Forord
Vorwort
Oprindeligt skrev jeg Bhagavad-gītā som den er i den form, der foreligger her. Under den første udgivelse blev det originale manuskript desværre skåret ned til under 400 sider uden illustrationer og uden forklaringer til de fleste af Śrīmad Bhagavad-gītās oprindelige vers. I alle mine andre bøger – Śrīmad-Bhāgavatam, Śrī Iśopaniṣad osv. – er systemet, at jeg først giver selve verset og derefter den engelske translitteration, ord-for-ord oversættelse fra sanskrit til engelsk, oversættelse og forklaring. Det gør bogen meget autoritativ og akademisk, og betydningen bliver selvindlysende. Det pinte mig derfor, da jeg måtte beskære mit originale manuskript. Men da efterspørgslen på Bhagavad-gītā som den er senere voksede betragteligt, opfordrede mange akademikere og hengivne mig til at trykke bogen i dens oprindelige form. Den udgave, der foreligger her, er således et forsøg på at udgive originalmanuskriptet til denne store kundskabsbog med fuldstændige paramparā-forklaringer for at give Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen et mere solidt og progressivt fundament.
Ursprünglich verfaßte ich die Bhagavad-gītā wie sie ist in der Form, wie sie jetzt vorliegt. Bei der ersten Veröffentlichung dieses Buches wurde das Originalmanuskript leider auf weniger als 400 Seiten gekürzt, wobei die Illustrationen und die meisten Erläuterungen zu den Versen der Śrīmad Bhagavad-gītā weggelassen wurden. In all meinen anderen Büchern – Śrīmad-Bhāgavatam, Śrī Īśopaniṣad usw. – folge ich dem System, zuerst den ursprünglichen Vers wiederzugeben, gefolgt von der englischen Transliteration, den Sanskrit-Englisch-Synonymen, der Übersetzung und der Erläuterung. Dadurch wird das Buch authentisch und wissenschaftlich, und die Bedeutung tritt klar zutage. Ich war daher nicht sehr glücklich, als ich mein Originalmanuskript kürzen mußte. Doch später, als die Nachfrage nach der Bhagavad-gītā wie sie ist beträchtlich stieg, wurde ich von vielen Gelehrten und Gottgeweihten gebeten, das Buch in seiner ursprünglichen Form zu veröffentlichen. Mit der vorliegenden Ausgabe soll nun das Originalmanuskript dieses bedeutenden Werkes mit vollständiger paramparā-Erklärung präsentiert werden, um so die Bewegung für Kṛṣṇa-Bewußtsein nachhaltiger zu etablieren und zu verbreiten.
Vores Kṛṣṇabevidstheds-bevægelse er ægte og historisk autoriseret såvel som naturlig og transcendental, for den bygger på Bhagavad-gītā som den er. Den er gradvist ved at blive den mest populære bevægelse i hele verden, især blandt den yngre generation. Den vækker også mere og mere interesse blandt den ældre generation. Ældre mennesker viser interesse i så høj grad, at mine disciples forældre og bedsteforældre opmuntrer os ved at blive livsmedlemmer af vores selskab, Det Internationale Samfund for Kṛṣṇa-bevidsthed. I Los Angeles kom mange fædre og mødre og udtrykte deres taknemmelighed over, at jeg leder Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen over hele verden. Nogle af dem fortalte mig, at det er amerikanernes store held, at jeg har startet Kṛṣṇabevidstheds- bevægelsen i USA. Men i virkeligheden er den egentlige fader til denne bevægelse Herren Kṛṣṇa Selv, siden den blev startet for meget længe siden og er nedsteget til menneskeheden gennem discipelrækken. Hvis jeg har nogen ære i denne forbindelse, tilkommer den ikke mig personligt, men bør gå til min evige åndelige mester, Hans Guddommelige Nåde Oṁ Viṣṇupāda Paramahaṁsa Parivrājakācārya 108 Śrī Śrīmad Bhaktisiddhānta Sarasvatī Gosvāmī Mahārāja Prabhupāda.
