Skip to main content

TEXT 26

VERŠ 26

Tekst

Verš

patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyaṁ
yo me bhaktyā prayacchati
tad ahaṁ bhakty-upahṛtam
aśnāmi prayatātmanaḥ
patraṁ puṣpaṁ phalaṁ toyaṁ
yo me bhaktyā prayacchati
tad ahaṁ bhakty-upahṛtam
aśnāmi prayatātmanaḥ

Synonyms

Synonyma

patram — et blad; puṣpam — en blomst; phalam — en frugt; toyam — vand; yaḥ — hvem end; me — til Mig; bhaktyā — med hengivenhed; prayacchati — ofrer; tat — det; aham — Jeg; bhakti-upahṛtam — ofret med hengivenhed; aśnāmi — accepterer; prayata-ātmanaḥ — fra en i ren bevidsthed.

patram — lístok; puṣpam — kvet; phalam — ovocie; toyam — vodu; yaḥ — ktokoľvek; me — Mne; bhaktyā — s oddanosťou; prayacchati — obetuje; tat — to; aham — Ja; bhakti-upahṛtam — obetované s oddanosťou; aśnāmi — prijmem; prayata-ātmanaḥ — od toho s čistým vedomím.

Translation

Překlad

Hvis en person tilbyder Mig et blad, en blomst, lidt frugt eller noget vand med kærlighed og hengivenhed, tager Jeg imod det.

Keď Mi niekto obetuje s láskou a oddanosťou lístok, kvet, ovocie alebo vodu, prijmem to.

Purport

Význam

FORKLARING: For den intelligente person er det afgørende at være i Kṛṣṇa-bevidsthed og engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, så han kan komme til den permanente, lyksalige bolig, hvor han kan være evigt lykkelig. Måden, hvorpå man opnår et sådant fantastisk resultat, er meget let og kan praktiseres af selv den fattigste blandt fattige uden nogen forudgående kvalifikation. I denne sammenhæng er den eneste kvalifikation, der kræves, at være Herrens rene hengivne. Det er ligegyldigt, hvad man er, eller hvor man befinder sig. Metoden er så let, at selv et blad, lidt vand eller noget frugt kan ofres til den Højeste Herre med ægte kærlighed, og Han vil med glæde tage imod det. Ingen er derfor afskåret fra Kṛṣṇa-bevidsthed, for det er så nemt og universelt. Hvem kan være så tåbelig ikke at ville være Kṛṣṇa-bevidst gennem denne enkle metode og således opnå det højeste fuldkomne liv i evighed, lyksalighed og viden? Kṛṣṇa ønsker kun tjeneste i kærlighed og intet andet. Kṛṣṇa tager imod selv en lille blomst fra Sin rene hengivne. Han vil ingen form for ofring have fra en ikke-hengiven. Han har ikke brug for noget fra nogen, for Han er selvtilstrækkelig, men ikke desto mindre tager Han imod Sin hengivnes ofring i en udveksling af kærlighed og hengivenhed. At udvikle Kṛṣṇa-bevidsthed er livets højeste fuldkommenhed. Bhakti bliver nævnt to gange i dette vers for at understrege ekstra kraftigt, at bhakti eller hengiven tjeneste er den eneste måde, man kan nærme sig Kṛṣṇa på. Ingen andre omstændigheder såsom at være en brāhmaṇa, en klog videnskabsmand, en rig mand eller en stor filosof kan få Kṛṣṇa til at tage imod et offer. Uden det grundlæggende element af bhakti kan intet formå Herren til at indvillige i at tage imod noget fra nogen. Virkelig bhakti er aldrig motiveret. Processen er evig. Der er tale om direkte handling i tjeneste til den absolutte helhed.

