TEXT 8

Tekst

Text

prakṛtiṁ svām avaṣṭabhya
visṛjāmi punaḥ punaḥ
bhūta-grāmam imaṁ kṛtsnam
avaśaṁ prakṛter vaśāt

Synonyms

prakṛtim — materielle natur; svām — Min egen personlige; avaṣṭabhya — efter at være trådt ind i; visṛjāmi — Jeg skaber; punaḥ punaḥ — igen og igen; bhūta-grāmam — alle de kosmiske manifestationer; imam — disse; kṛtsnam — som helhed; avaśam — automatisk; prakṛteḥ — af naturens kraft; vaśāt — under forpligtelse.

prakṛtim — the material nature; svām — of My personal Self; avaṣṭabhya — entering into; visṛjāmi — I create; punaḥ punaḥ — again and again; bhūta-grāmam — all the cosmic manifestations; imam — these; kṛtsnam — in total; avaśam — automatically; prakṛteḥ — of the force of nature; vaśāt — under obligation.

Translation

Hele den kosmiske orden står under Mig. Ved Min vilje bliver den automatisk manifesteret igen og igen, og ifølge Min vilje bliver den til sidst tilintetgjort.

The whole cosmic order is under Me. Under My will it is automatically manifested again and again, and under My will it is annihilated at the end.

Purport

FORKLARING: Denne materielle verden er udfoldelsen af Guddommens Højeste Personligheds lavere energi, hvilket allerede er blevet forklaret adskillige gange. Ved skabelsen slippes den materielle energi løs som mahat-tattva, som Herren i Sin første puruṣa-inkarnation, Mahā- viṣṇu, træder ind i. Han ligger i Årsagshavet, hvor Han udånder utallige universer og herefter træder ind i hvert af dem som Garbhodakaśāyī Viṣṇu. På den måde bliver hvert univers skabt. Han manifesterer Sig videre som Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu, og denne Viṣṇu træder ind i alting, selv i det mikroskopiske atom. Det faktum bliver forklaret her. Han træder ind i alt.

This material world is the manifestation of the inferior energy of the Supreme Personality of Godhead. This has already been explained several times. At the creation, the material energy is let loose as the mahat-tattva, into which the Lord as His first puruṣa incarnation, Mahā-viṣṇu, enters. He lies within the Causal Ocean and breathes out innumerable universes, and into each universe the Lord again enters as Garbhodaka-śāyī Viṣṇu. Each universe is in that way created. He still further manifests Himself as Kṣīrodaka-śāyī Viṣṇu, and that Viṣṇu enters into everything – even into the minute atom. This fact is explained here. He enters into everything.

Hvad de levende væsener angår, befrugtes den materielle natur med dem, og de antager forskellige positioner som resultat af deres tidligere handlinger. Således begynder denne materielle verdens aktiviteter igen. De forskellige arter af levende væsener begynder deres aktiviteter fra selve skabelsesøjeblikket af. Det er ikke sådan, at alt har udviklet sig. De forskellige arter bliver skabt samtidigt med universet. Mennesker, dyr, insekter og fugle – alting – bliver skabt samtidigt, for uanset hvilke ønsker, de levende væsener havde ved sidste tilintetgørelse, bliver de igen manifesterede ved den næste skabelse. Her angives det tydeligt med ordet avaśam, at de levende væsener intet har at gøre med denne proces. Den eksistenstilstand, de befandt sig i under sidste skabelse i deres sidste liv, bliver ganske enkelt manifesteret igen, og alt dette sker alene i kraft af Herrens vilje. Dette er Guddommens Højeste Personligheds ufattelige kraft. Og efter at have skabt de forskellige livsformer har Han intet med dem at gøre. Skabelsen finder sted for at tilgodese de forskellige levende væseners tilbøjeligheder, og derfor er Herren ikke involveret i den.

Now, as far as the living entities are concerned, they are impregnated into this material nature, and as a result of their past deeds they take different positions. Thus the activities of this material world begin. The activities of the different species of living beings are begun from the very moment of the creation. It is not that all is evolved. The different species of life are created immediately along with the universe. Men, animals, beasts, birds – everything is simultaneously created, because whatever desires the living entities had at the last annihilation are again manifested. It is clearly indicated here by the word avaśam that the living entities have nothing to do with this process. The state of being in their past life in the past creation is simply manifested again, and all this is done simply by His will. This is the inconceivable potency of the Supreme Personality of God. And after creating different species of life, He has no connection with them. The creation takes place to accommodate the inclinations of the various living entities, and so the Lord does not become involved with it.