Unsere Bewegung für Kṛṣṇa-Bewußtsein ist authentisch, historisch autorisiert, natürlich und transzendental, weil sie auf der Bhagavad-gītā wie sie ist gründet. Sie wird allmählich zur populärsten Bewegung auf der ganzen Welt, insbesondere unter der jüngeren Generation. Aber auch die ältere Generation zeigt wachsendes Interesse, ja viele Väter und Großväter meiner Schüler beginnen uns zu fördern und werden ”Lifemembers” unserer bedeutenden Gesellschaft, der Internationalen Gesellschaft für Kṛṣṇa-Bewußtsein. In Los Angeles besuchten mich viele Väter und Mütter und dankten mir für die Gründung der Bewegung für Kṛṣṇa-Bewußtsein, die sich jetzt überall auf der Welt verbreitet. Einige von ihnen sagten, es sei ein großes Glück für die Amerikaner, daß ich die Bewegung für Kṛṣṇa-Bewußtsein in Amerika begann. Der ursprüngliche Vater dieser Bewegung jedoch ist Śrī Kṛṣṇa Selbst, da sie vor langer Zeit von Ihm ausging und durch die Schülernachfolge in die menschliche Gesellschaft herabkam. Wenn ich in diesem Zusammenhang irgendein Verdienst habe, so kommt es nicht mir persönlich zu, sondern gebührt meinem ewigen spirituellen Meister, His Divine Grace Oṁ Viṣṇupāda Paramahaṁsa Parivrājakācarya 108 Śrī Śrīmad Bhaktisiddhānta Sarasvatī Gosvāmī Mahārāja Prabhupāda.
Hvis jeg overhovedet har nogen fortjeneste i dette forehavende, er det kun, at jeg uden forvanskninger har forsøgt at præsentere Bhagavad-gītā som den er. Før min udgave af Bhagavad-gītā som den er blev langt de fleste engelske versioner udgivet for at opfylde en eller andens personlige ambitioner. Men formålet med vores forsøg på at forklare Bhagavad-gītā som den er er at præsentere Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇas, mission. Vores mål er at videregive det, som Kṛṣṇa gerne vil have, og ikke det, som verdslige spekulanter som politikere, filosoffer eller videnskabsmænd mener, for de har meget lidt forstand på Kṛṣṇa på trods af den viden, de ellers måtte have. Når Kṛṣṇa siger, man-manā bhava mad-bhakto, mad-yājī māṁ namaskuru (Bg. 18.65), hævder vi ikke ligesom de såkaldte kloge, at Kṛṣṇa og Hans indre ånd er forskellige fra hinanden. Kṛṣṇa er absolut, så der er ingen forskel på Kṛṣṇas navn, Kṛṣṇas form, Kṛṣṇas egenskaber, Kṛṣṇas lege osv. Denne absolutte natur hos Kṛṣṇa er svær at forstå for dem, der ikke er Kṛṣṇas hengivne inden for paramparā-systemet (discipelrækken). Normalt forsøger de videnskabsmænd, politikere, filosoffer og svāmīer, der ikke har fuldkomment kendskab til Kṛṣṇa, at tilsidesætte Kṛṣṇa eller slå Ham ihjel, når de skriver kommentarer til Bhagavad-gītā. Sådanne uautoriserede Bhagavad-gītā-kommentarer kaldes māyāvāda-bhāṣya. Herren Caitanya har advaret os mod den slags uautoriserede personer. Herren Caitanya gør det klart, at alle, der prøver at forstå Bhagavad-gītā ud fra et māyāvādī-synspunkt, begår en stor fadæse. Resultatet, som en sådan vildledt læser af Bhagavad-gītā høster, vil være at fare vild på den åndelige vejlednings vej og helt sikkert ikke komme hjem, tilbage til Guddommen.