Každý inteligentný človek by si mal uvedomiť dôležitosť vedomia Kṛṣṇu a transcendentálnej láskyplnej služby, aby mohol dospieť do večného zvrchovaného sídla, plného neutíchajúcej radosti. Spôsob, akým sa tam dostať, je veľmi jednoduchý a môže sa oň pokúsiť aj ten najchudobnejší človek, ktorý nemá žiadne kvalifikácie. Jediné, čo sa v tejto súvislosti vyžaduje, je stať sa Pánovým čistým oddaným. Nezáleží na tom, kým alebo čím človek je. Je to také jednoduché, že dokonca aj obyčajný lístok, vodu alebo ovocie možno obetovať Najvyššiemu Pánovi s čistou láskou a Jeho to poteší a prijme to. Takže vedomie Kṛṣṇu je také jednoduché a univerzálne, že nikomu nemôže byť odopreté. Kto by bol taký hlúpy a odmietol túto jednoduchú metódu na dosiahnutie najvyššej životnej dokonalosti? Śrī Kṛṣṇa chce iba láskyplnú službu, nič viac. Kṛṣṇa prijme aj malý kvet od Svojho čistého oddaného. Nechce však nijakú obetinu od neoddaného. V skutočnosti nič nepotrebuje, pretože je sebestačný, a predsa prijme dar Svojho oddaného ako dôkaz Jeho lásky a náklonnosti. Vyvinúť lásku ku Kṛṣṇovi je najvyššou životnou dokonalosťou. V tomto verši používa Kṛṣṇa slovo bhakti dvakrát, aby zdôraznil, že bhakti, čiže oddaná služba, je jediný spôsob ako sa k Nemu priblížiť. Nič iné, ako napríklad to, že sa človek stane brāhmaṇom, učeným vedcom, bohatým mužom alebo veľkým filozofom, nemôže prinútiť Kṛṣṇu k tomu, aby prijal našu obeť. Je to iba bhakti, vďaka ktorej Kṛṣṇa prejaví záujem a prijme čokoľvek od kohokoľvek. Bhakti nemá príčinu. Je to večný proces a priama činnosť v službe absolútnemu celku.

Efter at have fastslået, at Han er den eneste nyder, den oprindelige herre og den virkelige genstand for alle rituelle offerhandlinger, afslører Herren Kṛṣṇa her, hvilken slags ofringer Han ønsker. Hvis man gerne vil engagere sig i hengiven tjeneste til den Højeste for at blive renset og nå livets mål, Guds transcendentale kærlighedstjeneste, må man finde ud af, hvad Herren ønsker af én. Hvis man elsker Kṛṣṇa, giver man Ham alt det, Han gerne vil have, og undgår at tilbyde Ham noget, der er uønsket, eller som Han ikke har bedt om. Derfor kan kød, fisk og æg ikke ofres til Kṛṣṇa. Hvis Han gerne ville have haft sådanne ting som offergaver, ville Han have sagt det. Han anmoder i stedet klart og tydeligt om, at et blad, en frugt, blomster og lidt vand bliver givet til Ham, og Han siger om en sådan offergave: “Jeg vil tage imod den.” Derfor kan vi forstå, at Han ikke vil acceptere kød, fisk og æg. Grøntsager, korn, frugter, mælk og vand er den rette føde for mennesker og er blevet foreskrevet af Herren Kṛṣṇa Selv. Hvad vi ellers spiser af andre ting, kan ikke ofres til Ham, da Han ikke vil tage imod dem. Altså kan vi ikke handle på niveauet af kærlig hengivenhed, hvis vi ofrer den slags mad.

Pán Kṛṣṇa už vysvetlil, že je jediným užívateľom, prvotným Bohom a skutočným príjemcom obetí a v tomto verši objasňuje, akému druhu obetí dáva prednosť. Ak si želáme oddane slúžiť Najvyššiemu Pánovi, aby sme sa očistili a dosiahli najvyššieho cieľa — transcendentálnej láskyplnej služby Bohu — potom musíme zistiť, čo od nás vyžaduje. Ten, kto Kṛṣṇu ľúbi, Mu dá čokoľvek, čo si zaželá, a neponúkne Mu nič, čo nechce. Preto nemôžeme obetovať Kṛṣṇovi mäso, ryby alebo vajcia. Keby po týchto veciach túžil, určite by nás o ne požiadal. Namiesto toho však jasne žiada, aby sme Mu ponúkali lístok, kvet, ovocie a vodu — a že takú obeť prijme. Z toho môžeme usúdiť, že neprijme mäso, ryby alebo vajcia. Zelenina, obilie, ovocie, mlieko a voda predstavujú vhodnú ľudskú potravu, predpísanú samotným Kṛṣṇom. Ak jeme niečo iné, nemôžeme Mu to obetovať, pretože to neprijme. Keď obetujeme Kṛṣṇovi nevhodné jedlo, nemôžeme povedať, že Mu slúžime s láskou a oddanosťou.

Śrī Kṛṣṇa forklarer i kapitel 3, vers 13, at kun rester fra offerhandlinger er rensede og egnede til at blive indtaget af dem, der forsøger at gøre fremskridt i livet og slippe ud af kløerne på den materielle forvikling. Kṛṣṇa udtaler i samme vers, at de, der ikke ofrer deres mad, spiser kun synd. Deres involvering i den materielle naturs forviklinger bliver med andre ord blot dybere og dybere for hver mundfuld, de indtager. Men at tilberede velsmagende, enkle grøntsagsretter og derefter ofre dem til Herren Kṛṣṇas billede eller Deitet og bukke sig ned og bede Ham tage imod dette beskedne offer, sætter én i stand til støt og roligt at gøre fremskridt i livet og rense kroppen og opbygge fint hjernevæv, der fører til en klar tankegang. Frem for alt skal ofringen tilberedes i en ånd af kærlighed. Kṛṣṇa mangler ikke mad, da Han allerede ejer alt, der findes, men alligevel vil Han tage imod ofringen fra den, der ønsker at glæde Ham på den måde. Det vigtigste element under tilberedelse, servering og ofring er derfor at handle med kærlighed til Kṛṣṇa.

