Skip to main content

TEXT 26

TEXT 26

Tekst

Текст

patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyaṁ
yo me bhaktyā prayacchati
tad ahaṁ bhakty-upahṛtam
aśnāmi prayatātmanaḥ
патрам̇ пушпам̇ пгалам̇ тойам̇
йо ме бгактйа̄ прайаччгаті
тад ахам̇ бгактй-упахр̣там
аш́на̄мі прайата̄тманах̣

Synonyms

Послівний переклад

patram — et blad; puṣpam — en blomst; phalam — en frugt; toyam — vand; yaḥ — hvem end; me — til Mig; bhaktyā — med hengivenhed; prayacchati — ofrer; tat — det; aham — Jeg; bhakti-upahṛtam — ofret med hengivenhed; aśnāmi — accepterer; prayata-ātmanaḥ — fra en i ren bevidsthed.

патрам—листок; пушпам—квітку; пгалам—фрукт; тойам—воду; йах̣—хто б не; ме—Мені; бгактйа̄—з відданістю; прайаччгаті— пропонує; тат—це; ахам—Я; бгакті-упахр̣там—запропоноване з відданістю; аш́на̄мі—приймаю; прайата-а̄тманах̣—від того, хто має чисту свідомість.

Translation

Переклад

Hvis en person tilbyder Mig et blad, en blomst, lidt frugt eller noget vand med kærlighed og hengivenhed, tager Jeg imod det.

Якщо людина запропонує Мені листок, квітку, плід або воду з любов’ю та відданістю, Я прийму їх.

Purport

Коментар

FORKLARING: For den intelligente person er det afgørende at være i Kṛṣṇa-bevidsthed og engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, så han kan komme til den permanente, lyksalige bolig, hvor han kan være evigt lykkelig. Måden, hvorpå man opnår et sådant fantastisk resultat, er meget let og kan praktiseres af selv den fattigste blandt fattige uden nogen forudgående kvalifikation. I denne sammenhæng er den eneste kvalifikation, der kræves, at være Herrens rene hengivne. Det er ligegyldigt, hvad man er, eller hvor man befinder sig. Metoden er så let, at selv et blad, lidt vand eller noget frugt kan ofres til den Højeste Herre med ægte kærlighed, og Han vil med glæde tage imod det. Ingen er derfor afskåret fra Kṛṣṇa-bevidsthed, for det er så nemt og universelt. Hvem kan være så tåbelig ikke at ville være Kṛṣṇa-bevidst gennem denne enkle metode og således opnå det højeste fuldkomne liv i evighed, lyksalighed og viden? Kṛṣṇa ønsker kun tjeneste i kærlighed og intet andet. Kṛṣṇa tager imod selv en lille blomst fra Sin rene hengivne. Han vil ingen form for ofring have fra en ikke-hengiven. Han har ikke brug for noget fra nogen, for Han er selvtilstrækkelig, men ikke desto mindre tager Han imod Sin hengivnes ofring i en udveksling af kærlighed og hengivenhed. At udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed er livets højeste fuldkommenhed. Bhakti bliver nævnt to gange i dette vers for at understrege ekstra kraftigt, at bhakti eller hengiven tjeneste er den eneste måde, man kan nærme sig Kṛṣṇa på. Ingen andre omstændigheder såsom at være en brāhmaṇa, en klog videnskabsmand, en rig mand eller en stor filosof kan få Kṛṣṇa til at tage imod et offer. Uden det grundlæggende element af bhakti kan intet formå Herren til at indvillige i at tage imod noget fra nogen. Virkelig bhakti er aldrig motiveret. Processen er evig. Der er tale om direkte handling i tjeneste til den absolutte helhed.

