Skip to main content

TEXT 34

VERŠ 34

Tekst

Verš

man-manā bhava mad-bhakto
mad-yājī māṁ namaskuru
mām evaiṣyasi yuktvaivam
ātmānaṁ mat-parāyaṇaḥ
man-manā bhava mad-bhakto
mad-yājī māṁ namaskuru
mām evaiṣyasi yuktvaivam
ātmānaṁ mat-parāyaṇaḥ

Synonyms

Synonyma

mat-manāḥ — altid tænkende på Mig; bhava — bliv; mat — Min; bhaktaḥ — hengivne; mat — Min; yājī — tilbeder; mām — til Mig; namas-kuru — frembær hyldester; mām — til Mig; eva — helt; eṣyasi — du vil komme; yuktvā — idet du er fordybet; evam — således; ātmānam — din sjæl; mat-parāyaṇaḥ — hengiven mod Mig.

mat-manāḥ — vždy na Mňa mysli; bhava — staň sa; mat — Môj; bhaktaḥ — oddaný; mat — Mňa; yājī — uctievaj; mām — Mne; namaskuru — klaňaj sa; mām — Mne; eva — iba; eṣyasi — prídeš; yuktvā — plne pohrúžený; evam — takto; ātmānam — tvoja duša; mat-parāyaṇaḥ — odovzdaná Mne.

Translation

Překlad

Tænk altid på Mig, bliv Min hengivne, buk dig ned for Mig og tilbed Mig. Ved at være fuldstændig fordybet i Mig vil du med sikkerhed komme til Mig.

Vždy na Mňa mysli, staň sa Mojím oddaným, vzdávaj Mi svoje poklony a uctievaj Ma. Takto plne pohrúžený vo Mne, určite ku Mne dôjdeš.“

Purport

Význam

FORKLARING: I dette vers angives det tydeligt, at Kṛṣṇa-bevidsthed er den eneste måde, hvorpå man kan slippe ud af kløerne på denne urene materielle verden. Somme tider forvansker skrupelløse kommentatorer betydningen af det, der klart og tydeligt står her: Al hengiven tjeneste skal gives til Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Desværre afleder skrupelløse kommentatorer læserens sind til det, der slet ikke kan lade sig gøre. Sådanne kommentatorer er ikke klar over, at der ingen forskel er på Kṛṣṇas sind og Kṛṣṇa Selv. Kṛṣṇa er ikke et almindeligt menneske. Han er den Absolutte Sandhed. Hans krop, Hans sind og Han Selv er alle ét og absolutte. I Kūrma Purāṇa står der, som det også citeres af Bhaktisiddhānta Sarasvatī Gosvāmī i hans Anubhāṣya- kommentar til Caitanya-caritāmṛta (Ādi-līlā 5.41–48), deha-dehi-vibhedo ’yaṁ, neśvare vidyate kvacit. Det betyder, at der ingen forskel er i Kṛṣṇa, den Højeste Herre, på Ham Selv og Hans krop. Men fordi kommentatorerne ikke forstår denne videnskab om Kṛṣṇa, tilslører de Kṛṣṇa og skiller Hans personlighed fra Hans sind eller fra Hans krop. Skønt dette er ren og skær uvidenhed om videnskaben om Kṛṣṇa, findes der sådanne mennesker, der profiterer på at vildlede folk.