V tretej kapitole, trinástom verši, Śrī Kṛṣṇa vysvetľuje, že iba zvyšky po obeti sú očistené a vhodné ako pokrm pre tých, ktorí túžia po duchovnom živote a vyslobodení sa z hmotného zapletenia. V tom istom verši hovorí, že tí, ktorí neobetujú svoje jedlo, jedia iba hriech. Inými slovami, každým sústom sa ešte viac zaplietajú do labyrintu hmotnej existencie. Oddaný však pripravuje chutné a jednoduché vegetariánske jedlo, ktoré obetuje pred obrázkom alebo Božstvom Kṛṣṇu s pokornými poklonami a modlí sa, aby Śrī Kṛṣṇa túto skromnú obetinu prijal. Týmto spôsobom robí postupný pokrok v duchovnom živote, očisťuje svoje telo a vytvára jemnejšie mozgové tkanivo, čo mu pomôže jasne myslieť. Najdôležitejšie však je, aby obetovanie vykonával s láskou. Kṛṣṇa nepotrebuje jedlo, pretože beztak všetko vlastní, ale prijme obetovanie, ak Ho niekto túži týmto spôsobom potešiť. Dôležitou prísadou pri varení, slúžení a obetovaní je láska ku Kṛṣṇovi.

Upersonlighedsfilosofferne, der gerne fastholder, at den Absolutte Sandhed er uden sanser, kan ikke forstå dette vers i Bhagavad-gītā. For dem er det enten en metafor eller bevis på den verdslige natur af Kṛṣṇa, Bhagavad-gītās taler. Men i virkeligheden har Kṛṣṇa, den Højeste Guddom, sanser, og der står skrevet, at Hans sanser er ombyttelige. Med det ene sanseorgan kan Han med andre ord udføre alle andre sanseorganers funktioner. Det er det, der menes med, at Kṛṣṇa er absolut. Hvis Han var uden sanser, kunne man dårligt sige om Ham, at Han er fuldstændig i alle overdådigheder. Kṛṣṇa forklarede i kapitel 7, at Han befrugter de levende væsener ind i den materielle natur. Dette sker ved, at Han kaster Sit blik på den materielle natur. Og så i dette tilfælde er det, at Kṛṣṇa lytter til den hengivnes kærlige ord under dennes ofring af mad til Ham, fuldstændig identisk med, at Han spiser og faktisk smager på ofringen. Dette punkt fortjener at blive understreget: På grund af Hans absolutte position er det, at Han hører, helt og aldeles identisk med, at Han spiser og smager. Kun den hengivne, der uden fortolkning accepterer Kṛṣṇa, som Han beskriver Sig selv, kan forstå, at den Højeste Absolutte Sandhed kan spise mad og nyde den.

Neosobní filozofi, ktorí tvrdia, že Absolútna pravda nemá zmysly, nemôžu pochopiť tento verš Bhagavad-gīty. Buď to prijmú ako metaforu, alebo ako dôkaz ľudskej povahy hlavného rečníka Bhagavad-gīty. V skutočnosti však Śrī Kṛṣṇa, Najvyššia Božská Osobnosť zmysly má, a Jeho zmysly sú tiež zameniteľné, čo znamená, že jeden zmysel môže vykonávať úkony iných zmyslov. Toto je jedna z vlastností, na ktorú býva poukazované, keď sa hovorí o Kṛṣṇovej absolútnosti. Keby nemal zmysly, sotva by sme Ho mohli považovať za dokonalého. V siedmej kapitole Kṛṣṇa vysvetľuje, že oplodní hmotnú prírodu živými bytosťami prostým pohľadom. Kṛṣṇovo načúvanie láskyplným slovám oddaného pri obetovaní jedla je úplne totožné s Jeho jedením a v skutočnosti jedlo i ochutnáva. Toto treba obzvlášť zdôrazniť. Keďže Kṛṣṇa je absolútny, Jeho načúvanie je totožné s jedením alebo ochutnávaním. Iba oddaný, ktorý bez interpretácií prijíma Kṛṣṇu tak, ako sa sám popisuje, môže pochopiť, že Najvyššia Absolútna Pravda môže jesť a pochutnávať si na jedle.