kredsløbet af fødsel og død. Selv de såkaldte befriede māyāvādī-spekulanter kan ikke undslippe denne proces. Denne kundskab udgør en stor videnskab, og det er for de levende væseners egen skyld, at de alle skal stifte bekendtskab med den.

La voie de la conscience de Kṛṣṇa est essentielle pour la société humaine car elle offre d’atteindre la perfection de l’existence. Comment ? C’est ce qu’explique dans tous les détails la Bhagavad-gītā. Malheureusement, certains ergoteurs matérialistes se sont servis de la Bhagavad-gītā pour légitimer leurs vues démoniaques et détourner les hommes du juste entendement des principes de base de la vie. Or, chacun est tenu de connaître la grandeur de Dieu, de Kṛṣṇa, de même que la véritable position de l’être vivant. Il convient de savoir que l’être doit éternellement servir quelqu’un, et qu’à moins de servir Kṛṣṇa, il lui faut servir l’illusion, sous les diverses formes qu’engendre la combinaison des trois modes d’influence de la nature matérielle, et ainsi errer perpétuellement, prisonnier du cycle des morts et des renaissances, auquel même le māyāvādī – soi-disant libéré – reste soumis. Ce savoir est une grande science, qu’il est dans l’intérêt de tout homme d’assimiler.

Folk i almindelighed, især i denne Kalis tidsalder, lader sig besnære af Kṛṣṇas ydre energi, og de tror fejlagtigt, at mennesket kan blive lykkeligt gennem udvikling af materielle bekvemmeligheder. De har ingen viden om, at den materielle eller ydre natur er meget stærk, for alle er de slavebundet af den materielle naturs strenge love. Et levende væsen er lykkeligt som en uadskillelig del af Herren, og derfor er det dets naturlige funktion at tjene Herren direkte. Men forblændet af illusion forsøger man i stedet at blive lykkelig ved at tjene sin personlige sansetilfredsstillelse på forskellige måder, der aldrig vil gøre én lykkelig. I stedet for at tilfredsstille sine egne materielle sanser bør man derfor tilfredsstille Herrens sanser. Det er livets højeste fuldkommenhed. Herren ønsker dette, og Han forlanger det. Man må forstå dette centrale punkt i Bhagavad- gītā. Vores Kṛṣṇabevidstheds-bevægelse lærer hele verden dette centrale punkt, og fordi vi ikke forvansker temaet i Bhagavad-gītā som den er, må alle, der for alvor er interesseret i at få fuldt udbytte af at læse Bhagavad- gītā, hente hjælp hos Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen for i praksis at kunne forstå Bhagavad-gītā under Herrens direkte vejledning. Vi håber derfor, at folk vil få den største gavn af at læse Bhagavad-gītā som den er, sådan som vi har fremlagt den her, og hvis blot ét eneste menneske bliver Herrens rene hengivne, vil vi anse vores bestræbelse for vellykket.

En cet âge de Kali, la plupart des gens sont fascinés par l’énergie externe de Kṛṣṇa. Ils sont persuadés que s’ils parviennent à accroître les commodités matérielles de la vie, ils trouveront le bonheur. Ils mésestiment la puissante nature matérielle qui emprisonne les êtres dans ses lois rigoureuses. L’être vivant fait partie intégrante du Seigneur. C’est pourquoi il ne saurait trouver le bonheur autrement qu’en servant le Seigneur, autrement qu’en remplissant sa fonction originelle. Ensorcelé par l’illusion, il s’efforce pourtant d’accéder à ce bonheur en servant ses sens de diverses façons, et invariablement, il échoue car la plus haute perfection de l’existence consiste à servir les sens du Seigneur plutôt que les siens propres. Ce commandement du Seigneur est l’idée maîtresse de la Bhagavad-gītā. Il faut comprendre ce message essentiel que le Mouvement pour la Conscience de Kṛṣṇa s’efforce d’enseigner au monde. Du fait que nous n’altérons aucunement la Bhagavad-gītā, quiconque veut sincèrement tirer le meilleur parti de son étude doit recourir à notre mouvement. Alors parviendra-t-il, sous la conduite personnelle du Seigneur, à un entendement pratique des enseignements qu’elle contient. Nous souhaitons donc vivement que par l’étude du présent ouvrage, la Bhagavad-gītā telle qu’elle est, chacun puisse obtenir le plus grand des bienfaits. Même si un seul homme, grâce à elle, devient un pur dévot du Seigneur, nous considérerons que nos efforts ont été couronnés de succès.

A. C. Bhaktivedanta Swami
Den 12. maj 1971
Sydney, Australien

A. C. Bhaktivedanta Swami
12 Mai 1971
Sydney, Australie