Wenn mir hierbei persönlich irgendein Verdienst zukommen sollte, dann nur, weil ich versucht habe, die Bhagavad-gītā so wie sie ist, ohne Verfälschung, zu präsentieren. Vor meiner Ausgabe der Bhagavad-gītā wie sie ist wurden fast alle englischen Übersetzungen der Bhagavad- gītā nur mit dem Ziel veröffentlicht, jemandes persönlichen Ehrgeiz zu befriedigen. Mit der Herausgabe der Bhagavad-gītā wie sie ist wollen wir jedoch die Botschaft der Höchsten Persönlichkeit Gottes, Kṛṣṇa, übermitteln. Unsere Aufgabe ist es, den Willen Kṛṣṇas zu verkünden, und nicht den irgendeines weltlichen Spekulanten wie eines Politikers, Philosophen oder Wissenschaftlers, denn diese Menschen besitzen trotz all ihres angesammelten Wissens nur sehr wenig Wissen über Kṛṣṇa. Wenn Kṛṣṇa sagt, man-manā bhava mad-bhakto mad-yājī māṁ namaskuru usw., so behaupten wir nicht, wie die sogenannten Gelehrten, daß Kṛṣṇa und Sein inneres spirituelles Wesen voneinander verschieden seien. Kṛṣṇa ist absolut, und es besteht kein Unterschied zwischen Kṛṣṇas Namen, Kṛṣṇas Gestalt, Kṛṣṇas Eigenschaften, Kṛṣṇas Spielen usw. Für einen Menschen, der kein Geweihter Kṛṣṇas ist und nicht dem System der paramparā (Schülernachfolge) angehört, ist diese absolute Stellung Kṛṣṇas sehr schwer zu verstehen. Wenn die sogenannten Gelehrten, Politiker, Philosophen und svāmīs, die kein vollkommenes Wissen über Kṛṣṇa besitzen, Kommentare zur Bhagavad-gītā schreiben, versuchen sie im allgemeinen, Kṛṣṇa zu verdrängen oder Ihn zu töten. Solche unautorisierten Kommentare zur Bhagavad-gītā werden Māyāvāda-bhāṣya genannt, und Śrī Caitanya hat uns vor diesen unautorisierten Kommentatoren gewarnt. Śrī Caitanya sagt unmißverständlich, daß jeder, der die Bhagavad-gītā vom Standpunkt der Māyāvādīs aus zu verstehen versucht, eine große Torheit begeht. Die Folge einer solchen Torheit wird sein, daß der fehlgeleitete Schüler der Bhagavad-gītā auf dem Pfad des spirituellen Fortschritts mit Sicherheit in Verwirrung gerät und nicht fähig sein wird, nach Hause, zu Gott, zurückzukehren.
Vores eneste formål med at præsentere Bhagavad-gītā som den er er at lede den betingede elev til formålet, for hvilket Kṛṣṇa nedstiger til denne planet én gang i Brahmās dag eller for hver 8.600.000.000 år. Dette formål bliver forklaret i Bhagavad-gītā, og vi er nødt til at acceptere det, som det er, ellers er der ingen grund til at forsøge at forstå Bhagavad-gītā og dens taler, Herren Kṛṣṇa. Herren Kṛṣṇa talte først Bhagavad-gītā til solguden for nogle hundrede millioner år siden. Den kendsgerning bliver vi nødt til at acceptere, og således kan vi på baggrund af Kṛṣṇas autoritet forstå Bhagavad-gītās historiske betydning uden forvanskning. At fortolke Bhagavad-gītā uden henvisning til Kṛṣṇas ønske er den største forseelse. Hvis man vil reddes fra denne forseelse, bliver man nødt til at forstå Herren som Guddommens Højeste Personlighed, sådan som Han direkte blev forstået af Arjuna, Herren Kṛṣṇas første discipel. En sådan forståelse af Bhagavad-gītā er autoriseret og kan virkelig gavne menneskesamfundet i dets bestræbelse på at erkende livets mission.