Для розумної людини головне — віднайти свідомість Кр̣шн̣и і, присвятивши себе трансцендентному любовному служінню Господеві, досягти вічної, сповненої блаженства обителі, де вона пізнає справжнє, неминуще щастя. Шлях, яким досягають такого дивовижного результату — дуже легкий, і ним може слідувати навіть найубогіший бідар, якій не має ніяких особливих якостей. Єдина необхідна для цього якість — діяти з чистою відданістю Господеві. Не має значення, хто є людина і яке її становище. Робити це так легко: можна піднести Верховному Господу навіть просто листок, або трошки води, або плід, із щирою любов’ю, і Він з задоволенням прийме їх. Ні для кого нема жодних перепон на шляху до свідомості Кр̣шн̣и, тому що цей метод легкий та універсальний. Хто буде настільки нерозумним, щоб не хотіти віднайти свідомість Кр̣шн̣и таким простим способом і досягти найвищої досконалості — вічного життя у блаженстві та знанні? Кр̣шн̣і потрібне тільки любовне служіння, і нічого більше. Від Свого чистого відданого Він прийме й просто квітку. Йому нічого не треба від того, хто не відданий Йому. Насправді, Йому ні від кого нічого не треба, бо Він — самодостатній, однак від Свого відданого Він приймає підношення, відповідаючи любов’ю на любов. Розвинути в собі свідомість Кр̣шн̣и — це найвища досконалість життя. Слово бгакті, двічі повторене в цьому вірші, підкреслює, що бгакті, або віддане любовне служіння Господу — єдиний спосіб наблизитись до Кр̣шн̣и. Ніякі інші заслуги, чи достоїнства, що властиві, наприклад, бра̄хман̣і, вченому чи дуже багатій людині або великому філософу, не можуть схилити Кр̣шн̣у прийняти ніяке підношення. Якщо не дотримуватися основної засади бгакті, то ніщо не може спонукати Господа прийняти будь-що від будь-кого. Бгакті нічим не обумовлене. Цей спосіб вічний, і він являє собою безпосереднє служіння абсолютному цілому.

Efter at have fastslået, at Han er den eneste nyder, den oprindelige herre og den virkelige genstand for alle rituelle offerhandlinger, afslører Herren Kṛṣṇa her, hvilken slags ofringer Han ønsker. Hvis man gerne vil engagere sig i hengiven tjeneste til den Højeste for at blive renset og nå livets mål, Guds transcendentale kærlighedstjeneste, må man finde ud af, hvad Herren ønsker af én. Hvis man elsker Kṛṣṇa, giver man Ham alt det, Han gerne vil have, og undgår at tilbyde Ham noget, der er uønsket, eller som Han ikke har bedt om. Derfor kan kød, fisk og æg ikke ofres til Kṛṣṇa. Hvis Han gerne ville have haft sådanne ting som offergaver, ville Han have sagt det. Han anmoder i stedet klart og tydeligt om, at et blad, en frugt, blomster og lidt vand bliver givet til Ham, og Han siger om en sådan offergave: “Jeg vil tage imod den.” Derfor kan vi forstå, at Han ikke vil acceptere kød, fisk og æg. Grøntsager, korn, frugter, mælk og vand er den rette føde for mennesker og er blevet foreskrevet af Herren Kṛṣṇa Selv. Hvad vi ellers spiser af andre ting, kan ikke ofres til Ham, da Han ikke vil tage imod dem. Altså kan vi ikke handle på niveauet af kærlig hengivenhed, hvis vi ofrer den slags mad.

Господь Кр̣шн̣а, встановивши істину, що Він — єдиний одвічний Господь, який в остаточному підсумку один насолоджується всіма жертвопринесеннями, відкриває, які саме жертвопринесення бажані Йому. Якщо людина хоче присвятити себе відданому служінню Всевишньому, щоб очиститись і досягти мети життя — трансцендентного любовного служіння Богу, — їй слід з’ясувати, чого ж Господь бажає від неї. Той, хто любить Кр̣шн̣у, пропонуватиме Йому все, чого Він бажає, і уникатиме підносити те, що є небажаним для Нього, або те, чого Він не просить. Тому м’ясо, рибу і яйця не слід підносити Кр̣шн̣і. Якби Він бажав дістати такі підношення, Він сказав би про це. Але Він ясно каже, щоб Йому підносили листя, плоди, квіти і воду, і говорить про такі підношення: «Я прийму їх». Тому ми повинні зрозуміти, що Він не прийме м’ясо, рибу і яйця. Овочі, злаки, фрукти, молоко і вода — ось продукти, що їх повинні їсти люди, і їх рекомендує Сам Господь Кр̣шн̣а. Якщо ж ми бажаємо харчуватись чимсь іншим, то не можна пропонувати це Кр̣шн̣і, тому що Він не прийме цього і це означатиме, що ми не ставимось до Нього з належною любов’ю та відданістю.

Śrī Kṛṣṇa forklarer i kapitel 3, vers 13, at kun rester fra offerhandlinger er rensede og egnede til at blive indtaget af dem, der forsøger at gøre fremskridt i livet og slippe ud af kløerne på den materielle forvikling. Kṛṣṇa udtaler i samme vers, at de, der ikke ofrer deres mad, spiser kun synd. Deres involvering i den materielle naturs forviklinger bliver med andre ord blot dybere og dybere for hver mundfuld, de indtager. Men at tilberede velsmagende, enkle grøntsagsretter og derefter ofre dem til Herren Kṛṣṇas billede eller Deitet og bukke sig ned og bede Ham tage imod dette beskedne offer, sætter én i stand til støt og roligt at gøre fremskridt i livet og rense kroppen og opbygge fint hjernevæv, der fører til en klar tankegang. Frem for alt skal ofringen tilberedes i en ånd af kærlighed. Kṛṣṇa mangler ikke mad, da Han allerede ejer alt, der findes, men alligevel vil Han tage imod ofringen fra den, der ønsker at glæde Ham på den måde. Det vigtigste element under tilberedelse, servering og ofring er derfor at handle med kærlighed til Kṛṣṇa.