Tento verš jasne naznačuje, že vedomie Kṛṣṇu je jediný spôsob, ako sa vymaniť z väzenia tohto znečisteného hmotného sveta. Niektorí bezohľadní komentátori Bhagavad-gīty prekrúcajú význam tohto verša — to, že oddaná služba by sa mala robiť pre Kṛṣṇu, Najvyššiu Božskú Osobnosť. Odvedú totiž čitateľovu pozornosť na niečo úplne nezmyselné. Títo vykladači nevedia, že medzi Kṛṣṇovou mysľou a Kṛṣṇom samotným niet rozdielu. Śrī Kṛṣṇa nie je obyčajná ľudská bytosť. On je Absolútna Pravda. Jeho telo, myseľ a On samotný majú rovnaký absolútny charakter. Vo svojom komentári, nazvanom Anubhāṣya, cituje Bhaktisiddhānta Sarasvatī Gosvāmī k veršom 41-48, piatej kapitoly, prvého dielu Caitanya-caritāmṛty nasledujúci verš z Kūrma Purāṇy: deha-dehi-vibhedo 'yaṁ neśvare vidyate kvacit — medzi Kṛṣṇom samotným a Jeho telom niet rozdielu. No keďže títo komentátori nepoznajú vedu o Kṛṣṇovi, pokúšajú sa Kṛṣṇu schovať a oddeliť Jeho osobnosť od Jeho mysle a Jeho tela. Aj keď je to absolútne nepochopenie vedy o Kṛṣṇovi, niektorí jedinci takto dokážu zarábať peniaze na podvedených ľuďoch.

Der findes dem, der er dæmoniske. De tænker også på Kṛṣṇa, men på en misundelig måde ligesom Kong Kaṁsa, Kṛṣṇas onkel. Han tænkte også altid på Kṛṣṇa, men han tænkte på Kṛṣṇa som sin fjende. Han var hele tiden bange for, hvornår Kṛṣṇa ville komme og slå ham ihjel. Den form for tankegang kan ikke hjælpe os. Man skal tænke på Kṛṣṇa med hengiven kærlighed. Det er bhakti. Man bør hele tiden kultivere denne viden om Kṛṣṇa. Og hvad er denne favorable kultivering af viden for noget? Det er at lære fra en ægte lærer. Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, og somvi har forklaret det adskillige gange, er Hans krop ikke materiel, men består af evig lyksalig viden. Den slags tale om Kṛṣṇa vil hjælpe én til at blive en hengiven. Enhver anden forståelse af Kṛṣṇa fra den forkerte kilde vil vise sig at være omsonst.

Iný druh ľudí tiež myslí na Kṛṣṇu, ale so závisťou; to sú démoni. Kṛṣṇov strýc Kaṁsa bol jedným z nich. Stále myslel na Kṛṣṇu a domnieval sa, že Kṛṣṇa je jeho nepriateľ. Bol neustále plný úzkosti, kedy Kṛṣṇa príde a zabije ho. Takéto myslenie nás nezachráni. Na Kṛṣṇu by sme mali myslieť s láskou a oddanosťou. To sa nazýva bhakti. Poznanie o Kṛṣṇovi by sme mali rozvíjať postupne a vhodným spôsobom. To znamená, že poznanie musíme prijať od pravého učiteľa. Už niekoľkokrát sme vysvetlili, že Kṛṣṇa je Najvyššia Božská Osobnosť a že Jeho telo nie je hmotné, ale večné, plné poznania a blaženosti. Keď takto hovoríme o Kṛṣṇovi, pomôže nám to stať sa Jeho oddanými. Snažiť sa pochopiť Kṛṣṇu pomocou poznania z nepravých zdrojov bude bezvýsledné.

Man bør derfor engagere sit sind i Kṛṣṇas evige oprindelige form. Med fast overbevisning i hjertet om, at Kṛṣṇa er den Højeste, skal man hengive sig til at tilbede Ham. Der findes hundredetusindevis af templer i Indien, hvor man tilbeder Kṛṣṇa, og der praktiseres der hengiven tjeneste. I denne praksis skal man bukke sig ned for Kṛṣṇa. Man skal bøje hovedet ned for Deiteten og engagere sit sind, sin krop, sine handlinger – alting – i hengiven tjeneste. Det vil gøre én fuldstændigt absorberet i Kṛṣṇa uden afvigelse. Dette vil hjælpe én til at blive overført til Kṛṣṇaloka. Man må ikke lade sig vildlede af skrupelløse kommentatorer. Man skal engagere sig i den hengivne tjenestes ni metoder, der begynder med at høre og tale (eller synge) om Kṛṣṇa. Ren hengiven tjeneste er det højeste, man kan opnå i menneskesamfundet.