Unsere Präsentation der Bhagavad-gītā wie sie ist hat nur einen Zweck, nämlich den bedingten Schüler zu dem gleichen Ziel zu führen, um dessen Verkündigung willen Kṛṣṇa einmal an einem Tag Brahmās, das heißt alle 8 600 000 000 Jahre, auf unseren Planeten herabsteigt. Dieses Ziel wird in der Bhagavad-gītā beschrieben, und wir müssen es annehmen, wie es ist; sonst hat es keinen Zweck, die Bhagavad-gītā oder ihren Sprecher, Śrī Kṛṣṇa, verstehen zu wollen. Śrī Kṛṣṇa sprach die Bhagavad-gītā zum ersten Mal vor vielen Millionen Jahren zum Sonnengott. Wir müssen diese Tatsache anerkennen und so die geschichtliche Bedeutung der Bhagavad-gītā aufgrund der Autorität Śrī Kṛṣṇas, ohne falsche Interpretation, verstehen. Es ist das größte Vergehen, die Bhagavad-gītā ohne Beziehung zu Kṛṣṇas Willen zu interpretieren. Um sich vor diesem Vergehen zu schützen, muß man den Herrn als die Höchste Persönlichkeit Gottes anerkennen so wie es Arjuna, Śrī Kṛṣṇas erster Schüler, unmittelbar tat. Die Bhagavad-gītā auf diese Weise zu verstehen bringt der menschlichen Gesellschaft wahren Nutzen und ist der autorisierte Weg zur Erfüllung der Mission des Lebens.
Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen er essentiel, da den stiller livets højeste fuldkommenhed til rådighed for menneskeheden. Hvordan dette er tilfældet, bliver forklaret til fulde i Bhagavad-gītā. Materialistiske kværulanter har desværre udnyttet Bhagavad-gītā til at fremme deres egne dæmoniske tendenser og lede folk på vildspor væk fra den rette forståelse af livets enkle og indlysende principper. Alle må forstå, hvordan Gud eller Kṛṣṇa er stor, og alle skal have kendskab til de levende væseners virkelige position. Alle bør vide, at et levende væsen for evigt er en tjener, og at medmindre man tjener Kṛṣṇa, tvinges man til at tjene den materielle verdens illusion i alle dens forskellige afskygninger i den materielle naturs tre kvaliteter og således bestandigt vandre i kredsløbet af fødsel og død. Selv de såkaldte befriede māyāvādī-spekulanter kan ikke undslippe denne proces. Denne kundskab udgør en stor videnskab, og det er for de levende væseners egen skyld, at de alle skal stifte bekendtskab med den.
Die Bewegung für Kṛṣṇa-Bewußtsein ist für die menschliche Gesellschaft von essentieller Bedeutung, denn sie bietet die Möglichkeit, die höchste Vollkommenheit des Lebens zu erreichen. Wie dies möglich ist, wird in der Bhagavad-gītā ausführlich erklärt. Unglücklicherweise haben weltliche Besserwisser die Bhagavad-gītā dazu mißbraucht, ihre dämonischen Neigungen zu propagieren und die Menschen davon abzuhalten, die einfachen Grundsätze des Lebens richtig zu verstehen. Jeder sollte wissen, wie groß Gott, Kṛṣṇa, ist und worin die wahre Stellung der Lebewesen besteht. Jeder sollte wissen, daß das Lebewesen ewig ein Diener ist und daß man, wenn man nicht Kṛṣṇa dient, gezwungen ist, unter dem Einfluß der drei Erscheinungsweisen der materiellen Natur der Illusion zu dienen und so im Kreislauf von Geburt und Tod zu bleiben. Selbst der spekulierende Māyāvādī, der behauptet, befreit zu sein, ist diesem Vorgang unterworfen. Dieses Wissen stellt eine große Wissenschaft dar, von der jedes Lebewesen in seinem eigenen Interesse hören muß.