В тринадцятому вірші третьої глави Ш́рı̄ Кр̣шн̣а пояснює, що лише залишки жертовного підношення є чисті й придатні для споживання тими, хто шукає досконалості в житті і звільнення з тенет матеріальної природи. В тому ж вірші Він каже, що люди, які не пропонують Йому своєї їжі, їдять лише гріх. Іншими словами, з кожним шматочком такої їжі вони все більше й більше заплутуються в тенетах матеріальної природи. Але, готування смачних і простих страв з овочей, підношення їх перед зображенням або мӯрті Господа Кр̣шн̣и в храмі з поклоном і молитвою, щоб Він прийняв наше скромне підношення, — все це сприяє неухильному духовному поступові, очищає тіло, розвиває тонкі тканини мозку, що забезпечують якість думки. Найголовніше — це готувати й пропонувати підношення з любов’ю. Кр̣шн̣а не має потреби в їжі, бо Йому належить все, що існує, але, Він приймає підношення від того, хто хоче задовольнити Його таким чином. Коли ви готуєте їжу, подаєте її і пропонуєте, головне — робіть це з любов’ю до Кр̣шн̣и.

Upersonlighedsfilosofferne, der gerne fastholder, at den Absolutte Sandhed er uden sanser, kan ikke forstå dette vers i Bhagavad-gītā. For dem er det enten en metafor eller bevis på den verdslige natur af Kṛṣṇa, Bhagavad-gītās taler. Men i virkeligheden har Kṛṣṇa, den Højeste Guddom, sanser, og der står skrevet, at Hans sanser er ombyttelige. Med det ene sanseorgan kan Han med andre ord udføre alle andre sanseorganers funktioner. Det er det, der menes med, at Kṛṣṇa er absolut. Hvis Han var uden sanser, kunne man dårligt sige om Ham, at Han er fuldstændig i alle overdådigheder. Kṛṣṇa forklarede i kapitel 7, at Han befrugter de levende væsener ind i den materielle natur. Dette sker ved, at Han kaster Sit blik på den materielle natur. Og så i dette tilfælde er det, at Kṛṣṇa lytter til den hengivnes kærlige ord under dennes ofring af mad til Ham, fuldstændig identisk med, at Han spiser og faktisk smager på ofringen. Dette punkt fortjener at blive understreget: På grund af Hans absolutte position er det, at Han hører, helt og aldeles identisk med, at Han spiser og smager. Kun den hengivne, der uden fortolkning accepterer Kṛṣṇa, som Han beskriver Sig selv, kan forstå, at den Højeste Absolutte Sandhed kan spise mad og nyde den.

Філософи-імперсоналісти, які твердять, що Абсолютна Істина не має чуття, не можуть зрозуміти цього вірша Бгаґавад-ґı̄ти. Для них він є метафора, або доказ світської природи Кр̣шн̣и, оповідача Бгаґавад-ґı̄ти. Але насправді Кр̣шн̣а, Всевишній Бог, має чуття, адже сказано, що Його чуття мають взаємозамінний характер, — іншими словами, кожний орган Його чуття може виконувати функції будь-якого іншого. Саме тому і кажуть, що Кр̣шн̣а абсолютний. Якби у Нього не було чуття, то навряд чи можна було б вважати, що Він сповнений усіма достоїнствами. В сьомій главі Кр̣шн̣а пояснив, що Він запліднює матеріальну природу живими істотами, лише глянувши на неї. Отже, в такому випадку, коли Кр̣шн̣а чує слова любові відданого, який пропонує Йому свою їжу, це цілком ідентичне тому, що Він насправді приймає і смакує цю їжу. Слід особливо підкреслити цей момент: внаслідок абсолютного становища Кр̣шн̣и, Його слух цілком тотожний сприйманню Ним їжі й відчування смаку, і Йому смакує лише та їжа, яка була запропонована Йому з любов’ю. І лише відданий, який сприймає Кр̣шн̣у так, як Він Себе описує, без зайвих тлумачень, здатний зрозуміти, що Верховна Абсолютна Істина може смакувати їжу і насолоджуватись нею.