Mali by sme teda upriamiť našu myseľ na večnú a prvotnú podobu Śrī Kṛṣṇu a uctievať Ho s hlbokým presvedčením v srdci, že On je Najvyššia Absolútna Pravda. V Indii sú stovky a tisíce chrámov a svätýň určených na uctievanie Kṛṣṇu, v ktorých sa vykonáva oddaná služba. V praxi to znamená, že vzdávame Božstvu úctu, hlboko sa pokloníme a odovzdáme Mu všetko — myseľ, telo i činnosti. To nám pomôže byť si plne vedomí Kṛṣṇu a premiestniť sa na Kṛṣṇaloku. Nemali by sme sa nechať ovplyvniť nesvedomitými komentátormi, ale radšej sa zapojiť deviatimi spôsobmi do oddanej služby, počnúc načúvaním a ospevovaním Kṛṣṇu. Čistá oddaná služba je to najvyššie, čoho môže ľudská spoločnosť dosiahnuť.

Bhagavad-gītās kapitel 9 har gennemgået Herrens rene hengivne tjeneste, som er fri for spekulativ viden, mystisk yoga og frugtstræbende handlinger. De, der ikke er helt rensede, kan blive tiltrukket af forskellige af Herrens aspekter såsom den upersonlige brahmajyoti og den lokaliserede Paramātmā, men en ren hengiven engagerer sig direkte i den Højeste Herres tjeneste.

Siedma a ôsma kapitola Bhagavad-gīty pojednáva o čistej oddanej službe, ktorá je zbavená špekulatívneho poznania, mystickej yogy a plodonosných činností. Tých, čo nie sú celkom očistení, môžu priťahovať rôzne rysy Najvyššieho Pána, ako neosobná brahmajyoti a lokalizovaná Paramātmā, no čistý oddaný sa priamo zapojí do oddanej služby Najvyššiemu Pánovi.

Der findes et smukt digt om Kṛṣṇa, hvor det tydeligt forklares, at alle, der er involveret i tilbedelsen af halvguder, er uintelligente og kan på intet tidspunkt opnå den højeste belønning i form af Kṛṣṇa. Til at begynde med falder den hengivne måske somme tider ned fra standarden, men ikke desto mindre skal han stadigvæk anses for at være langt bedre end alle andre filosoffer og yogīer. Den, der altid engagerer sig i Kṛṣṇa- bevidsthed, må forstås at være en perfekt helgenagtig person. Der vil blive længere og længere imellem hans tilfældige ikke-hengivne handlinger, og han vil uden tvivl snart blive situeret i fuldkommen perfektion. For den rene hengivne er der ingen virkelig risiko for at falde ned, eftersom den Højeste Guddom personligt tager Sig af Sine rene hengivne. Et intelligent menneske bør derfor engagere sig direkte i den Kṛṣṇa- bevidste proces og leve lykkeligt i denne materielle verden. Han vil til syvende og sidst få den højeste belønning i form af Kṛṣṇa.

V jednej prekrásnej piesni o Kṛṣṇovi sa spieva, že ľudia, ktorí uctievajú polobohov, sú veľmi hlúpi a nikdy nezískajú najväčší darček — Kṛṣṇu. Oddaný sa spočiatku môže dopúšťať priestupkov, no napriek tomu ho treba považovať za pokročilejšieho než sú všetci filozofi a yogīni. Ten, kto je neustále pohrúžený v myšlienkach na Kṛṣṇu, je najdokonalejší spomedzi svätých ľudí. Jeho náhodné činy, nesúvisiace s oddanou službou, postupne vymiznú a on sa nepochybne čoskoro umiesti v dokonalosti. Vzhľadom na to, že sa Najvyšší Pán osobne stará o Svojich čistých oddaných, je prakticky nemožné, aby poklesli. Preto by sa mal každý rozumný človek zapojiť do oddanej služby vo vedomí Kṛṣṇu, žiť šťastne v hmotnom svete a napokon získať tú najvyššiu odmenu — Kṛṣṇu.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad-Bhagavad-gītās 9. kapitel, Den mest fortrolige viden.

Takto končia Bhaktivedantove výklady k deviatej kapitole Śrīmad Bhagavad-gīty, nazvanej „Najdôvernejšie poznanie“.