Folk i almindelighed, især i denne Kalis tidsalder, lader sig besnære af Kṛṣṇas ydre energi, og de tror fejlagtigt, at mennesket kan blive lykkeligt gennem udvikling af materielle bekvemmeligheder. De har ingen viden om, at den materielle eller ydre natur er meget stærk, for alle er de slavebundet af den materielle naturs strenge love. Et levende væsen er lykkeligt som en uadskillelig del af Herren, og derfor er det dets naturlige funktion at tjene Herren direkte. Men forblændet af illusion forsøger man i stedet at blive lykkelig ved at tjene sin personlige sansetilfredsstillelse på forskellige måder, der aldrig vil gøre én lykkelig. I stedet for at tilfredsstille sine egne materielle sanser bør man derfor tilfredsstille Herrens sanser. Det er livets højeste fuldkommenhed. Herren ønsker dette, og Han forlanger det. Man må forstå dette centrale punkt i Bhagavad- gītā. Vores Kṛṣṇabevidstheds-bevægelse lærer hele verden dette centrale punkt, og fordi vi ikke forvansker temaet i Bhagavad-gītā som den er, må alle, der for alvor er interesseret i at få fuldt udbytte af at læse Bhagavad- gītā, hente hjælp hos Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen for i praksis at kunne forstå Bhagavad-gītā under Herrens direkte vejledning. Vi håber derfor, at folk vil få den største gavn af at læse Bhagavad-gītā som den er, sådan som vi har fremlagt den her, og hvis blot ét eneste menneske bliver Herrens rene hengivne, vil vi anse vores bestræbelse for vellykket.
Die Masse der Menschen ist, besonders im gegenwärtigen Zeitalter des Kali, von der äußeren Energie Kṛṣṇas betört und glaubt irrtümlich, durch Fortschritt in materieller Bequemlichkeit könne jeder glücklich werden. Die Menschen wissen nicht, daß die äußere Energie, die materielle Natur, sehr stark ist, denn jeder ist durch die unerbittlichen Gesetze der materiellen Natur fest gebunden. Das Lebewesen ist glücklich als Bestandteil des Herrn, und daher ist es seine natürliche Funktion, dem Herrn unmittelbaren Dienst darzubringen. Unter dem Zauber der Illusion versucht man, glücklich zu werden, indem man auf verschiedenste Weise der eigenen Sinnenbefriedigung dient; doch dies wird einen niemals glücklich machen. Statt die eigenen materiellen Sinne zufriedenzustellen, muß man die Sinne des Herrn zufriedenstellen. Das ist die höchste Vollkommenheit des Lebens. Der Herr wünscht dies, und Er fordert es. Diesen Kernpunkt der Bhagavad-gītā muß man verstehen. Unsere Bewegung für Kṛṣṇa-Bewußtsein lehrt die gesamte Welt diesen Kernpunkt, und da wir den Inhalt der Bhagavad-gītā nicht verfälschen, sollte jeder, dem ernsthaft daran gelegen ist, aus dem Studium der Bhagavad-gītā einen Nutzen zu ziehen, die Hilfe der Bewegung für Kṛṣṇa-Bewußtsein in Anspruch nehmen, um unter der direkten Führung des Herrn ein praktisches Verständnis von der Bhagavad-gītā zu bekommen. Wir hoffen daher, daß die Menschen aus dem Studium der Bhagavad-gītā wie sie ist, wie wir sie hier vorlegen, den größten Nutzen ziehen werden, und selbst wenn nur ein einziger Mensch ein reiner Geweihter des Herrn wird, werden wir unsere Bemühung als erfolgreich betrachten.
A. C. Bhaktivedanta Swami
Den 12. maj 1971
Sydney, Australien
A. C. Bhaktivedanta Swami
12. Mai 1971
Sydney, Australien