TEXT 27

Tekst

Texte

yat karoṣi yad aśnāsi
yaj juhoṣi dadāsi yat
yat tapasyasi kaunteya
tat kuruṣva mad-arpaṇam

Synonyms

yat — hvad end; karoṣi — du gør; yat — hvad end; aśnāsi — du spiser; yat — hvad end; juhoṣi — du ofrer; dadāsi — du giver væk; yat — hvad end; yat — uanset hvilken; tapasyasi — askese, du udfører; kaunteya — O Kuntīs søn; tat — det; kuruṣva — gør; mat — til Mig; arpaṇam — som et offer.

yat: quoi que; karoṣi: tu fasses; yat: quoi que; aśnāsi: tu manges; yat: quoi que; juhoṣi: tu offres; dadāsi: tu donnes; yat: quoi que; yat: quelques; tapasyasi: austérités que tu fasses; kaunteya: ô fils de Kuntī; tat: cela; kuruṣva: fais; mat: à Moi; arpaṇam: en offrande.

Translation

Alt hvad du gør, alt hvad du spiser, alt hvad du ofrer eller giver væk, og alle former for askese, som du udfører – gør alle disse som et offer til Mig, O Kuntīs søn.

Quoi que tu fasses, que tu manges, sacrifies ou prodigues, quelque austérité que tu pratiques, que ce soit pour M’en faire l’offrande, ô fils de Kuntī.

Purport

FORKLARING: Det er således alles pligt at forme deres liv sådan, at de under ingen omstændigheder glemmer Kṛṣṇa. Vi er alle nødt til at arbejde for at opretholde livet, og her anbefaler Kṛṣṇa, at man arbejder for Ham. Alle er nødt til at spise et eller andet for at holde sig i live. Man bør derfor tage imod resterne af den mad, der er ofret til Kṛṣṇa. Alle civiliserede mennesker må udføre nogle religiøse ceremonier, så Kṛṣṇa foreslår: “Gør det for Mig,” og dette kaldes arcana. Alle har en tilbøjelighed til at give noget i velgørenhed. Kṛṣṇa siger: “Giv det til Mig,” og dette betyder, at alle overskydende midler, man har samlet sig, bør anvendes på at fremme Kṛṣṇabevidstheds-bevægelsen. Nu til dags er folk meget inklinerede til meditationsprocessen, der ikke er praktisk i denne tidsalder, men hvis man praktiserer meditation på Kṛṣṇa ved at recitere Hare Kṛṣṇa-mantraet på sin bønnekæde døgnet rundt, er man afgjort den største meditatør og den største yogī, som det allerede er blevet fastslået i kapitel 6 i Bhagavād-gītā (vers 47).

Il est du devoir de chacun d’organiser sa vie de façon à ne jamais oublier Kṛṣṇa, quelles que soient les circonstances. Tout homme doit travailler s’il veut maintenir l’âme dans le corps; Kṛṣṇa recommande ici que l’on travaille pour Lui. Tout homme doit manger pour vivre; qu’il n’accepte alors pour nourriture que les reliefs de la nourriture offerte à Kṛṣṇa. Tout homme civilisé a aussi le devoir d’accomplir des rites religieux; qu’il les destine à Kṛṣṇa (arcanā) comme Lui-même le recommande ici. Tout homme est également enclin à faire la charité; aussi Kṛṣṇa dit-Il ici que ces dons Lui soient faits, en utilisant tout excédent de ses biens à la propagation du Mouvement pour la Conscience de Kṛṣṇa. Et puisque les gens sont attirés par la méditation, pourtant impraticable de nos jours, qu’ils adoptent la méditation sur Kṛṣṇa vingt-quatre heures par jour, en récitant sur un chapelet le mantra Hare Kṛṣṇa. Car, de celui qui pratique cette forme de méditation, le Seigneur affirme dans le sixième chapitre qu’il est le plus grand des yogīs.